Appius Claudius Caecus

romersk politiker

Appius Claudius Caecus ("blinde" født 340 f.Kr., død 273 f.Kr.) var en romersk politiker fra en velhavende aristokratisk familie. Han var selv consul og senere diktator som søn af Gaius Claudius Crassus, der selv var diktator i 337 f.Kr.[1]

Appius Claudius Caecus
Den tidlige Romerske Republik

Appio Claudio Cieco in Senato.jpg

Personlig information
Født 300-tallet f.v.t. Rediger på Wikidata
Død 200-tallet f.v.t. Rediger på Wikidata
Far Gaius Claudius Crassus Inrelligensis Rediger på Wikidata
Søskende Appius Claudius Caudex Rediger på Wikidata
Børn Claudia,
Gaius Claudius Centho,
Appius Claudius Russus,
Publius Claudius Pulcher,
Tiberius Claudius Nero Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse consul, diktator
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans LivRediger

Han blev censor i 312 f.Kr., selv om han ikke tidligere havde været konsul.[2] Han søgte støtte fra de lavere klasser og tillod sønner af frigivne slaver at gøre tjeneste i senatet i Rom, ligesom han han udvidede stemmerettens privilegier til mænd i landdistrikterne stammer, der ikke ejede deres egen jord. Under den "Anden Samnitiske krig" argumenterede han for grundlæggelsen af romerske kolonier i hele Lazio og Campania, der skulle tjene som fæstningsværk mod Samniterne og etruskerne.

I sin tid som censor, byggede han Appianvejen (latin : Via Appia), som er en vigtigt og berømt vej mellem Rom og Capua. Derudover byggede han den første akvædukt i Rom ("Aqua Appia"). Han udgav også for første gang en liste over juridiske procedurer og juridiske kalendre, hvortil kendskab dertil indtil det tidspunkt havde været forbeholdt de højeste præster i oldtidens romerske religion. Han var også optaget af litteratur og retorik og indførte reformer i latin retskrivning.

Han tjente senere to gange som konsul: I 307 f.Kr. og 296 f.Kr. Derudover blev han i 292 f.Kr. og 285 f.Kr. udnævnt til diktator. I 280 f. Kr., efter han [ifølge Livius] var blevet blind på grund af en forbandelse, holdt han en berømt tale mod Cineas, som var en gesandt fra "Pyrrhus af Epirus", og erklærede, at Rom aldrig ville overgive sig. Dette er det tidligst kendte manuskript af en politisk tale på latin, og den er kilden til udtrykket: "hver mand er arkitekten bag sin egen lykkes smed" (latin: quisque Faber suae fortunae).

Ifølge Martianus Capella brød Appius sig ikke om lyden af bogstavet Z.[1]

LitteraturRediger

  • George Converse Fiske (1902). "The Politics of the Patrician Claudii". Harvard Studies in Classical Philology (Harvard University Press) XIII: 26.

NoterRediger

  1. ^ a b Grout, James:Appius Claudius Caecus and the Letter Z, part of the Encyclopædia Romana
  2. ^ Livy, ix., s.29.
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisningerRediger