BACH-motivet
BACH-motivet er inden for musikken nodefølgen b, a, c og h. Dette motiv med fire noder har været anvendt af mange komponister, oftest som en hyldest til Johann Sebastian Bach. Det først kendte eksempel findes imidlertid i et stykke af Jan Pieterszoon Sweelinck. Det er muligt, men ikke bekræftet, at han anvendte det for at hylde en af Bachs forfædre, idet flere af dem også var musikere.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f6/B-a-c-h.svg/220px-B-a-c-h.svg.png)
![Lytteprøve](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/21/Speaker_Icon.svg/15px-Speaker_Icon.svg.png)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f2/Musik.motiv.b-a-c-h2.jpg/220px-Musik.motiv.b-a-c-h2.jpg)
Bach anvendte selv motivet i en fuga i den afsluttende del af Die Kunst der Fuge (BWV 1080), et arbejde han ikke afsluttede inden han døde i 1750. Det kunne se ud til at motivet endog findes i flere af hans øvrige værker, som i slutningen af den fjerde af de kanoniske variationer af Vom Himmel Hoch (BWV 769). Forekomsten i næstsidste noderække i Kleines harmonisches Labyrinth (BWV 591) anses ikke for at være særlig fremtrædende, og dette arbejde kan til og med være uægte, idet Johann David Heinichen (1683-1729) af nogle antages at være komponisten. Motivet optræder i Matthæuspassionen, i afsnittet hvor korene synger "Denne mand var virkelig Guds egen søn". I mange stykker anvendes ikke noderne B-A-C-H, men en transponering.
Motivet anvendes ofte af andre komponister i fugaer og anden musik som anvender kontrapunkt, måske fordi Bach selv anvendte det i en fuga.
Værker som på en fremtrædende måde anvender BACH-motivet er blandt andre, i kronologisk orden.
- Robert Schumann – Seks fugaer for orgel, pedalpiano eller orgelharmonium, opus 60 (1845)
- Franz Liszt – Fantasie und Fuge über das Thema B-A-C-H, for orgel (1855, senere arrangeret for piano)
- Nikolai Rimsky-Korsakov – Variationer over BACH, for piano (1878)
- Max Reger – Fantasi og fuga over B-A-C-H, for orgel (1900)
- Ferruccio Busoni – Fantasia contrappuntistica for piano (første version 1910, senere versioner 1912 og 1922)
- Arthur Honegger – Prélude, Arioso, Fughette for piano (1932, senere arrangeret for strygeorkester)
- Artur Kapp - Fantaasia teemale B-A-C-H
- Francis Poulenc – Valse-improvisation sur le nom Bach for piano (1932)
- Ralph Vaughan Williams – Symfoni No.4 (1934)
- Anton Webern – Strygekvartet Opus 28 (1937-38)
- Jean Coulthard – Variationer over BACH for piano (1952)
- Luigi Dallapiccola – Quaderno musicale di Annalibera (1952)
- Arvo Pärt – Collage over B-A-C-H for strengeinstrument, obo, cembalo og piano (1964)
- Rudolf Brucci – Metamorfosis B-A-C-H for strengeinstrument (1974)
- Miloš Sokola – Passacaglia quasi Toccata on B-A-C-H for orgel (1976)
- Alfred Schnittke – Concerto Grosso No. 3 (1985)
- Ron Nelson – Passacaglia (Homage on B-A-C-H) for blæserensemble (1990'erne)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.