Åbn hovedmenuen
Brandenburger Tor.
Brandenburger Tor i 1945 efter kapitulationen.

Brandenburger Tor er den største og den sidste bevarede byport i Berlin. Der var oprindeligt 18 byporte på den gamle toldmur, som bestod fra det 18. og hen til midten af det 19. århundrede.

Under den kolde krig passerede Berlinmuren tæt vest om Brandenburger Tor, der således også blev et symbol på den delte by og den kolde krig. Den første port var opført i 1731. Den fik en nyklassicistisk stil i 1788-91 efter tegninger udført af Carl Gotthard Langhans. Porten er 26 meter høj og 66 meter bred.[1] Facaden af sandsten var oprindeligt malet hvid. Det kostede 110.902 Taler, 20 Groschen og 10 Pfennige at bygge Brandenburger Tor, som står på Pariser Platz for enden af Unter den Linden og Charlottenburger Chaussee, nu Straße des 17. Juni.

Oprindeligt skulle porten have heddet "Frihedsporten", mens quadrigaen (firspandet) øverst på porten, udført af Johann Gottfried Schadow, skulle forestille "Fredens triumf". Men blot 12 år efter opførelsen var freden slut. Napoleon lod i 1806 efter indtagelsen af Berlin quadrigaen slæbe med til Paris som krigsbytte. Den kom tilbage i 1814, efter Napoleons nederlag i slaget ved Leipzig. Quadrigaen blev atter stillet på porten, men Karl Friedrich Schinkel tilføjede et jernkors i laurbærkransen. Korset var tegnet af ham. Efter denne tid omtales skulpturen som sejrsgudinden Viktoria.

I 1987 holdt USA's præsident Ronald Reagan en tale foran porten på den vestlige side, hvor han udfordrede den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov med ordene "Mr. Gorbatjov – tear down this wall!" om Berlinmuren.[2]

ReferencerRediger

  1. ^ Zeidler & Wimmel (1951). 175 Jahre Zeidler & Wimmel (tysk). München: Bruckmann. s. 33. 
  2. ^ https://www.archives.gov/publications/prologue/2007/summer/berlin.html

Eksterne henvisningerRediger