Bz-bevægelsen

(Omdirigeret fra BZ)
Disambig bordered fade.svg "BZ" omdirigeres hertil. For den tyske avis, se B.Z..
DanishView.svg Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Bz-bevægelsen var en løst sammensat gruppe af unge, der i 1980'erne ulovligt besatte tomme ejendomme dels for at skaffe sig en bolig dels for at føre en ideologisk kamp imod samfundets normer og ejendomsret. Bz-bevægelsen var inspireret af lignende grupper i andre lande. Forkortelsen BZ er en omskrivelse af ordet "besæt" . I Danmark er Bz-bevægelsen afløser for slumstormerne og blev efterfulgt af de autonome.[1][2][3]

Det internationale symbol for boligbesættelse

HistorieRediger

Bz-bevægelsen var inspireret af slumstormer-bevægelsen.

1981 danner en gruppe unge Initivgruppen. Politiets Efterretningstjeneste (PET)'s, overvågning noterer: "Denne havde som et første mål at få Københavns Kommune til at stille et Ungdomshus til rådighed." [4]

31. oktober 1982 overdrager Københavns Kommune brugsretten af ejendommen på Jagtvej 69 til en ikke nærmere defineret gruppe unge mennesker. Det blev starten til Ungdomshuset.

Fra 1982 ændrede Initivgruppen sit navn til BZ-Brigaden. PET's overvågning konstaterede: "Hvad angik det indholdsmæssige, havde Ini’tivgruppen krævet et Ungdomshus. BZ-Brigaden krævede derimod flere og andre ungdomsboliger".[5]

Bz-bevægelsen er og har altid været kontroversiel. Peter Øvig Knudsen's bog "BZ - Et familiedrama"(2016) noterer om navneskiftet til BZ-Brigaden: "navnet giver mindelser om De De Røde Brigader er ikke tilfældigt".[2]

Den 11. januar 1983 rydder og nedriver politiet Allotria-huset. Det sker i en aktion af semi-militær karakter med cirka 1000 betjente og udstyr fra forsvaret. Bz'erne valgte at undgå konfrontation og forlod huset gennem en i hemmelighed gravet tunnel under gaden til en kælderbutik på den anden side af gaden.

“Med tunnelen fra Allotria undgik BZ'erne konfrontationen og vandt mediernes og befolkningens sympati, men de tabte også alle deres huse.”[6]

Med tabet af alle de besatte huse, der fungerede som både boliger og samlingssteder, valgte en stor del af de oprindelige BZ'ere efterfølgende at forlade bevægelsen.

“Ifølge PET’s opgørelse omfattede BZ-Brigaden skønsmæssigt 400 aktive i 1983. I de følgende år reduceredes dette antal imidlertid: I 1984 samlede bevægelsen ifølge PET 100.”[7]

3. marts 1983 iværksatte PET en operation under navnet Operation Hafnia, hvor alle tomme ejendomme i København systematisk blev overvåget, så man var opmærksomhed på, hvilke bygninger der kunne blive mål for besættelse. Samtidig begyndte man en aflytning og overvågning af personer i BZ-miljøet. Desuden infiltreredes miljøet med meddelere – man udførte det, PET kalder penetrering. [8]

Resultatet blev at husbesættelserne i de følgende år blev færre, mindre … og samtidigt mere kortvarige.

Bz-bevægelsen begyndte derfor, at gennemføre forskellige tilbagevendende politiske aktioner i gadebilledet: ”Kulørte Klat-ugen“, “Sorte Klat-ugen", ”kaos-dag”, ”pervers-dag” og ”fattig-dag”. Aktionerne havde karakter af en blanding af karneval, gadeteater, politisk aktion, graffiti, rudeknusning og ballade. Der var således både lovlige og ulovlige aktiviteter.

Politiet holdt aktivisterne ”i kort snor”. Det betød at aktivisterne kunne blive anholdt i forbindelse med selv mindre ulovligheder. PET konstaterede at ”de hurtige anholdelser kom som et chok for aktivisterne og var årsag til opløsning af flere af aktionerne”. [9]

1986 stod Slaget om Ryesgade. Ejendommen Ryesgade 58 var blevet besat tilbage 1983. Men ejeren, boligselskabet Ungbo, der havde til opgave at drive ungdomsboliger, havde ikke bedt politiet om at rydde huset. Man havde derimod været i dialog BZ´erne om en model efter hvilken de kunne blive boende. I september 1986 opgav Ungbo derimod at nå til en løsning med BZ´erne. Man bad politiet om at rydde ejendommen. BZ´erne reagerede med en protestdemonstration der udviklede sig til, at de barrikaderede alle gaderne rundt om ejendommen for at holde politiet på afstand. De følgende ni dage var avisernes forsider prydet med billeder af barrikader og konfrontationsberedt BZ´ere og politi.

Slaget om Ryesgade endte med, at BZ´erne frivilligt og fredeligt forlod ejendommen.

Oversigt over aktioner i DanmarkRediger

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

ReferencerRediger

  1. ^ "bz-bevægelsen". Hentet 2020-02-26.
  2. ^ a b "BZ-bevægelsen var mere destruktiv end kreativ = 2020-02-26".
  3. ^ "Tidslinje over BZ-bevægelsens historie: Her er de vigtigste vendepunkter = 2020-02-26".
  4. ^ https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf Arkiveret 26. september 2020 hos Wayback Machine - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 399.
  5. ^ https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf Arkiveret 26. september 2020 hos Wayback Machine - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 406.
  6. ^ Dahlin, Ulrik Iben (11. januar 2003). "Tunnelen fra Allotria". Information. Hentet 11. januar 2003.
  7. ^ https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf Arkiveret 26. september 2020 hos Wayback Machine - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 416.
  8. ^ https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf Arkiveret 26. september 2020 hos Wayback Machine - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 414.
  9. ^ https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf Arkiveret 26. september 2020 hos Wayback Machine - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 419.
  10. ^ Nu har politiet ryddet besat ejendom tv2ostjylland.dk 3. august 2022