Åbn hovedmenuen

Et hus beregnet til helårsbolig kan behæftes med bopælspligt. Pligten betyder at ejeren af boligen er forpligtet til at påse at boligen er konstant beboet – enten ved selv at bo der eller gennem udlejning.

I Danmark er grundlaget for bopælspligten Lov om midlertidig regulering af boligforholdene,[1] der afløste en ældre midlertidig boligreguleringslov.

landbrugsejendomme i Danmark er der bopælspligt. En køber af en landbrugsejendom skal opfylde bopælspligten i mindst 10 år, enten ved at køberen selv bor der eller ved at en anden person har fast bopæl på ejendommen.[2] Ophævelse af bopælspligten på en landbrugsejendom kræver zoneændring.[kilde mangler] Endvidere findes begrebet i forbindelse med visse tjenesteboliger.[3] Af andre lande i Europa, er det kun i Norge at der findes tilsvarende lovgivning. Her er der foruden tjenesteboliger kun lovgivet for landbrugsejendomme. Dér er bopælspligten omdiskuteret, bl.a. påstås det, at den er i strid med menneskerettighederne, og at den ikke virker efter hensigten[4].

I mange udkantsområder fører bopælspligten til, at huse står tomme og forfalder, hvorfor mange kommuner gerne vil ophæve bopælspligten.[5]

At eje en ejendom uden bopælspligt kan være fordelagtig for udlandsdanskere. De kan da undgå at blive skattepligtig, hvis de holder sig inden for visse regler om længde af deres ophold i Danmark.[6]

I 2002 var Finansminister Thor Pedersen genstand for en sag om bopælspligt i forbindelse med sin landejendom Graudebjerggaard i Nakke ved Rørvig.[7] Boligsagen førte til at regeringen i 2003 ønskede at ændre loven om bopælspligt for folketingsmedlemmer,[8] men ikke for andre borgere, der havde arbejde i to byer langt fra hinanden. Statsminister Helle Thorning-Schmidt ignorerede i flere år reglerne om bopælspligt for sin lejlighed i København, mens hun faktisk boede i Belgien. [9]

HenvisningerRediger

  1. ^ "Boligreguleringsloven - Bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene - Kapitel VII Benyttelse af boliger". www.retsinformation.dk. Hentet 14 januar.  horizontal tab character i |title= på position 105 (hjælp); Tjek datoværdier i |access-date= (hjælp)
  2. ^ "Bopælspligt". Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen. Hentet 14. januar 2018. 
  3. ^ "PAV - Kapitel 20. Tjeneste- og lejeboliger samt andre naturalydelser". pav.perst.dk. Moderniseringsstyrelsen. Hentet 14. januar 2018. 
  4. ^ Romstad, Erik. "Boplikt funger mot sin hensikt". Boplikt – drøm og virkelighet (norsk). Universitetet for miljø- og biovitenskap. Hentet 29. november 2012. 
  5. ^ Palm, Kim (6. august 2012). "Kommuner vil af med bopælspligten". DR Sjælland. Hentet 29. november 2012. 
  6. ^ Eva Obelitz Rode (13. september 2012). "Udlandsdanskere får lettere ophold i Danmark". Business. 
  7. ^ Henrik Lorentzen, Henny Christensen, Jakob-Priess-Sørensen og Morten Pihl (15. oktober 2002 (19. november 2006)). "Thor troede han var jyde". BT.dk.  Tjek datoværdier i |date= (hjælp)
  8. ^ Ritzaus Bureau (21. januar 2003 (15. november 2006)). "Folketings-medlemmer fritages for bopælspligt". BT.dk. Hentet 9. august 2010.  Tjek datoværdier i |date= (hjælp)
  9. ^ Jan Kjærgaard (30. juli 2010). "Fadæse-fighten. Ekstra Bladet har sammenlignet tidens store skandale-dronninger: Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt". ekstrabladet.dk. Hentet 29. november 2012. 
 Stub
Denne juraartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.