Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.

Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet).

Astrofysik er en meget bred videnskabsgren, som omfatter himmellegemers karakteristika (egenskaber), så som mekanik, statistisk mekanik, termodynamik, relativitetsteori, atomfysik, partikelfysik, kvantemekanik, væskedynamik (Fluid Dynamics), plasmafysik, optisk fysik, temperatur, tryk, luminositet (lysstyrke), størrelser, masse, massefylde, energikilder, kemisk sammensætning, samt en del andre emner. En af de mest kendte astrofysiske fomularer er E=mc². Denne beskriver sammenhægngen mellem energi og masse. Dette matematiske gennembrud blev fundet af kongen af astrofysik, Albert Einstein.

Astrofysik udgør de(n) væsentligste del(e) af moderne astronomisk forskning.

Astronomiske massefylder

redigér

Her er en tabel over astronomiske massefylder:

"Eksotiske" stoffer massefylde (× 1.000 kg/m³ eller g/cm³)
Hypotetisk maximons middelmassefylde 3,6 · 1093
Sort huls middelmassefylde (1 kilogram, anvender Schwarzschild-radius) 7,3 · 1076
Kvarkstjernes middelmassefylde 6,53 · 1015 (?)
Neutronstjernes middelmassefylde 9,1 · 1013 — 2 · 1015 typisk 7 · 1014
Atomkerne (2,2–3,6) · 1014
Sort huls middelmassefylde (10 solmasser, anvender Schwarzschild-radius) 1,8 · 1014
Hvid dværgs middelmassefylde 105–109, typisk 107
Brun dværgs middelmassefylde typisk 106
Jordens middelmassefylde 5,515–5,519
Solens middelmassefylde 1,4
Sort huls middelmassefylde (1 milliard solmasser, anvender Schwarzschild-radius) 0,018 (mindre massefylde end vand!)

Kilder/referencer

redigér

Se også

redigér
 Spire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.