Åbn hovedmenuen

Astrid Ehrencron-Kidde

dansk skribent

Astrid Margrethe Ehrencron-Kidde, født Ehrencron-Müller (4. januar 1871 i København30. juni 1960Frederiksberg) var en dansk forfatter og oversætter, der fra 1907 var gift med forfatterkollegaen Harald Kidde.

Astrid Ehrencron-Kidde
Født 4. januar 1871Rediger på Wikidata
Død 30. juni 1960 (89 år)Rediger på Wikidata
Ægtefælle Harald Kidde (fra 1907)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse OversætterRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ehrencron-Kidde blev kendt for fire samlinger af eventyr, der udkom 1901-1904, og hun skrev derefter en lang række romaner og noveller. Mange af bøgerne har overtoner at uhygge og mystik, og centralt i forfatterskabet står de fem bind med fortællinger om sagføreren Martin Willén, der udkom mellem 1911 og 1924. Hovedpersonen er mand med clairvoyante evner, der dog ikke er i stand til at forhindre de ulykker, han ser for sig.

Hendes sidste roman udkom i 1939. Derefter beskæftigede hun sig primært med oversættelse, blandt andet af den svenske forfatterinde Agnes von Krusenstjernas værker.[kilde mangler] I 1960 udgav hun erindringerne Hvem kalder? - fra mine erindringers Lønkammer, der udkom kort før hendes død.

I foråret 2017 annoncerede Forlaget Sidste Århundrede og forlaget Echo, at de sammen ville udsende et nyt udvalgt af Astrid Ehrencron-Kiddes noveller i efteråret 2017.

Hun er begravet på Bispebjerg Kirkegård. Der findes et portrætmaleri fra ca. 1898 af Christian Bonnesen.[1]

Udvalgt bibliografiRediger

  • Æventyr (Hagerup, 1901)
  • Fra dronningens Taarnrunde. Eventyr. (Gyldendal, 1902)
  • Livets og dødens Eventyr (Gyldendal, 1903)
  • Lille Fru Elsebeth. Et Requiem (Hagerup, 1904)
  • Skumringshistorie fra det gamle Hus (Gyldendal, 1904)
  • Den signede Dag. En historie fra Østerlide Præstegaard (Hagerup, 1905)
  • De stille Dage (Hagerup, 1906)
  • Fru Hildes Hjem (Hagerup, 1907)
  • Forældrene (Hagerup,1909)
  • Jomfruer i det grønne (Hagerup 1910)
  • Martin Willéns underlige Hændelser (Gyldendal, 1911)
  • Alle Sjæles Nat (Gyldendal, 1912)
  • En Vagabonds Roman. Et ungdomsliv i Värmland (Gyldendal, 1915)
  • Pastor Medin (Gyldendal, 1916)
  • Skriveren fra Fillipsstad (Gyldendal, 1917)
  • Over sukkenes Bro (Gyldendal, 1919)
  • Staffan Hellbergs Arv (Aschehoug, 1920)
  • De sporløse Veje (Gyldendal, 1921)
  • Præstehistorier fra det gamle Värmland (Aschehoug, 1922)
  • De hvide Fugle (Aschehoug, 1924)
  • Hvem kalder? - fra mine Erindringers Lønkammer (Gyldendal, 1960)

HædersbevisningerRediger

KilderRediger

Ekstern henvisningRediger