Polygami

(Omdirigeret fra Bigami)

Polygami (gr. πολυγαμία polygamía, af πολύς polýs "mange" og γάμος gámos "ægteskab") er betegnelsen for et ægteskab, hvor en person er gift med to eller flere samtidig. Polygami er modsat monogami, hvor kun to er gift. Er én gift med to ægtefæller, er det bigami. De fleste lande har som Danmark lovgivning imod polygami, men bigami eller andre former for polygami er andre steder[hvilke?] normal praksis.[kilde mangler]

Den tibetanske kong Srongtsong Gampo med sine to hustruer, prinsesse Bhrikuti af Nepal (t.v.) og prinsesse Wencheng af Kina.

TerminologiRediger

  • Bigami – eller dobbeltægteskab – er en gift persons indgåelse af ægteskab, selv om personen allerede er gift.[1] Udtrykket kan også referere til, at en person gifter sig for anden gang, uden at informere sin ægtefælle. Mere specifikke betegnelser er bigyni, der betegner, at en person har to koner, og biandri, der betegner, at en person har to mænd.
  • Polygami betyder, at én person er gift med mere end én person. Polygyni eller flerkoneri, at en mand har mere end én kone. Det er den mest udbredte form for polygami og kendes bl.a. fra Det Gamle Testamente og fra visse mormonske og muslimske kulturer. Den største gruppe mormonere afviklede polygami i 1890 for at få utah anerkendt som delstat, men fundamentalistiske grupper af trossamfundet har fortsat praksisen.[2] Det er polyandri, når en kvinde har mere end to mænd.
  • Polyamori bruges om kærlighedsforhold til flere personer, uanset om de deltagende partnere er gift eller ej.
 
Den norske statsminister Johan Nygaardsvold og udenrigsminister Trygve Lie i London under anden verdenskrig gjorde bigami lovligt efter norsk lov.
Foto: Ole Friele Backer, London 1944

Den norske bigamilov 1942-45Rediger

Bigami var tilladt i Norge en kort tid under og efter krigen efter en provisorisk anordning af 15. april 1942, udformet af den norske eksilregering i London. En person kunne derved få skilsmisse, når det pga krigen eller andre særlige forhold var umuligt at opnå forbindelse med ægtefællen. Loven blev først ophævet ved anordning af 3. oktober 1945.[3] Norge var det eneste af de krigførende lande, der gav adgang til bigami i lovs form.[4]

I 1945 oplevede mange norske familier derfor et slemt chok, når de mødte frem på banegården eller i havnen i forventning om et gensyn med en længe savnet ægtemand eller far - og det viste sig, at han i mellemtiden var gift med en anden og havde nye børn. Biskop Eivind Berggrav kaldte loven "den groveste krænkelse af ægteskabet, vi har oplevet i lovs form".[5] Ragnhild Varmbo fra Høyre fik loven afviklet efter krigen, med fuld støtte fra de andre politiske partier. Kun Johan Nygaardsvold tog afstand fra hende ved at insinuere, at hun kun tog loven op, fordi det var stortingsvalg den følgende måned.[6]

NoterRediger

  1. ^ https://snl.no/bigami
  2. ^ [1] Hjemløse medhustruer, Guardian 17. november 2017
  3. ^ https://snl.no/bigamiloven
  4. ^ Bodil Erichsen: Norsker kvinners liv og kamp bind 2
  5. ^ [2] "Genforeningslykken var stor i 1945, men for nogen hustruer blev fredsdagene en katastrofe", Aftenposten
  6. ^ Den norske bigamilov

Se ogsåRediger