Bruger:Dinternational/BioInnovation Institute
BioInnovation Institute (BII) er en international hub for forskningsbaseret innovation og entreprenørskab inden for life-sciences. BII understøtter tidlige stadier af life-science startup virksomheder indenfor biotech, medicinalvirksomhed og medico.
Instituttet blev oprindeligt grundlagt i 2017 af Novo Nordisk Fonden, og blev i 2020 oprettet som sin egen erhvervsdrivende fond. Novo Nordisk Fonden har har bevilget 3,5 milliarder DKK[1] over en tiårig periode for at hjælpe life-science startups med at bringe forskning ud på markedet.
BII tilbyder tidlig finansiering, forretningsudvikling, laboratorie- og kontorfaciliteter samt adgang til et globalt netværk for startups i deres portefølje. De hjælper med at omdanne lovende forskning til produkter og løsninger, der kan gavne mennesker og samfundet.
BII er beliggende i København, og fungerer som et knudepunkt for samarbejde mellem akademikere, startups og fagfolk i branchen.
Om BioInnovation Institute
redigérGrundlagt med en vision om at styrke innovation og entreprenørskab inden for life sciences, tilbyder BII finansiering, forretningsudvikling og inkubationsstøtte til iværksættere og tidlige life-science projekter og startups[2]. Instituttet sigter mod at modne innovationer til et niveau, hvor de kan tiltrække yderligere investeringer fra venturekapital og industrien, og i sidste ende nå markedet[3]. BII's aktiviteter dækker et bredt spektrum inden for life sciences, herunder terapeutisk, bioindustrielt og sundhedsteknologisk anvendelse. Instituttet tilbyder forskellige programmer og finansieringsmuligheder designet til at støtte projekter på forskellige udviklingsstadier, fra den indledende konceptfase til tidlige virksomheder klar til acceleration.
Programmer og Støtte
redigérBII tilbyder en række programmer, herunder[2]:
- Bio Studio: Fokus på etablering af spin-out-virksomheder baseret på transformativ forskning.
- Venture Lab: Hjælper nystartede virksomheder i de tidlige faser.
- Venture House: Modner projekter til at tiltrække finansiering.
- Deep Tech Lab - Quantum: Støtte til nystartede virksomheder inden for kvanteteknologi.
Vision og Mission
redigérBII's mission er at katalysere transformation af forskning til samfundsmæssig og kommerciel værdi. Instituttet arbejder for at positionere Danmark som en førende international hub for life sciences innovation ved at bygge bro mellem akademisk forskning, industrien og sundhedssektoren[3].
Samarbejde og Partnerskaber
redigérBII samarbejder med et bredt netværk af partnere, herunder universiteter, forskningsinstitutioner, sundhedsorganisationer, industrien og investorer. Disse samarbejder er centrale for at sikre adgang til de bedste ressourcer, viden og netværk, der kan understøtte de støttede projekter og virksomheder. Af danske virksomheder og universiteter kan bl.a. nævnes Rigshospitalet, Region Hovedstaden, Bispebjerg Hospital, DTU, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Novo Nordisk, Ferring, Novo Holdings.
Ledelse
redigérI spidsen for BioInnovation Institute står bestyrelsesformand Marianne Phillip og direktør Jens Nielsen.
BII's ledelse er ansvarlig for implementeringen af de beslutninger, som fondens bestyrelse træffer, samt for overvågning og styring af fondens aktiviteter og drift.
Ledelsen i BioInnovation Institute:
- Jens Nielsen - Adm. direktør (Chief Executive Officer)
- Trine Bartholdy - Innovationsdirektør (Chief Innovation Officer)
- Markus J. Herrgård - Teknologisk direktør (Chief Technology Officer)
- Thomas Hoffmann - Driftsdirektør (Chief Operating Officer)
- Bobby Soni - Forretningsdirektør (Chief Business Officer)
- Sofie Lorentzen - Personaledirektør (Chief People Officer)
Bestyrelsen i BioInnovation Institute:
- Marianne Phillip - Bestyrelsesformand og Partner i Kromann Reumert, Advokat, JD, L.M.
- Robert G. Urban - Næstformand og Ph.D., Microbiology and Immunology.
- Martin Bonde - Bestyrelsesmedlem og CEO i Inthera Bioscience, Ph.D., Chemistry.
- Regina Hodits - Bestyrelsesmedlem og Managing Partner, Wellington Partners, Ph.D.
- Hans Schambye - Bestyrelsesmedlem og CEO i Galecto, Inc. MD PhD.
- Mads Krogsgaard Thomsen - Bestyrelsesmedlem og CEO i Novo Nordisk Fonden.
Referencer
redigér- ^ Ritzau: Novo Nordisk Fonden etablerer BioInnovation Institute som en erhvervsdrivende fond https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13611160/novo-nordisk-fonden-etablerer-bioinnovation-institute-som-en-erhvervsdrivende-fond?publisherId=13560118&lang=da
- ^ a b BioInnovation Institute website: https://bii.dk/
- ^ a b Novo Nordisk Fonden: BioInnovation Institute https://novonordiskfonden.dk/projekter/bioinnovation-institute/