Borgerskab

Broom icon.svgSpekulativ artikel
Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives, så fakta er understøttet af verificerbare kilder.

Borgerskab refererer dels til at være borger i en by og om de rettigheder om blandt andet at drive erhverv, dels om statsborgerskab;[1] kan bl.a. betyde tilhørende den velstillede del af befolkningen.

Mænd fra det bedre borgerskab havde høj hat, overskæg, handsker og stok. København 1890.
Kvinde af det bedre borgerskab, i "morgen dress". Hun gik med stor hat (her kyse med slør) og parasol (eller paraply), brugte korset og handsker og skiftede tøj flere gange om dagen. London 1838.

I historisk tid var borgerskabet en særkilt gruppe, der adskilte sig fra arbejdere, bønder, adelen og gejstlige.

HistorieRediger

Borgerskabet er en betegnelse, der har været brugt om en socialgruppe i byerne.

I bystater som Rom og Athen var det borgerskabet, der styrede byen.

I middelalderen begyndte man at kalde gruppen af grundejere, handlende (senere dem med næringsbrev) og håndværksmestre for borgere,[2] og de nød særlige privilegier og rettigheder. Det var normalt de velstillede indbyggere, og de bestemte i byrådene,[1] og borgerskabet som begreb begyndte at blive etableret.

I 1700 skulle alle selvstændige håndværkere og handlende i København have borgerskab for at kunne få lov at drive virksomhed. Dette krævede at personen var myndig, ustraffet, og at han var uddannet i et håndværks- eller handelslav og havde aflagt mesterprøven. Kvinder kunne ikke få borgerskab.[3]

I 1800-tallet var borgerskabet overklassen i byerne, og i denne gruppe var akademikere og velhavende forretningsfolk. De begyndte også at få politisk magt[4] Fra begyndelsen af 1800-tallet begyndte svende, altså personer som ikke havde aflagt mesterprøve, at kunne få borgerskab, såfremt de havde arbejdet 4 år i et laug. De blev kaldt frimestre.[3] Fra 1857 kunne kvinder som var enker, fraskilte eller ugifte også lov at drive næring på lige fod med mænd, mens gifte kvinder først kunne opnå dette efter 1931.[3]

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ a b Borgerskab i Ordbog over det danske Sprog via ordnet.dk
  2. ^ Borgerskaber. kbharkiv.dk. Hentet 14/8-2019
  3. ^ a b c Borgerskaber i København Arkiveret 30. juni 2016 hos Wayback Machine. landsarkivetkbh.dk. Hentet 14/8-2019
  4. ^ Borgerskabet. Det Kongelige Bibliotek. Hentet 14/8-2019

Eksterne henvisningerRediger

 Spire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.