Arthur Delancey "Dan" Ayrault Jr. (født 21. januar 1935 i Long Beach, Californien, død 24. februar 1990 i Seattle, Washington) var en amerikansk roer og dobbelt olympisk guldvinder.

Arthur Ayrault
De amerikanske guldvindere i toer med styrmand fra OL 1956 med Ayrault stående til venstre.
Personlig information
Født21. januar 1935 Rediger på Wikidata
Long Beach, Californien, USA Rediger på Wikidata
Død24. februar 1990 (55 år) Rediger på Wikidata
Seattle, Washington, USA Rediger på Wikidata
Højde193 cm Rediger på Wikidata
Vægt86 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHarvard Universitet,
Stanford University,
Morristown-Beard School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseRoer Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 1960 – mændenes firer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 1956 - mændenes toer med styrmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rokarriere

redigér

Ayrault roede for Stanford University, mens han studerede, og han var kaptajn for roklubben i sit sidste år på universitetet.[1] Sammen med Conn Findlay (Berkeley) og styrmand Kurt Seiffert (Stanford) deltog han i OL 1956 i Melbourne i toer med styrmand, der de vandt guld. Amerikanerne var hurtigst i indledende heat, men blev i semifinalen besejret af de tyske favoritter. Amerikanerne kom dog i finalen som toere, og i finalen var det Polen og Sovjetunionen, der lagde stærkest ud. Efterhånden kom tyskerne og amerikanerne op og gik forbi de to østeuropæiske både, og i mål vandt amerikanerne klart guld, mens tyskerne fik sølv, og den sovjetiske båd holdt akkurat polakkerne bag sig og fik bronze.[2]

Ayrault roede derpå for Lake Washington Rowing Club og opnåede et amerikansk mesterskab for denne klub i 1958.[1] Ved OL 1960 i Rom roede han firer uden styrmand sammen med Ted Nash, John Sayre og Rusty Wailes (OL-guldvinder fra 1956 i otter), alle fra Lake Washington RC. Feltet var på forhånd ret åbent ved legene, og amerikanerne blev i deres indledende heat nummer to og måtte i opsamlingsheat, som de vandt, hvilket gav dem plads i finalen. Også her var det et tæt løb, men til sidst var amerikanerne hurtigst, så Ayrault kunne hente sin anden OL-guldmedalje, mens Italien fik sølv og Sovjetunionen bronze.[3]

Videre karriere

redigér

Ayrault tog en kandidatgrad i pædagogik fra Harvard University og blev senere underviser og rektor.[1]

OL-medaljer

redigér
  • 1956:   Guld i toer med styrmand
  • 1960:   Guld i firer uden styrmand

Referencer

redigér
  1. ^ a b c Dan Ayrault, olympedia.org, hentet 13. maj 2024
  2. ^ Coxed Pairs, Men, olympedia.org, hentet 13. maj 2024
  3. ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 13. maj 2024

Eksterne henvisninger

redigér