Morten Pihl

dansk journalist
Ikke at forveksle med Morten Piil.

Morten Pihl (født 1961 i Svaneke) er en dansk journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986 og tredobbelt Cavlingprisvinder. Han har været ansat i Jyllands-Postens gravegruppe på Indlandsredaktionen siden 2003. Tidligere ansættelser: Frederiksborg Amtsavis 1986, Berlingske Tidende 1987-97, Advokatsamfundet 1998-99, DR Nyheder 1999-2000, Aktuelt 2000-2001, BT 2001-03.

Morten Pihl
Født 1961 Rediger på Wikidata
Svaneke, Danmark
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Journalist Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Jyllands-Posten Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Cavlingprisen (2002, 2014, 2019),
Den europæiske pressepris (2013) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

BT satte han sammen med Jakob Priess-Sørensen fokus på forholdene i Farum Kommune i den såkaldte Brixtofte-sag. Det indbragte parret Cavling-prisen for 2002.[1]

Før det modtog han i 1993 Kristian Dahls Mindelegat, også kaldet den lille Cavling-pris, og han modtog samme legat igen i 2002, hvor han også fik Berlingske Journalisters Pris. I 1995 modtog Pihl desuden Advokatrådets Retspris.

Med Orla Borg og Carsten Ellegaard offentliggjorde Pihl i 2012 historien om den danske PET-agent Morten Storm om PET's deltagelse i CIA's opsporing af terrorlederen Anwar al-Awlaki, som CIA dræbte i et droneangreb i Yemen i 2011. [2] Artiklerne gjorde Morten Pihl, Orla Borg og Carsten Ellegaard Christensen til de første vindere af Den europæiske pressepris.[3] De tre journalister blev tillige tildelt årets avispris i Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ), og artikelserien var nomineret til Cavling-prisen i 2013.

På baggrund af artikelserien Lægernes store tag selv-bord modtog Morten Pihl årets Cavling-pris i 2014. I Cavling-komiteens begrundelse hed det "Du har i sandhed brugt journalisters ret til at kigge magthaverne efter i kortene. Du har med stor dygtighed, stædighed og systematik sat så mange kræfter i gang på Rigshospitalet, at der efter sigende en overgang skulle 13 studentermedhjælpere til for at betjene din flittige brug af loven om offentlighed i forvaltningen".[4]

Han modtog sammen med Tea Krogh Sørensen, begge Morgenavisen Jyllands-Posten, Cavlingprisen 2019 for artikelserien ”Det Store Sundhedssvigt".[5]

Bibliografi redigér

  • Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen (2002). Brixtofte : historien om en afsløring. Lindhardt og Ringhof. ISBN 87-595-1813-8.
  • Højt at flyve : Peter Brixtoftes utrolige rejse fra stjernepolitiker til straffefange. 2009. ISBN 978-87-7692-196-5.

Henvisninger redigér

  1. ^ Anja Bertelsen (13. august 2003). "Cavling-skilsmisse". Journalisten.
  2. ^ For eksempel: Orla Borg, Carsten Ellegaard, Morten Pihl (7. oktober 2012). "Portræt: Hvem er Morten Storm?". Jyllands-Posten.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  3. ^ Ritzau (31. januar 2013). "Artikler om PET-agent bliver hædret med europæisk pris". Information.
  4. ^ Anne Justesen og Per Bang Thomsen (9. januar 2015). "Thorning: Vi skal insistere på ordets kraft". Altinget.dk.
  5. ^ Journalist-duo fra Jyllands-Posten vinder årets Cavlingpris ritzau via dr.dk 3.januar 2020