Boris Johnson

Britisk politiker, historiker og journalist
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Alexander Boris de Pfeffel Johnson (født 19. juni 1964 i New York af engelske forældre),[4] bedre kendt som Boris Johnson, er en britisk politiker fra Det konservative parti, der fra den 24. juli 2019 til den 6. september 2022 var premierminister i Storbritannien.[5] Han er tilmed tidligere formand for Det konservative parti (2019-22), tidligere borgmester i London (2008–2016) samt udenrigsminister (2016–2018). Han er medlem af Underhuset.

The Right Honourable
Boris Johnson
MP
Boris Johnson i 2019.
Premierminister i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland[a]
Embedsperiode
24. juli 2019 – 6. september 2022
Monark Elizabeth 2.
Foregående Theresa May
Efterfulgt af Liz Truss
Storbritanniens udenrigsminister[b]
Embedsperiode
13. juli 2016 – 9. juli 2018
Premierminister Theresa May
Foregående Philip Hammond
Efterfulgt af Jeremy Hunt
Londons borgmester
Embedsperiode
4. maj 2008 – 9. maj 2016
Stedfortræder Richard Barnes
Victoria Borwick
Roger Evans
Foregående Ken Livingstone
Efterfulgt af Sadiq Khan
Personlige detaljer
Født 19. juni 1964 (59 år)
New York City, New York, USA
Fulde navn Alexander Boris de Pfeffel Johnson
Politisk parti Konservative Parti
Ægtefæller Carrie Johnson (fra 2021)
Allegra Mostyn-Owen (1987-1993)
Marina Wheeler (1993-2020)
Partner Carrie Johnson (2018-2021)
Børn Wilfred Lawrie Nicholas Johnson,
Romy Iris Charlotte Johnson,
Frank Alfred Odysseus Johnson[1],
Stephanie Macintyre Johnson[2],
Lara Lettice Johnson,
Milo Arthur Johnson,
Cassia Peaches Johnson,
Theodore Apollo Johnson Rediger på Wikidata
Mor Charlotte Johnson Wahl
Far Stanley Johnson
Søskende Rachel Johnson,
Jo Johnson,
Leo Fenton Johnson Rediger på Wikidata
Uddannelses­sted Eton College
Balliol College
Beskæftigelse Journalist, politiker Rediger på Wikidata
Religion Den anglikanske kirke
Udmærkelser Walk of the Brave-plakett[3] (2022)
*Ig Nobelpris (2020)
*Ukrainske frihedsorden (2022) Rediger på Wikidata
Underskrift
Links
Boris Johnsons hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Efter en række skandaler (herunder partygate) og intern uro i Det konservative parti valgte Boris Johnson at trække sig fra posten som formand for partiet den 7. juli 2022. Han oplyste ved sin fratræden, at han ville fortsætte som premierminister, indtil en afløser var blevet fundet.[6] Han blev afløst af partifællen Liz Truss den 6. september 2022.

Johnson er uddannet i klassiske studier fra Oxford Universitet. Han arbejdede derefter som journalist og har tidligere været redaktør for The Spectator. Han er kendt for sin excentriske offentlige person, blev medlem af parlamentet i Storbritannien for Henley og var i en periode officiel oppositionstalsmand (front-bench spokesman) som skyggeminister for højere uddannelse (Shadow Minister for Higher Education), indtil han annoncerede sine intentioner om at blive Londons borgmester i 2008.

Medlem af Underhuset redigér

I 2001 afløste Boris Johnson den tidligere forsvarsminister Michael Heseltine som underhusmedlem for Henley-on-Thames kredsen i Oxfordshire. Johnson repræsenterede kredsen, indtil han blev borgmester i London i 2008.

I 2015 vendte Boris Johnson tilbage til Underhuset. Nu repræsenterer han Uxbridge and South Ruislip kredsen i Hillingdon i den vestlige del af Stor-London.

Borgmester for London redigér

I 2008 afløste Boris Johnson Ken Livingstone som borgmester for London. I 2016 gik posten videre til Labour politikeren Sadiq Khan.

Kampagnen for Brexit redigér

Boris Johnson spillede en fremtrædende rolle i kampagnen for at melde Storbritannien ud af EU (Leave-kampagnen). Ved folkeafstemningen den 23. juni 2016 stemte 51,89 procent af vælgerne for en udmeldelse (Brexit).

Det var ventet, at Boris Johnson ville stille op til posten som David Camerons efterfølger (som premierminister og konservativ partileder). Justitsminister Michael Gove, der havde været Johnsons nære allierede under Leave-kampagnen, blev udset til at være Johnsons kampagneleder ved valget af ny konservativ leder.

Tidligt på formiddagen den 30. juni 2016 meddelte Gove imidlertid, at han selv ville stille op til lederposten, og Boris Johnson trak sit kandidatur. Efter et par afstemninger blandt de konservative parlamentarikere tiltrådte Theresa May som premierminister og konservativ partileder den 13. juli 2016 .

Udenrigsminister redigér

Boris Johnson blev udenrigsminister den 13. juli 2016 i Regeringen Theresa May.[7] Han blev to år efter afløst af Jeremy Hunt.

Premierminister redigér

Johnson var fra den 24. juli 2019 til den 6. september 2022 premierminister i Storbritannien.[8]

Efter en række skandaler (herunder partygate) og intern uro i Det konservative parti valgte Boris Johnson at trække sig fra posten som formand for partiet den 7. juli 2022. Han oplyste ved sin fratræden, at han ville fortsætte som premierminister, indtil en afløser var blevet fundet.[9] Han blev afløst af partifællen Liz Truss den 6. september 2022.

Noter redigér

Referencer redigér

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Official website Arkiveret 20. maj 2007 hos Wayback Machine.
  5. ^ Jensen, Louise Brodthagen (23. juli 2019), Boris Johnson bliver ny britisk premierminister, DR
  6. ^ Boris Johnson resigns, bbc.co.uk, 7. juli 2022
  7. ^ "Overblik: Her er Mays nye ministre" (Jyllandsposten, 14.07.2016)
  8. ^ Jensen, Louise Brodthagen (23. juli 2019), Boris Johnson bliver ny britisk premierminister, DR
  9. ^ Boris Johnson resigns, bbc.co.uk, 7. juli 2022

Eksterne henvisninger redigér

Efterfulgte:
Theresa May
Storbritanniens premierminister
20192022
Efterfulgtes af:
Liz Truss
Efterfulgte:
Ken Livingstone
Borgmesteren i London
20082016
Efterfulgtes af:
Sadiq Khan