Audi A6 C7 er en øvre mellemklassebil fra Audi, som blev officielt præsenteret den 1. december 2010[1] og kom ud til forhandlerne den 1. april 2011. Modellen sælges som fjerde generation af Audi A6 og bygges i Neckarsulm. Specielt til det kinesiske marked bygges den lange udgave Audi A6L derimod på FAW-Volkswagens fabrik i Changchun. CKD-montage af A6 finder sted på fabrikkerne Aurangabad, Jakarta og Monterrey.

Audi A6 C7
Audi A6 S-line (C7)
Produktion
Producent Audi
Koncern Volkswagen Aktiengesellschaft
Model A6
Produktionsår 2010
Produktionssted Neckarsulm, Tyskland
Karrosseri og platform
Type Øvre mellemklassebil
Karrosseriformer 4-dørs sedan
5-dørs stationcar
Teknik Langsliggende frontmotor,
for- eller firehjulstræk
Beslægtede Audi S6
Audi RS6
Audi A7
Audi S7
Audi RS7
Drivlinje
Motorer Benzin:
2,0−4,0 liter (132−412 kW)
Diesel:
2,0−3,0 liter (130−230 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2912−2915 mm
Længde 4915−5015 mm
Bredde 1874−1936 mm
Højde 1440−1534 mm
Kronologi
Forgænger Audi A6 C6

Limousine-udgaven kom på markedet i april 2011, mens stationcarudgaven Avant fulgte i september samme år. Ligesom de foregående to A6-generationer findes også C7 i en udgave med offroadoptik kaldet A6 allroad quattro, som kom på markedet i starten af 2012.

Historie redigér

Audi A6 C7 adskiller sig fra forgængeren C6 gennem skift af platform. Ligesom A4 B8, A5 og A7 Sportback er A6 C7 baseret på konceptet "modulær langsbygning". Gennem flytningen af kobling og differentiale er forakslen rykket ca. 12 cm længere frem, hvorved bilen får en længere akselafstand. Samtidig har Audi proklameret en vægtsænkning på op til 70 kg på grund af brugen af aluminiumsbyggedele[2]. A6 C7 er som standard udstyret med start/stop-system, bremseenergigenvinding, aktivt Thermomanagement og modificerede motorer, hvorved brændstofforbruget kan nedsættes med op til 19 procent. Samtidig har A6 fået Infotainment-systemet fra Audi A7, udstyret med udskydeligt display og skriftgenkendelse[3].

Sikkerhed redigér

Modellen er i 2011 blevet kollisionstestet af Euro NCAP med et resultat på fem stjerner ud af fem mulige[4].

Motorer redigér

Ved introduktionen fandtes A6 med fire V6-motorer, og i foråret fulgte den modificerede firecylindrede 2,0 TDI-motor med 130 kW (177 hk). Fra december 2011 findes en 3,0 TDI med 230 kW (313 hk) og et maksimalt drejningsmoment på 650 Nm.

Fra starten af 2012 findes modellen i en hybridudgave med et brændstofforbrug på 6,2 liter/100 km[5]. Sportsversionen S6 blev præsenteret på Frankfurt Motor Show 2011, mens RS6 følger i sommeren 2013.

I USA sælges i stedet for 2,8 FSI en 2,0 TFSI med 155 kW (211 hk) og et drejningsmoment på 350 Nm i kombination med Multitronic og forhjulstræk eller 8-trins Tiptronic og firehjulstræk. 2,0 TFSI quattro Tiptronic fås også i Canada[6]. Den kinesiske A6L findes derudover med en 2,5-liters V6-benzinmotor med 140 kW (190 hk) og Multitronic[7].

Tekniske specifikationer redigér

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
2.0 TFSI hybrid 4 16 1984 180 (245) 480 7,5 240 1/2012 −
2.0 TFSI 4 16 1984 132 (180) / 4000 − 6000 320 / 1500 − 3900 8,1 − 8,6 218 − 232 10/2011 −
2.0 TFSI1 4 16 1984 155 (211) / 4300 − 6000 350 / 1500 − 4200 6,7 − 7,5 209 3/2011 −
2.5 FSI2 6 24 2498 140 (190) / 5500 − 6500 250 / 3000 − 4750 9,5 226 2012 −
2.8 FSI 6 24 2773 150 (204) / 5250 − 6250 280 / 3000 − 5000 7,7 − 8,3 230 − 242 12/2010 −
3.0 TFSI 6 24 2995 220 (300) / 5250 − 6500 440 / 2900 − 4500 5,5 − 5,6 2503 12/2010 − 4/2012
3.0 TFSI 6 24 2995 228 (310) / 5500 − 6500 440 / 2900 − 4500 5,5 − 5,9 2503 1/2012 −
4.0 TFSI (S6) 8 32 3993 309 (420) / 5500 − 6400 550 / 1400 − 5200 4,6 − 4,9 2503 4/2012 −
4.0 TFSI (RS6) 8 32 3993 412 (560) / 5700 − 6600 700 / 1750 − 5500 3,9 2503 2/2013 −
Dieselmotorer
2.0 TDI 4 16 1968 130 (177) / 4200 380 / 1750 − 2500 8,2 − 9,0 216 − 228 1/2011 −
3.0 TDI 6 24 2967 150 (204) / 3250 − 4500 4004 / 1250 − 3500 7,0 − 7,9 223 − 242 12/2010 −
3.0 TDI 6 24 2967 180 (245) / 4000 − 4500 580 / 1750 − 25005 6,1 − 6,7 236 − 250 12/2010 −
3.0 TDI 6 24 2967 230 (313) / 3900 − 4500 650 / 1450 − 2800 5,1 − 5,6 2503 12/2011 −

1 Kun for Canada og USA
2 Kun for Kina
3 Elektronisk begrænset
4 quattro 450 Nm
5 Frem til 4/2012 500 Nm ved 1400 − 3250 omdr./min.

Kilder redigér

  1. ^ Audi stellt den neuen A6 vor | heise Autos
  2. ^ Vorstellung Audi A6 (2011) - autobild.de
  3. ^ "Neuer Audi A6: Oberklasse-Limousine kommt auch als Hybrid - autozeitung.de". Arkiveret fra originalen 27. maj 2013. Hentet 29. marts 2013.
  4. ^ Audi A6 | Euro NCAP - For safer cars crash test safety rating (hentet 29. marts 2013, på engelsk)
  5. ^ Pressepräsentation Audi A6 Hybrid: Ab 2012 leise durch Ortschaften – Auto-Medienportal.Net
  6. ^ Detailed Specifications > Features and Specifications > Audi A6 > Audi of America
  7. ^ "Specifications Table > A6L > Audi China". Arkiveret fra originalen 28. oktober 2012. Hentet 29. marts 2013.

Eksterne henvisninger redigér