Bruger:InsaneHacker/Sandbox/BLOKR

Forslag til ændring af WP:BLOK med henblik på en mere smidig proces for permanente blokeringer.

1. Wikipedia:Politik for blokering og bandlysning flyttes til Wikipedia:Blokering.

Med forslaget ophører bandlysninger med at være en særlig foranstaltning og skal i stedet opfattes som permanente blokeringer. "Politik for" udgår, idet det ikke er normalen at politiksider begynder med denne passus.

2. I punktlisten i WP:BLOK#Konti der udelukkende har til formål at forstyrre projektet tilføjes som sidste punkt:

  • Konti hvis adfærd på anden måde entydigt viser, at den pågældende bruger ikke er her for at bidrage til en encyklopædi.

Ovenstående catch all-klausul tilføjes til listen over tilfælde, hvor man ikke behøver at iagttage nogen særlig proces ved permanente blokeringer. Den engelske Wikipedia har en liste over typiske tilfælde på sådan adfærd (en:WP:NOTHERE). "Entydigt" er medtaget for at understrege, at brugere der har udvist delvis konstruktiv adfærd, ikke kan blokeres permanent uden at iagttage den særlige procedure for permanente blokeringer. Proportionalitetsprincippet i WP:BLOK#Formål skal i øvrigt iagttages, så tilføjelsen af ovennævnte punkt er ikke carte blanche til anvendelse af permanente blokeringer.

3. Wikipedia:Politik for blokering og bandlysning#Bandlysning erstattes med følgende afsnit.

Permanente blokeringer redigér

Det er til tider nødvendigt at blokere brugere fra Wikipedia permanent. Permanent blokering anses som en sidste udvej over for brugere, der gentagne gange har skabt problemer for projektet. Permanent blokering kræver derfor iagttagelse af en særlig procedure, der beskrives i dette afsnit.

Kriterierne og proceduren for permanent blokering beskrevet i dette afsnit gælder dog ikke i tilfælde omfattet af #Konti der udelukkende har til formål at forstyrre projektet, der behandles efter den almindelige blokeringsprocedure. De gælder heller ikke ved delvis blokering, når blokeringen kun angår bestemte sider.

Kriterier for anvendelse af permanent blokering redigér

Permanent blokering kan kun tages i brug såfremt følgende kriterier er opfyldt:

  1. Brugeren skal have været blokeret mindst én gang tidligere på grund af en eller flere forseelser.
  2. Brugeren har herefter igen udvist problematisk opførsel.
  3. Det må forventes, at tidsbegrænset blokering ikke vil være tilstrækkeligt til at imødegå den problematiske adfærd.

Procedure for anvendelse af permanent blokering redigér

Såfremt en administrator vurderer, at kriterierne i det forudgående afsnit er opfyldt, blokerer administratoren den pågældende bruger med en udløbstid på "uendeligt". Herefter opretter administratoren en anmodning på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance hvori administratoren redegør for blokeringen, og hvorfor det vurderes, at de ovenstående kriterier er opfyldt.

Hvis ingen administratorer gør indsigelse mod den permanente blokering, står den ved magt. Hvis en administrator gør indsigelse mod blokeringen, føres en diskussion med henblik på at opnå administratorkonsensus, jf. Wikipedia:Administratorer#Redigeringskrig/suspendering.

Såfremt der er administratorkonsensus for blokeringen, står den ved magt. Såfremt der ikke kan opnås konsensus om permanent blokering, ændres blokeringen til en passende tidsbegrænset blokering, underlagt de almindelige regler for omgørelse af en administratorhandling (se #Ophævelse af blokeringer og Wikipedia:Administratorer#Redigeringskrig/suspendering.)

Ophævelse redigér

Såfremt en permanent blokering er blevet stadfæstet ved administratordiskussion kan den tidligst ophæves ét år efter blokeringens start. Ophævelse kan kun ske såfremt der er administratorkonsensus herom. Såfremt der ikke opnås konsensus kan den permanent blokerede bruger tidligst anmode om ophævelse igen ét år efter diskussionens afslutning.

Ud over ovenstående finder #Ophævelse af blokeringer tilsvarende anvendelse.

I stedet for den nuværende procedure for bandlysning, hvor der oprettes en afstemning der kræver mindst 2/3 opbakning fra de deltagende administratorer, oprettes et system hvor permanente blokeringer kan effektueres af en enkelt administrator. Administratoren opretter herefter en anmodning på WP:AOA, og såfremt ingen administratorer har indvendinger står blokeringen ved magt. Såfremt en administrator har indvendinger foretages en diskussion med henblik på at opnå konsensus. Hvis tidligere succesfulde bandlysninger var foretaget efter denne procedure, og man antager at deltagerne havde afgivet de samme tilkendegivelser, ville 7/8 af bandlysningerne (alle på nær Wikipedia:Afstemninger/Bandlysning af bruger Rodejong) være afsluttet efter den forenklede procedure. Sidstnævnte afstemning ville antageligvis være endt med bandlysning efter diskussion henset til antallet af støtter.

Proceduren finder ikke anvendelse over for konti der alene har til formål at forstyrre projektet, idet det hidtidigt har været praksis at disse blokeringer kan effektueres egenhændigt af en enkelt administrator. Proceduren finder heller ikke anvendelse ved delvise blokeringer der angår enkelte sider, idet disse må anses som mindre indgribende. Modsætningvis vil delvise blokeringer fra hele navnerum skulle følge proceduren.

Reglerne for ophævelse svarer stort set til de eksisterende med den forskel at der skal foretages en diskussion blandt administratorer frem for en afstemning. Kravet om konsensus betyder imidlertid at der skal mere til at ophæve en permanent blokering end under den gældende politik, da denne kun kræver et almindeligt flertal.


Herunder skal anføres en række konsekvensændringer i resten af politikken (fjernelse af henvisninger til bandlysning og lign.) Work in progress.

X. Første sætning i WP:BLOK#Konti der udelukkende har til formål at forstyrre projektet affattes som følger:

Såfremt en konto utvetydigt ikke har andre formål end at forstyrre projektet kan den blokeres permanent (på ubestemt tid) uden at iagttage proceduren nævnt i #Permanente blokeringer.