Bartolomé José Gallardo
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Bartolomé José Gallardo (født 13. august 1776, død 14. september 1852) var en spansk litteraturhistoriker.
Bartolomé José Gallardo | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 13. august 1776 Campanario, Spanien |
Død | 14. september 1852 (76 år) Alcoy, Spanien |
Søskende | José Antonio Gallardo y Blanco[1] |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universidad de Salamanca |
Beskæftigelse | Bibliotekar, romanist, forfatter, politiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gallardo gjorde sig bekendt på to måder: ved sin store boglærdom og de rige samlinger, han tilvejebragte (til dels gik de desværre til grunde i borgerkrigen 1823), og ved sin umådelige gnavenhed og bidskhed som litterær kritiker, dannet i 18. århundredes skole. Men ubestridelig fortjeneste indlagde han sig ved tidsskriftet El Criticón, som han udgav en kort tid i 1830'erne, og som indeholder mange værdifulde bibliografiske notitser, og især ved Ensayo de una biblioteca española de libros raros ó curiosos, udgivet af hans efterladte samlinger ved Sancho Rayon og Zarco del Valle (4 bind, de to første Madrid 1863—66, de to sidste sammesteds 1888—89). Det er et hovedværk for studiet af Spaniens ældre litteratur.
Kilder
redigér- Gallardo, Bartolomé José i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920)