Ikke at forveksle med Benevento (provins).

Benevento er en italiensk by og provinshovedstad i regionen Campania. Byen har 62.958 indbyggere (2006) og ligger i 135 meters højde. Byen ligger på jernbaneforbindelse tværs over den italienske halvø mellem Napoli og Foggia.

Benevento
Beneventos byvåben Beneventos byflag
Overblik
LandItalien Italien
BorgmesterClemente Mastella Rediger på Wikidata
RegionCampania
provinsBenevento
Postnr.82100 Rediger på Wikidata
Telefonkode0824 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)BN Rediger på Wikidata
UN/LOCODEITBEN Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 56.201 (2023)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal131 km²
 - Befolknings­tæthed430 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.135 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.comune.benevento.it
Oversigtskort
Benevento ligger i Italien
Benevento
Benevento
Beneventos beliggenhed i Italien 41°08′N 14°47′Ø / 41.13°N 14.78°Ø / 41.13; 14.78

Benevento er en meget gammel by, oprindeligt grundlagt af sannitterne omkring år 400 f.Kr. og senere erobret af romerne. Benevento havde i romertiden en vigtig beliggenhed på Via Appia, der førte fra Rom til Brindisi ved den sydlige adriaterhavskyst. Der er bevaret flere monumenter fra romertiden.

Mest kendt er Arco di Traiano, eller Trajans Ark, der blev opført mellem år 114 og 117 til ære for kejser Trajan. Den er 15,6 meter høj og 8,6 meter bred og rigt dekoreret. Der er også bevaret en bro fra romertiden, Ponte Leproso, der førte Via Appia over floden Sabato. Broen stammer oprindeligt fra den sannitiske periode, men blev grundlæggende renoveret i år 202. Endelig er der et velbevaret romersk amfiteater opført under kejser Hadrian i år 126 og senere udvidet under kejser Caracalla mellem år 200 og 210. Amfiteatret kunne rumme ca. 10.000 tilskuere.

Arco di Traiano i Benevento
Provinsens Beneventos beliggenhed

Fra middelalderen stammer borgen Rocca dei Rettori, hvis tårn stammer helt tilbage fra år 871, mens resten af borgen stammer fra 1320. Beneventos domkirke er fra 1280, men blev delvist ødelagt under 2. verdenskrig, men er genopbygget. Endelig bør nævnes kirken Santa Sofia med et gammel kloster, der nu er indrettet som museum, bl.a. med fund fra sannitisk tid.

Kilder og henvisninger

redigér