Bent Thomassen Neergaard (født 26. december 1935) er en dansk direktør, gårdejer og erhvervsmand, officer af reserven.

Han har en Højere Handelseksamen og er direktør for vinimportfirmaet Bent Neergaard A/S samt dansk generalagent for Cyperns største vinproducent, KEO. Neergaard stiftede bekendtskab med Cypern, da han som del af Dronningens Livregiment i Aalborg indgik i det danske bidrag til den fredsbevarende FN-styrke UNFICYP. Han avancerede siden til oberstløjtnant af reserven og blev dekoreret som Ridder af Dannebrog.

Bent Neergaard var fra 1963 bestyrer af Shell-depotet i Stilling[1] og tilbragte femten år hos Dansk Shell, hvor han sluttede som direktør for et datterselskab, og etablerede i 1977 sit eget handelshus, A/S Bent Neergaard, som opererer i Skandinavien. Ud over KEO's vine importerer firmaet alle typer trailere, ligesom det driver et engrosfirma med sportsartikler. Neergaard har også grundlagt den første selvbetjeningsforretning for fødevarer i Skanderborg.

Han har oprettet og er formand for Skanderborg Rideklub samt for Oldenborg- og Frederiksborgcentret i Skanderborg. Initiativtager til dannelsen af Dansk Varmblod. Medstifter og første direktør for Vilhelmsborg 1985-92, formand for bestyrelsen Driftsaktieselskabet Vilhelmsborg 1999-2002, formand for Hippologisk Selskab Vilhelmsborg 2007-2013. Æresmedlem af Dansk Ride Forbund, Dansk Varmblod og Hippologisk Selskab. Medlem af Dansk Ride Forbunds hovedbestyrelse 1970-1985. Tildelt Hippologisk Tidsskrifts initiativpris i 1990. National og International dommer samt teknisk delegeret

Han er desuden Ridder af Dannebrog..[kilde mangler]

Kilder redigér