Billingstad Station

Station på Drammenbanen

Billingstad Station (Billingstad stasjon) er en jernbanestation på Drammenbanen, der ligger i området Billingstad i Asker kommune i Norge. Stationen består af to spor med en øperron imellem samt en stationsbygning, der fungerer som trappehus. Stationen betjenes af lokaltog mellem Spikkestad og Lillestrøm.

Billingstad Station
Overblik
Land Norge Rediger på Wikidata
Adresse Stasjonsvn, 1396 Asker
Kommune Asker, Asker Rediger på Wikidata
Jernbane Drammenbanen Rediger på Wikidata
Nabostationer Hvalstad Station, Slependen Station Rediger på Wikidata
Afstand 17,6 km fra Oslo S
Meter over havet 41,2
Åbningsdato 3. marts 1919
Ombygget 1958
Takstzone 2V
Transport
Operatører Vy Rediger på Wikidata
Togforbindelser Lokaltog
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Stationen åbnede som holdeplads 3. marts 1919 men blev opgraderet til station 16. juni 1921. Fra 1953 til 1958 udvidedes banen med dobbeltspor mellem Sandvika og Asker, og i den forbindelse etableredes en ny tunnel umiddelbart øst for Billingstad. Stationen blev samtidig hævet ud af niveau, og i 1958 fik den en ny stationsbygning tegnet af NSB Arkitektkontor. Stationen blev nedgraderet til trinbræt 1. december 1982 og gjort fjernstyret 14. december 1993.

Litteratur

redigér
  • Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 192-193. ISBN 82-90286-28-7.
  • Aasmund Dahl, red. (1988). NSBs bygningsregistrering: Drammen distrikt: Drammenbanen. NSB Arkitektkontoret. s. 183-188.

Eksterne henvisninger

redigér

59°52′30″N 10°29′02″Ø / 59.875°N 10.484°Ø / 59.875; 10.484