Borum

lille by vest for Århus

Borum er et landsogn i Østjylland med 543 indbyggere (1.1.2019). Heraf bor 308 indbyggere (2024)[1] i landsbyen Borum, der er beliggende midt i sognet. Borum ligger i Aarhus Kommune og hører til Region Midtjylland.

Borum
Borum Kirke
Borum Kirke
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneAarhus Kommune
SognBorum Sogn
Postnr.8471 Sabro
Demografi
Borum by308[1] (2024)
Kommunen367.095[1] (2024)
 - Areal468,87 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.facebook.com/groups/138230272907960/
Oversigtskort
Borum ligger i Midtjylland
Borum
Borum
Borums beliggenhed 56°11′18″N 10°0′41″Ø / 56.18833°N 10.01139°Ø / 56.18833; 10.01139

Den tidlige historie

redigér

Navnet menes at stamme fra omkring år 300-400 e. Kr. (folkevandringstiden) og er dermed blandt de ældste landsbynavne. Er først nedskrevet i 1326 som Bardhom. Siden har man forsøgt sig med Bordum, Bordom, Bordwm, Barthum, Borrum og Borumb.

Første del af ordet menes at være “barth”, der på gammelt dansk betyder rand eller kant (mod ådalene) eller måske snarere skæg (en skovbevokset bakkekam), og sidste del er som oldnordisk “heim”, hjem, det samme som bygd, gård eller landsby.

Der er gennem de arkæologiske fund i og omkring Borum Eshøj påvist beboelse i området helt tilbage til den tidligste bronzealder ca. 1350 før vor tidsregning. Der er også fundet redskaber fra stenalderen.

Lokal geografi

redigér

Borum hørte til Framlev Herred i Århus Stift. Tidligere lå den i Borum-Lyngby Kommune og Århus Amt.

I sognet bl.a. Borum Eshøj, hvori 1871 blev gjort betydelige fund fra ældre bronzealder.

Andre lokaliteter: Lyngbygård Å. Tingvad. Borumbro. Borum Møllebæk. Storkesig Bæk. Borum Feldhede. Vindhøj. Vindskov. Borum Stormose.

Erhvervsliv

redigér

I landbrugssamfundet udgjorde Borum By helt frem til 1950'erne et servicecenter for gårdenes behov i Borum Sogn. Omkring 1955 fandtes følgende håndværk og butikserhverv i landsbyen:

2 købmandsforretninger med grovvarer til landbrug og benzinstandere. 1 slagterforretning. 1 mindre udsalg af dagligvarer med en tilhørende iskiosk. 1 taxaforretning. 1 bageri. 1 skomager. 1 herre- og damefrisør. 1 maler. 1 mejeri. 1 bødker, der bl.a. leverede smørdritler til mejeriet. 1 mælkemand. 1 cykelmekaniker. 1 sadelmager. 1 tømrer. 1 telefoncentral. 3 vognmænd med hestekøretøjer eller lastbiler. 1 smedje. 1 karetmager. 1 dyrlæge. 1 lægepraksis.

Borum i nutiden

redigér

Borum har et relativt rigt foreningsliv med især Borum Borgerforening. Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne.

I Borum findes kirke, forsamlingshus som ramme om kulturliv bl.a. Borum Amatørteater, Borum-Lyngby Koret, Borum Sammenspisning.

Der er flere lokale virksomheder, heriblandt Borum Maskinstation og Entreprenørforretning A/S og Skyhost ApS.

Borum Industri (materiel til vejafmærkning) er grundlagt i Borum.


Se også

redigér
  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn

2. August F. Schmidt: Bidrag til Borum Sogns Historie, Aarhus Stifts Årbøger 1952.

Eksterne henvisninger

redigér