Slependen Station

Station på Drammenbanen

Slependen Station (Slependen stasjon) er en jernbanestation på Drammenbanen, der ligger i området Slependen i Bærum kommune i Norge. Den består af to spor med en øperron med adgang via en overdækket trappe og gangbro. På den østlige side er gangbroen forbundet med en rotunde, hvor en indvendig rampe over et par omgange gør det muligt at overvinde højdeforskellen til området øst for banen. Stationen betjenes af lokaltog mellem Spikkestad og Lillestrøm.

Slependen Station
Overblik
Land Norge Rediger på Wikidata
Tidligere navn(e) Slæbenden
Adresse Slependvn, 1341 Slependen
Kommune Bærum Kommune Rediger på Wikidata
Jernbane Drammenbanen Rediger på Wikidata
Nabostationer Billingstad Station, Sandvika Station Rediger på Wikidata
Afstand 15,8 km fra Oslo S
Åbningsdato 8. september 1873
Ombygget 1959, 1993
Takstzone 2V
Arkitekt Arne Henriksen Rediger på Wikidata
Transport
Operatører Vy Rediger på Wikidata
Togforbindelser Lokaltog
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Den nuværende station er den tredje af slagsen. Den første åbnede som holdeplads 8. september 1873 under navnet Slæbenden, men den skiftede navn til Slependen i april 1921. Den lå i en kurve øst for hvor jernbanen føres over Slependvegen på en bro og med en lille stationsbygning af træ. Da Drammenbanen blev udvidet med dobbeltspor, anlagdes en ny station i 1959 med en ny stationsbygning i letbeton vest for vejen men stadig i kurve. Denne station havde adgang via trapper og ramper i det vestlige brofæste. Den blev nedgraderet til trinbræt 1. november 1970.

Den nuværende station opførtes i 1993 på en lige strækning ca. 400 meter tættere på Sandvik og betød, at Slependen og Jong Station blev slået sammen til en station 23. maj 1993. Bygninger og perroner fra de to gamle stationer i Slependen er i dag fjernet.

Litteratur

redigér
  • Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 192-193. ISBN 82-90286-28-7.
  • Aasmund Dahl, red. (1988). NSBs bygningsregistrering: Drammen distrikt: Drammenbanen. NSB Arkitektkontoret. s. 177-182.

Eksterne henvisninger

redigér

59°53′07″N 10°30′10″Ø / 59.8853°N 10.5028°Ø / 59.8853; 10.5028