Bruger:Ribewiki/gammelt værksted

Ballonulykken ved Luxor 2013Rediger

Ballonulykken ved Luxor 2013
 
Ballonen SU-283 fyldes med varm luft inden dens skæbnesvangre tur.
Generelle informationer
Dato 26. februar 2013 kl. 07 lokal tid
Årsag Eksplosionsbrand i gasflaske
Sted Ved Luxor, Egypten
Passagerer 21 (inkl. ballonskipperen)
Døde 19 (18 på stedet)
Overlevende 2 (heriblandt ballonskipperen)
Flytype Ultramagic N-425 ballon
Flyselskab Sky Cruise
Registrering SU-283

Ballonulykken ved Luxor, som skete 26. feb. 2013 ved 7-tiden lokal tid (kl. 06 dansk tid), kostede 19 passagerer livet og er den mest dødelige ballonflyvnings-ulykke med varmluftsballon nogensinde.

Ulykken med en Ultramagic N-425 varmluftsballon, registreringsnummer SU-283, fra firmaet Sky Cruise, skete vest for Luxor i Egypten, hvor 8 balloner ved daggry var lettet på sightseeingtur med udsigt over Nilen, templerne ved Karnak og Kongernes dal.

Om bord på Sky Cruise SU-283 var en egyptisk ballonskipper, en kvindelig egyptisk guide og 19 turister, heraf 9 fra Hongkong (3 familier på rejse med Kuoni Travel), 4 fra Japan, 4 fra Storbritannien (2 par, hvoraf den ene kvinde var født i Ungarn) og 2 fra Frankrig (en mor med sin 14-årige datter).

UlykkenRediger

Ifølge øjenvidneberetning fra en nærved værende ballonskipper-kollega Mohamed Youssef, opstod der brand ombord i Sky Cruise ballonen ved afslutningen af dens tur, da ballonen under landing befandt sig i få meters højde og hjælpere på jorden var i færd med at forankre den med en fortøjningsline. Linen skal have viklet sig om en af gasflaskerne og forårsaget en læk og ukontrollabel brand i ballonkurven.

Den 28-årige ballonskipper Momin Mourad Ali, som senere rapporteredes at være forbrændt på 70% af kroppen, var den først snarrådige til at springe ud af kurven for at redde livet, fra ca. 5 meters højde, dernæst den 49-årige brite Michael Rennie, som sprang fra 10-15 meters højde og dernæst den anden britiske mand, som også hårdt kvæstet bragtes til hospitalet i Luxor. Ifølge hospitalslægen må han være faldet fra omkring 50 meters højde, men døde efter 5 timer på operationsbordet.

Af de øvrige ombord sprang ca. 7 i døden fra stor højde. Da ballonen med den brændende ballonkurv efter et par minutter var steget til 300 meters højde eksploderede tilsyneladende den ene gasflaske med et kæmpe brag og ballonen indledte et frit fald. 15 sekunder senere lød et brag fra en eksplosion mere. Redningsarbejderne fandt ligene spredt på nedfaldsstedet, der var en mark med sukkerrør.

ReaktionRediger

Som reaktion suspenderedes al ballonflyvning indtil videre. Efter pres genoptoges flyvningen omkring en måned senere, i Luxor dog først i april.

Ifølge forsikringsaftale skulle $ 5.000 udbetales i erstatning pr. person til de efterladte.

Eksterne linksRediger


Adelir Antonio de CarliRediger

Adelir Antônio de Carli (født 8. feb. 1967 Realeza i delstaten Paraná, død 2008 ud for Santa Catarinas kyst) var en brasiliansk præst, som 41-årig døde ved flyvning med en klynge af 1.000 sammenbundne helium-fyldte legetøjsballoner i et rekordforsøg, efter at være lettet 20. april 2008 fra havnen i Paranaguá, delstaten Paraná i Brasilien.

BaggrundRediger

I 2006 gjorde den romerskkatolske præst i stiftet Paranaguá sig bemærket som menneskerettigheds-forkæmper, ved at klage over myndighedernes mishandling af samme bys hjemløse, hvilket resulterede i anholdelse af 4 embedsmænd, mens 3 andre tog flugten.

Carli gennemførte 13. januar 2008 en fire timers ballonfærd fra Ampère i Paraná over den argentinske grænse til San Antonio i provinsen Misiones ved brug af 600 balloner og hvor han nåede en højde på 5,3 km.

UlykkenRediger

For at samle penge ind til et religiøst værested for lastbilchauffører på havnen i Paranaguá lettede Carli, som også var erfaren faldskærmsudspringer, med 1.000 balloner søndag eftermiddag den 20. april 2008 iført hjelm, vandtæt termodragt og faldskærm, samt medbringende GPS-udstyr, satellittelefon, mad og andet udstyr til overlevelse i mindst 5 dage. Planen var at flyve til byen Dourados 750 km mod nordvest og slå en rekord om at være i luften i mindst 19 timer.

I telefoninterview fortalte præsten til den brasilianske TV kanal Globo, at han havde problemer med at operere sit GPS udstyr, og at han havde det meget koldt, men godt. Ifølge kasserer i hans sogn Sao Cristovao, Denise Gallas, nåede Carli en højde på 6.000 meter og dalede derefter til ca. 2.500 meter på den planlagte færd, men stærk vind førte ham sydpå ud over Atlanterhavet.

Da hans satellittelefon efter 8 timers flyvning var ved at løbe tør for strøm, foretog han selv et sidste opkald til havnemyndighederne i Paranaguá, hvor han forklarede, at han mistede højde og var nød til at gå ned på havet. Hans sidste nødråb i satellittelefonen lød: "Vær venlig, kom og red mig. Send hjælp." Ifølge Denise Gallas var han da ca. 50 km. fra kysten.

EftersøgningenRediger

Resultatet af det brasilianske luftvåbens officielle eftersøgning i 3 døgn og den brasilianske flådes, som afblæstes 29. april, samt eftersøgning med et privat fly og med fiskerbåde, var kun fund af enkelte ballonstykker ud for kysten og intet andet.

Forsyningsskibet Anna Gabriela til en af det statslige olieselskab Petrobras' boreplatforme ud for Rio de Janeiro, fandt den 3. juli 2008 omkring 100 km ud for kysten underkroppen af et lig, hvis beklædning lignede den eftersøgte.

DNA-test med sammenligning af DNA-prøver fra præstens bror, bekræftede 29. juli 2008, at liget var Adelir de Carli. Begravelsen fandt senere sted i Ampère.

Se ogsåRediger

Eksterne linksRediger


Eduard BoëtiusRediger

Eduard Boëtius (født 1910Før, død 7. november 2002 i Scullebi ved Rendsborg) var en af de sidst overlevende fra LZ 129 Hindenburg-katastrofen 6. maj 1937 i Lakehurst, New Jersey, USA.

Han blev kendt i den danske offentlighed, da han 26. maj 2001 som 91-årig gæstede Zeppelin- & Garnisonsmuseum Tønder og gav et 25 minutters interview til TV Syd, hvorefter han holdt et eksklusivt foredrag om sit liv for 150 fremmødte i ECCO Center Tønder.

LivshistorieRediger

Boëtius var fra begyndelsen af ​​1930'erne matros på forskellige skibe, bl.a. den store 4-mastede bark Peking, som han 6 gange sejlede rundt om Kap Horn med. Skibet findes endnu i New York som museumsskip.

Under sin navigationsuddannelse i Hamborg blev han gjort bekendt med luftskibsfarten og søgte ind ved Deutsche Zeppelin-Reederei, hvor han i maj 1936 blev aspirant og fløj sin første tur ombord på LZ 127 Graf Zeppelin fra Frankfurt til Friedrichshafen. For at fuldføre uddannelsen som luftskipper gik han dernæst ombord på LZ 129 Hindenburg og udførte med dette luftskib de næste 11 måneder talrige ture til Syd- og Nordamerika.

På Hindenburgs sidste rejse fra San Francisco via New York til Lakehurst fungerede han som navigatør, men overtog kort før brandens udbrud styringen af højderoret som han i førergondolen, da zeppelineren med næsen opad i en vinkel af 45 grader styrtede mod jorden, klamrede sig til. Fra 2,5 meters højde sprang han og et par andre kolleger ud af gondolen uskadt, men de indså infernoets omfang og opdagede flere mennesker ombord, som de nåede at redde ud fra gondolens promenadedæk. For sin heltedåd modtog Boëtius senere en redningsmedalje med et bevis, signeret af Adolf Hitler personligt.

Efter ulykken fortsatte han med at arbejde for Deutsche Zeppelin-Reederei om bord på luftskibet LZ 130 og blev 1939 indkaldt til den tyske krigsmarine. Som kaptajn på et ombygget hvalfangerskib overlevede han i norsk farvand, at skibet blev sænket af en sovjetisk ubåd.