Broholmskatten

Broholmskatten eller Broholm skattefund er et stort depotfund af guld som stammer fra germansk jernalder, der blev fundet på en mark ved herregården BroholmFyn i 1833.[1][2]

Fundet bestod af adskillige arm- og fingerringe, tre store halsringe, ni brakteater, sværddele, guldbarrer, samt to romerske solidi, i alt 71 guldgenstande,[3] og vejede sammenlagt over 4,5 kg. Det er det næststørste guldfund fra Danmark fra jernalderen efter guldhornene.[4] Fundet er dateret til starten af 500-tallet, på baggrund af de to romerske mønter der blev slået under hhv. Valentinian 3. (425-455) og Zeno (474-491).[5]

Der er muligvis tale om to fund bestående af genstande som har tilhørt hhv. en mand (bl.a. sværddele og armringe) og en kvinde (brakteater og fingerringe).[1] Skatten skal ses i sammenhæng med det stor rigdomscenter, der befandt sig i Gudme i jernalderen. Her er der fundet en lang række genstande i ædemetal.

Skatten blev fundet under pløjning af marken Enemærket ved Lundeborg.[2][1][6] Arvingen til Broholm, Niels Frederik Bernhard Sehested, oplevede fundet, hvilket vakte hans interesse for arkæologi.[2] Han indsamlede sidenhen over 70.000 flintredskaber, som i dag er udstillet på Broholm og varetages af Svendborg Museum.[7][8]

Broholmskatten er udstillet på Nationalmuseet i København.[1]

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

Litteratur
  • Thomsen, Per. O; Michaelsen, Karsten Kjer (1991). Broholmskatten : historien om et guldfund (Årbog for Svendborg & Omegns Museum). s. 8-23. 

Koordinater: 55°08′37″N 10°45′01″Ø / 55.14361°N 10.75028°Ø / 55.14361; 10.75028