Einar Utzon-Frank

dansk billedhugger og professor (1888-1955)

Aksel Einar Utzon-Frank (født 30. marts 1888Frederiksberg, død 15. juli 1955 i Asserbo) var en dansk billedhugger og professor.

Einar Utzon-Frank
FødtAksel Einar Utzon-Frank Rediger på Wikidata
30. marts 1888 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Død15. juli 1955 (67 år) Rediger på Wikidata
Asserbo, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedVestre Kirkegård Rediger på Wikidata
BarnBomand Utzon-Frank Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afHolger Grønvold, Carl Aarsleff Rediger på Wikidata
BeskæftigelseProfessor, billedhugger, universitetsunderviser Rediger på Wikidata
Deltog isommer-OL 1932 Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
EleverEiler Krag, Finn Carlsen, Helge Bertram, Povl Christensen, Henning Koppel med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserEckersberg Medaillen (1911),
Thorvaldsen Medaillen (1944) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Utzon-Frank var søn af Jens Christian Frank og Anna Cathrine Utzon. Anna Cathrine var søster til arkitekten Jørn Utzon's farfar Hans Jørgen Utzon.

Utzon-Frank var uddannet maler, men fik smag for arbejdet med skulpturer og blev i 1906 optaget på Kunstakademiet, hvor han gik et enkelt semester. Her mødte han Kai Nielsen, som han blev ven med. Utzon-Frank blev i 1908 gift med Gerda Harriet Margrete Christensen, som han fik en datter med, Grete Utzon-Frank (19091973). Han debtuerede med en udstilling på Charlottenborg i 1907.

Einar Utzon-Frank var bl.a. inspireret af Constantin Meunier. Han foretog flere studierejser i Europa 1912-1913 bl.a. til München, Firenze, Berlin, Rom og Paris, hvor han så klassisk kunst, der inspirerede ham i sit eget arbejde. Hans formsprog var tydeligt funderet i klassicismen og fulgte traditionen fra Bertel Thorvaldsen, men ofte er Einar Utzon-Frank kendtegnet ved et unikt raffineret og stiliseret udtryk. Fra 1916 udstillede han på Den Frie Udstilling.

Som 30-årig blev han i 1918 udnævnt til professor ved Kunstakamdeiet, hvor han var til 1955. I sin undervisning lagde han vægt på de håndværksmæssige kundskaber. Han blev inspirationskilde for flere generationer af billedhuggere – eksempelvis Henry Heerup, Sigrid Lütken, Janus Kamban og Anne Marie Carl-Nielsen.

Utzon-Frank var i løbet af sin karriere meget produktiv, og han fik mange offentlige opgaver. I 1944 modtog han Thorvaldsen Medaillen for sit virke. Han var Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Han er begravet på Vestre Kirkegård i København.[1] Hans søn Bomand Utzon-Frank blev også billedhugger.

Arbejder i udvalg

redigér
 
Den rekonstruerede rytterstatue af Christian 5..

Referencer

redigér
  1. ^ Einar Utzon-Frankgravsted.dk . Hentet 23. juli, 2014.

Eksterne henvisninger

redigér
  • Einar Utzon-FrankKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
  • "Einar Utzon-Frank". Dansk Biografisk Leksikon/Den Store Danske. Gyldendal. Hentet 23. juli 2014.
 Artiklen om Einar Utzon-Frank kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.