Beniamino Gigli (født 20. marts 1890[1] i Recanati i Italien – død 30. november 1957 i Rom, Italien) var en italiensk operasanger (tenor).

Beniamino Gigli

Han begyndte at synge som syvårig og fik snart et stipendium til sangstudier i Rom. I 1914 vandt han en konkurrence i Parma og debuterede i La Gioconda samme år. I 1918 indspillede han sin første grammofonplade.

Han sang i blandt andet i Italien, Spanien og Sydamerika, og sang 1920-1932Metropolitan i New York. Han gav koncerter i en række andre lande, herunder Danmark, hvor han optrådte i K.B. Hallen i 1950.[2]

Gigli blev betragtet som Enrico Carusos efterfølger og sin tids fremmeste tenor. Hans repertoire bestod særlig af italienske og franske operapartier, og han skrev en selvbiografi. Han nåede at medvirke i omkring 20 spillefilm.

Beniamino Gigli døde af lungebetændelse i sin villa i Rom d. 30. november 1957[3].

Referencer

redigér
  1. ^ Beniamino Gigli, dr.dk, (hentet 5. oktober, 2023).
  2. ^ KB Hallen - fra Beatles til sexmesse, 28. september 2011, bt.dk, Ritzau
  3. ^ BENIAMINO GIGLI, FAMED TENOR, DIES Special to The New York Times, 1. december 1957, The New York Times, (artiklen hentet d. 5. oktober 2023)

Eksterne henvisninger

redigér