Lidt om Herning Korforening, henvisning til hjemmeside


Forårssæsonen er nu slut og koret er gået på ferie. Det har været en rigtig god sæson med Thomas Bach Madsen ved roret/pinden.

Koret sluttede sæsonen af med 2 gode koncerter. Den første i Gjellerup Kirke og den sidste i Væggerskilde Kirke. Koncerterne bød begge steder på forårsstemning, idet der blev sunget en del Maj-sange af henholdsvis Mendelsohn-Bartholdy, Julius Bechgaard, Friedrich Kuhlau samt Niels W. Gade. Koret sang bl.a ”Morgensang” fra Niels W. Gades ”Elverskud” og sluttede af med den meget smukke ”Aftensang ” af Søren Birch.

Som man kan se af repertoiret er Herning-Korforening en gruppe mennesker, som gerne vil videreføre den klassiske tradition, men som også ønsker at bringe den lettere lyriske genre ind i repertoiret .

Når koret starter igen 2. mandag i august er det så deltagelsen i Klassisk musikfestival , der er på programmet på øveaftenerne. Koret skal medvirke i åbningskoncerten den 25. oktober, hvor der skal synges Carl Nielsens ”Fynsk Forår”. Derudover skal der opøves et program til en julekoncert 3. søndag i advent.

Herning-Korforening består i øjeblikket af ca 25 sangere fordelt på sopran, alt, tenor og bas.


Som man kan se i ovenstående er repertoiret klassisk musik, men også den lettere genre, som f.eks nordiske sange og andre lyriske ting.


Har du lyst til at synge i kor, så er det dig vi venter på.


Der er ingen optagelseskrav.

Kom bare og prøv din stemme af frit og kvit i 2 måneder.

Du kan ringe til:

Dirigenten: Thomas Bach Madsen 22282195

Formanden: Kirsten Schirmer 96600704