Bobrov-divisionen (russisk: Дивизион Боброва, tr. Divizion Bobrova) er en af den Kontinentale Hockey-Ligas fire divisioner. Divisionen tilhører ligaens Vest-konference og består af seks af de vestligste hold i KHL. Divisionen blev dannet i 2008 samtidig med oprettelsen af KHL og har siden 2009 været en del af Vest-konferencen.

Bobrov-divisionen består i sæsonen 2019-20 af følgende hold.

Hold By
Dinamo Riga Letland Riga
HK Dynamo Moskva Rusland Moskva
Jokerit Finland Helsinki
Severstal Tjerepovets Rusland Tjerepovets
SKA Sankt Petersborg Rusland Sankt Petersborg
HK Spartak Moskva Rusland Moskva

Divisionen er opkaldt efter den tidligere sovjetiske stjernespiller Vsevolod Bobrov, som bl.a. spillede for CSKA Moskva og VVS MVO Moskva i 1940'erne og 1950'erne.

Sammensætningen af holdene i Bobrov-divisionen har gennem historien ændret sig flere gange. I nedenstående tabel er de sæsoner, hvor de enkelte hold har været en del af Bobrov-divisionen, markeret med rødt.

Hold 2008-09 2009-10 2010-11 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20
  Salavat Julajev Ufa Tjernysjov
  Metallurg Novokuznetsk Tjernysjov VHL
  Severstal Tjerepovets Tarasov
  HK Dinamo Minsk Tarasov Tarasov
  Atlant Moskovskaja Oblast Tarasov -
  HK Spartak Moskva Tarasov -
  HK Dynamo Moskva[1] Tjernysjov Tarasov
  HK CSKA Moskva Tarasov Tarasov Tarasov
  SKA Sankt Petersborg Tarasov
  Dinamo Riga Kharlamov
  HC Lev Poprad - - - - - - - - - - -
  HC Slovan Bratislava   Slovakiet Tarasov   SVK
  HC Lev Praha - - - - - - - - - -
  HK Donbass   Ukraine Tarasov -   Ukraine
  HK Vitjaz Tjernysjov Tarasov Tarasov
  KHL Medveščak Zagreb   Slov.   EBEL EBEL   CRO + IntHL
  Jokerit   Liiga

I den første KHL-sæson var holdene inddelt i divisioner i henhold til deres styrke, og Bobrov-divisionen bestod af

Inden sæsonen 2009-10 blev ligaens hold i stedet fordelt i de fire divisioner efter geografiske kriterier. Det betød, at sammensætningen af Bobrov-divisionen ændrede sig radikalt. Kun Spartak Moskva og Dinamo Minsk forblev i divisionen, og de to hold blev suppleret af yderligere to Moskva-hold, CSKA Moskva og Dynamo Moskva, samt SKA Sankt Petersborg og Dinamo Riga. Således kom divisionen til at bestå af de vestligst beliggende hold i KHL.

I 2010 fusionerede Dynamo Moskva med HK MVD fra Tarasov-divisionen under navnet OHK Dynamo, og det nye hold overtog Dynamo Moskvas plads i Bobrov-divisionen. Samtidig blev Dinamo Minsk flyttet til Tarasov-divisionen, og dermed blev Bobrov-divisionen den første division i KHL med kun 5 hold.

I 2011 blev KHL for første gang udvidet med hold, der ikke kom fra det tidligere Sovjetunionen. HC Lev Poprad, et nydannet hold med hjemmebane i Poprad i Slovakiet, blev optaget i Bobrov-divisionen, men holdet lukkede igen efter kun én sæson.

Udvidelsen af ligaen til 26 hold inden sæsonen 2012-13 forårsagede lidt intern flyttten rundt mellem divisionerne for holdene i Vest-konferencen. De tre nye hold, HC Slovan Bratislava fra Slovakiet, HC Lev Praha fra Tjekkiet og HC Donbass fra Ukraine, blev optaget i Bobrov-divisionen. Samtidig blev de to Moskva-hold, Spartak og CSKA, flyttet til Tarasov-divisionen, mens HK Vitjaz fra Tjekhov blev sendt den anden vej, dvs. fra Tarasov- til Bobrov-divisionen. Det bragte antallet af hold i divisionen op på syv, og holdene repræsenterede fem forskellige lande.

Udvidelsen til fra 26 til 28 hold inden sæsonen 2013-14 gav igen anledning til, at nogle hold skiftede division. Det nye kroatiske hold, KHL Medveščak Zagreb, blev placeret i Bobrov-divisionen, mens HK Vitjaz, HC Donbass og Dynamo Moskva blev flyttet til Tarasov-divisionen. Disse hold blev erstattet af Dinamo Minsk og CSKA Moskva, som dermed vendte tilbage fra Tarasov-divisionen.

Lev Praha blev inden sæsonen 2014-15 af finansielle årsager tvunget til at trække sit hold. Det blev erstattet af Jokerit fra Helsinki, som blev KHL's første hold i Finland. Derudover byttede CSKA Moskva og Atlant Moskovskaja Oblast divisioner.

Inden den følgende sæson forlod Atlant Moskovskaja Oblast ligaen men blev erstattet af Spartak Moskva, der vendte tilbage til KHL efter en sæson uden for ligaen. I 2017 forlod KHL Medveščak Zagreb ligaen til fordel for den Østrigsbaserede EBEL.

I 2018 blev HK Dinamo Minsk og HC Slovan Bratislava divisionen flyttet over i Tarasov-divisionen, mens HK Dynamo Moskva og Severstal Tjerepovets røg den anden vej.

Divisionsvindere

redigér
Sæson Vinder K V VO TO T Målscore P[2]
2008-09   Salavat Julajev Ufa (1) 56 38 5 5 8 203−116 129
2009-10   SKA Sankt Petersborg (1) 56 36 4 6 10 192−118 122
2010-11   OHK Dynamo (1) 54 28 2 8 16 149−131 96
2011-12   SKA Sankt Petersborg (2) 54 32 6 5 11 205−130 113
2012-13   SKA Sankt Petersborg (3) 52 36 2 3 11 182−116 115
2013-14   SKA Sankt Petersborg (4) 54 30 5 5 14 175−115 105
2014-15   SKA Sankt Petersborg (5) 60 36 5 5 14 210−136 123
2015-16   Jokerit (1) 60 31 5 5 19 167−140 108
2016-17   SKA Sankt Petersborg (6) 60 39 7 6 8 249−114 137
2017-18   SKA Sankt Petersborg (7) 56 40 7 4 5 227−970 138
2018-19   SKA Sankt Petersborg (8) 62 45 4 5 8 209−800 103

Vindere af Gagarin-pokalen

redigér

Tre gange er det lykkedes for et hold fra Bobrov-divisionen at vinde Gagarin-pokalen.

Sæson Hold
2011-12   HK Dynamo Moskva
2012-13   HK Dynamo Moskva
2014-15   SKA Sankt Petersborg
2016-17   SKA Sankt Petersborg
  • KHL (russisk) (engelsk)
  1. ^ Herunder to sæsoner under navnet OHK Dynamo.
  2. ^ 2008-2018: 3 point for sejr i ordinær spilletid. Fra 2018: 2 point for sejr i ordinær spilletid.