Axel Høeg-Hansen

dansk arkitekt (1877-1947)

Axel Johannes Høeg-Hansen (27. juni 1877Frederiksberg30. august 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk) var en dansk arkitekt, der har sat et stort præg på Aarhus' arkitektur i begyndelsen af det 20. århundrede.

Axel Høeg-Hansen

Personlig information
Født 27. juni 1877 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Død 30. august 1947 (70 år) Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi,
handelsskole Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Arkitekt Rediger på Wikidata
Deltog i sommer-OL 1928 Rediger på Wikidata
Kendte værker Kunsthal Aarhus Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Høeg Hansen står bl.a. bag Aarhus Kunstbygning (1917), Aarhus Stadion (1920), de karakteristiske gule boligkarréer i Park Allé og ved Banegårdspladsen (1920'erne), Aarhus Amtssygehus (1935) samt boligkvarterer i det sydlige Aarhus. Stilistisk repræsenterede han nyklassicismen og funktionalismen.

Høeg-Hansens forældre var kommunelærer, senere overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen. Han gik på Handelsskolen 1893-94, blev murersvend 1897, dernæst Teknisk Skole, hvor han tog afgang 1898. Han gik på Kunstakademiets Arkitektskole fra 1898 indtil afgang 1907. Undervejs var han ansat hos Ulrik Plesner 1898, Claudius August Wiinholt 1898-99 og Fritz Koch 1900-05.

Han var ansat hos Anton Rosen 1907-09 og havde egen tegnestue i Aarhus fra 1909. Tegnestuen blev drevet sammen med Harald Salling-Mortensen 1935-40. Medlem af bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening 1909-19 og formand for dennes Jyllandsafdeling 1933-38, medstifter af Foreningen Moderne Kunst i Aarhus og af A/S Aarhus Kunstbygning. Desuden var han medlem af Universitets Samvirket i Aarhus.

Høeg-Hansen fik K.A. Larssens legat 1905-06, bronzemedalje 1909 på Landsudstillingen i Aarhus og sølvmedalje 1920 (for Aarhus Stadion). Han modtog Akademisk Arkitektforenings æresmedalje 1939.

Axel Høeg-Hansen repræsenterede Danmark i disciplinen arkitektur ved Sommer-OL 1928 i Amsterdam. Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1909 og på Landudstillingen i Aarhus samme år. Han rejste i Spanien 1906-07, i Norge 1909 og fik senere flere rejser i Sverige, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.

Høeg-Hansen blev Ridder af Dannebrog 1924 og Dannebrogsmand 1935.

Han blev gift 23. juni 1909 i Helgenæs med Inga Pauline Liggern Hansen (5. maj 1876 i Vester Aker, Norge, 6. juli 1954 i Gentofte), datter af gårdbruger Peder Hansen og Frederikke Gulbrandtsdatter. Han er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.

Der findes to portrætmalerier af William Stuhr.

Værker redigér

(I Aarhus og omegn, hvor ikke andet er nævnt)

 
NRGi Arena
 
Indgangen til Aarhus Amtssygehus, der er tegnet af Høeg-Hansen

Konkurrencer redigér

Referencer redigér

  1. ^ Søren Bitsch Christensen (red.), Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger. Januar 2009, Dansk Center for Byhistorie 2009, s. 40. Online (PDF) Arkiveret 15. september 2015 hos Wayback Machine

Kilder og eksterne henvisninger redigér

Eksterne henvisninger redigér