Åbn hovedmenuen
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Baldersgade mellem Nannasgade og Balders Plads.
Indtil 1968 kørte linje 10 til og fra Nørrebro Remise ad Mimersgade. Ved Baldersgade var der et sportrekant, hvor sporvognene blev vendt.

Baldersgade er en gade på Ydre Nørrebro i København. Den starter ved Nørrebrogade, fortsætter henover Mimersgade og Nannasgade og ender ved Tagensvej. Nær Tagensvej ligger den rolige Balders Plads, som er kendt af få. På strækningen mellem Mimersgade og Tagensvej er Baldersgade stadig belagt af den oprindelige brostensbelægning. Der er meget få butikker i Baldersgade og relativt stille.

Baldersgade blev navngivet omkring 1876 og fik navn efter guden Balder. I nordisk mytologi er Balder (el. Baldr) søn af Odin og Frigg og gift med Nanna. Balder er retfærdighedens gud og den smukkeste af alle aser. Balders død er blandt de mest kendte myter i nordisk mytologi.

Særlig bebyggelse i BaldersgadeRediger

I Baldersgade er der syv bygninger af høj bevaringsværdi, bl.a. stort set alle bygningerne rundt om Balders Plads.

Adressen Baldersgade 39 er gået i arv fra greve til greve. Helt op til i dag findes der stadig adelig beboelse på adressen. I dag huser bygningen en Baron, en Jarl og en Greve[kilde mangler].

På et kort fra 1865 ses der begyndende bebyggelse på Baldersgade mod Nørrebrogade, mens den nordlige ende af den nuværende gade blot ses som et skel mellem to markstykker på Rådmandsmarken. På et kort fra 1886 (H. Waagensen) figurerer endnu blot den sydligste ende, op til nuværende Dagmarsgade, der ses som en stiplet linje.

Baldersgade blev kraftigt udbygget sammen med resten af bydelen i slutningen af 1800-tallet, og sporvognslinje 7 havde endestation netop her. Omkring århundredeskiftet var der også luksusbyggeri i Baldersgade, der – ifølge reklamematerialet – rummede eget wc og godt pigeværelse og havde en husleje på 400-450 kr. om måneden.

Nr. 65: Røde Rose II udflytterbørnehave. Børnehaven opstod i 1970'erne som reaktion på de dårlige børnepasningsmuligheder i området.

Adressen Baldersgade 20-24 har haft en omtumlet tilværelse: Her opstod i 1880'erne en af de såkaldte De Kellerske Institutioner, hvor åndssvage og døvstumme blev undervist i at lære at tale. Cirka halvdelen af børnene boede også på skolen. I 1903 åbnede Balders Hospital i de samme bygninger, det var det første hospital på Ydre Nørrebro og indeholdt bl.a. en særlig ”konsultationsstue for fattigfolk”. Siden hen var bygningerne rammen for en berygtet psykiatrisk 6. afdeling, et aflastningssted for Kommunehospitalets psykiatriske afdeling. Der var megen trafik frem og tilbage til Balders Hospital, og gaden blev brolagt. Det er som nævnt den samme brolægning, som findes i dag.

Hen imod besættelsens slutning blev adressen til Krankenhaus Baldersgade for ca. 140 tyske flygtninge. Efter besættelsen var hospitalet i en årrække en filial af Rudolf Bergs Hospital for kønssygdomme. Siden 1980'erne har bygningerne fungeret som social- og jobcenter. (Kilde: s. 30-31 i ”Nørrebro – træk af en bydels historie” Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv 1997)

Den 25. januar 1986 blev to sammenhængende huse i Baldersgade 20-22 på Nørrebro besat, hvor der blev etableret kollektiver. Huset, også kaldet BumZen, er det eneste besatte hus, der senere blev legaliseret. En fond købte huset og beboerne satte det selv i stand. Det fungerer i dag som ungdomskollektiv. Huset blev ransaget af politiet, som brugte tåregas i forbindelse med urolighederne i marts 2007 i forlængelse af rydningen af UngdomshusetJagtvej.

I Baldersgade 10 lå Skolebestyrer Rosendals lille friskole. Den flyttede ind i den nybyggede bygning i 1874. I disse år gennemgik kvarteret en voldsom vækst med opførslen af nye 4-5 etages boliger, og der var stort behov for skoler.

Mineralvandsfabrikken Balderskilde blev grundlagt i 1900, og var beliggende i baghuset til Baldersgade nr. 8 frem til 1935.

Der var tidligere en smuk gavlreklame for “Social-Demokraten, Den rigtige Avis – mit Blad, dit Blad” på gavlen af nr. 4. (ud til Nørrebrogade).

I nr. 3 på hjørnet af Nørrebrogade og Baldersgade byggede den jernindustrielle virksomhed Atlas en fabrik til produktion af kølemaskiner i 1899. Mens de boede i Baldersgade (flyttede til Lundtofte i 1950) lavede de stort set kun køleanlæg til firmaer, da private faktisk ikke ejede køleskabe. Derfor var der mejerier i cirka hver anden gade i kvarteret. De forsvandt i takt med at køleskabe kom ind i de private hjem. I 1960'erne blev køleskabet allemandseje, og der stod Atlas på de fleste af dem.

Der findes også gader ved navn Baldersgade i Horsens og Aalborg.

Eksterne henvisningerRediger