BoyeHenningLauritzen

Er det muligt at opnå innovativ vidensdeling via wikipedia database, som inspiration til løsning af problemer, til gavn for os alle.

F.eks. kan en åben gruppe først afdække, hvad vi ved om biologisk Bekæmpelse af paradentose: I hvilket omfang og tilfælde kan youghurt bakterier vinde over Paradentose i munden?

Youghurt Naturel vinder over ilde lugtende bakteriekultur i et køleskabet (der ellers på anden måde er nærmest umulig at udryde). Den biologiske bekæmpelse udføres blot ved at vaske køleskabe af i Youghurt Naturel. Når Youghurt kulturen kan vinde over ildelugtene bakterier i køleskabet, er spørgsmålet oplagt.

Dernæst afdække marked, produkt muligheder, ...

Hej Palnatoke

Tak for din kommentar, ja jeg er ny.

Mit indlæg om behandling af Paradentose, er ikke "førstehåndsforskning". Mere mit forsøg på at få samle eksisterende viden om emnet, der af kommercielle grunde må ønskes skjult af nogle parter.

Yoghurts gavnlige virkning er kendt, men med ukendt omfang.

Ekstrabladet skrev i sidste uge netop om meget dyre paradentose operationer, og jeg fandt at det var et godt eksempel på måske at kunne benytte www.Wikipedia til at samle eksisterende viden.

Mvh. Boye Lauritzen tlf.: 26370930 http://boye.homepage.dk/

Velkommen!

Velkommen!

Hej og velkommen til Wikipedia. Vi takker dig for dine bidrag, og håber at du vil vende tilbage. Her er nogle gode links at starte med:

• Kom hurtigt i gang
• Hvordan redigerer jeg en side
• Hvordan vi skriver artikler
• Brug forhåndsvisning
• Beskriv dine ændringer
• Upload af billeder
• Navngivning af artikler
• Hvordan en artikel skal se ud (stilmanual)
• Brug af diskussionssiderne
• Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt (og undlad at skrive om dig selv)
• Hvad Wikipedia ikke er
• Kvalitetsoffensiven - et forsøg på at forbedre Wikipedias kvalitet ved diverse arbejdsopgaver.

Bemærk især at Wikipedia ikke er til førstehåndsforskning eller personlige afhandlinger. Hvis man har en spændende teori, skal man først gøre den kendt i videre kredse før den er relevant for Wikipedia. --Palnatoke 16. aug 2006 kl. 08:06 (CEST)

Paradentose

Hej BoyeHenningLauritzen,

Det er fint at opfordre til indsamling af viden om paradentose, men gør det på diskussionssiden. --Martin Manscher 8. sep 2006 kl. 11:06 (CEST)

Både - og. Diskussionssiden er faktisk ikke beregnet til at diskutere artiklens emne, men artiklen selv. Diskussion, der ikke har med artiklen at gøre, hører ikke til. --Palnatoke 18. sep 2006 kl. 15:22 (CEST)

Enig i Palnatokes præcisering - at indsamle viden til artikler er naturligvis en kerneaktivitet på Wikipedia, men det skal naturligvis være etableret viden, ikke førstehåndsforskning. --18. sep 2006 kl. 17:10 (CEST)

Knækbrød

Hej Henning,

Det er udmærket, at du gerne vil have gang i disussioner om vigtige emner, men det er ikke ret godt, at du lægger op til, at diskussionerne skal føres inde i de enkelte artikler. Se ovenfor. Jeg agter derfor at fjerne din overskrift, det inaktive link til den helt irrelevante hjemmeside for firmaet "Danisco" og din signatur under artiklen, hvis du ikke selv gør det.

Mvh.--Sten Porse 2. okt 2006 kl. 13:54 (CEST)

Advarsel: Du er på vej ud på et sidespor

Hej BoyeHenningLauritzen,

Jeg vil komme med en advarsel, som jeg ved at flere af de andre brugere på den danske Wikipedia støtter op om. Du er på vej ud på et sidespor og forsøger at dreje Wikipedia til et emne, som på ingen måde er det primære, og som ingen andre end dig umiddelbart er interesseret i. Dine bidrag til for eksempel Diskussion:Innovation, Diskussion:Paradentose, Madlavning i mikrobølgeovn og senest artiklen om Knækbrød, som jeg nu har slettet, har alle en meget spøjs kaliber, og de minder mest af alt om, at du forsøger at bruge Wikipedia til at drive forskning og til at få bekræftet nogle af dine og andres hypoteser.

- Svar Boye: Etc. Paradentose versus youhurt er ikke forskning, blot opfordring til at få indsamlet eksisterende viden. Jeg har skrevet om mikrobølgeovn, at det i praksis ikke er muligt at lave mad i ovnen (opnå > 120 Grader til bruningsproces). Hvorfor jeg fandt det interessant at det er muligt at bage knækbrød i mikrobølgeovn (opnå > 120 Grader).

Wikipedias primære formål er at oplyse og indsamle etableret viden – ikke generere ny viden. Kig for eksempel på Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er, hvor indtil flere punkter herpå strider imod, hvad du forsøger at bruge wikipedia til. Din ide med at samle og innovere over artiklerne hører slet ikke hjemme på wikipedia. Artikelsiderne er til det faktiske indhold, hvor etableret viden har absolut højest prioritet. Diskussionssiderne er til at diskutere indholdet på siden, om det er stavet rigtigt, struktureret rigtigt, kategoriseret rigtigt og så videre, men de er på ingen måde til at diskutere selve emnet. Altså på Diskussion:George W. Bush skal vi ikke diskutere, om han er en god eller dårlig præsident, men om artiklen om ham er god eller dårlig. Jeg håber du kan se forskellen. Ja helt klart

Vi er flere, der sætter hælene lidt i, når vi ser dine bidrag. Vi har tidligere haft en bruger ved navn Haabet, som har bidraget til den danske Wikipedia gennem mange år. Hans bidrag har også alle haft en meget mærkelig karakter, et meget mærkeligt fokus, og det hele endte i, at vi blev enige om at blokere ham uendeligt fra den danske Wikipedia. Den primære begrundelse for blokeringen har dog ikke været, at han havde mærkelige bidrag, men at han var uden for pædagogisk rækkevidde og var umulig at diskutere med, hvilket på ingen måde er tilfældet med dig. Bidragene har blot somme spøjse karakter.

- Svar Boye: "Når Wikipedia mistede ”haabet”, læser jeg at det var fordi det ikke var sjovt at arbejde på artikler sammen med ”haabet”?"

Et eksempel på, hvordan du fokuserer helt anderledes end resten af brugerskaren er Knækbrød. Enhver anden bruger ville starte artiklen om knækbrød med at beskrive hvad det var, hvad det var lavet af, hvem der opfandt det hvornår, hvilke firmaer der producerer det og så videre. Og de fleste ville aldrig komme ind på, hvilken temperatur det kunne opvarmes til i en mikrobølgeovn, hvilket er en "viden", der for mig og mange andre er komplet irrelevant for alle andre end en lille gruppe forskere.

- Svar Boye: "Indrømmet at min note om ”knækbrød” havde en spøjse karakter. Men detaljen jeg fandt interessant var at, det er muligt at bage knækbrød i en mikrobølgeovn (> 120 Grader C) kendetegnet ved at Sukkeret karamelliseres ved [[maillardreaktioner] kilde: Scientific Adviser, Danisco: Ingrid Salomonsson.- For at forankrer intormation i artikel om [madlavning i mikrobølgeovn] og måske give anledning til mindre korrektion, ønsker jeg at skrive om detaljen at bage knækbrød. Hvis det ønskes af Wikipedia kan jeg skrive en afrundet artikel etc. Om ”knækbrød” før jeg udgiver den første gang.- Det er ikke mini forskning, blot søgning og opsamling af eksisterende viden!"

Jeg håber du forstår motivationen for denne advarsel. Du er meget velkommen på wikipedia, og du har sikkert masser af viden, som vi med glæde vil kunne gøre gavn af. Vi forsøger blot at fraråde, at du bidrager til wikipedia på den måde, som du har gjort hidtil, da det giver en meget skæv fokus, og ligner et forsøg på at bruge Wikipedia til noget, som det absolut ikke er.

- Svar Boye: Som jeg ser det er Wikipedia mediet til at få samle og skrevet interessant eksisterende viden, som kan udbredes på hele ”markedet”. Hvis Wikipedia skal opbygges kronologisk og lag for lag, når jeg nok aldrig til artikler, hvor jeg kan bidrage med nogen interesssant (for nogen som helst) etc: "Hvad er grunden til at mad fra mikrobølgeovnen har så dårligt ry", har været min motivationen til at starte artikler. - Er det ok, hvis jeg senere skriver artikel over samme emne - men venter med at publicer den til den er en rimeligt gennemarbejdet, artikel i Wikipedia stil, …?.

Velkommen til under alle omstændigheder. :) Boye Tak - --Morten Barklund ^{[ disk / bidrag ]} 2. okt 2006 kl. 14:19 (CEST)

Hej Boye,

Jeg tror også lige jeg vil komme med en kommentar. Der er ikke noget galt i at tilføje viden, der er af en mere eller mindre obskur karakter, så længe det understøttes af sekundære kilder og ikke er original forskning. Det er dog bedst hvis du starter med at forklare om emnet på en almindelig encyklopædisk måde og derefter tilføjer disse ting. Problemet er, at vi har haft en del brugere der starter fyr og flamme og opretter en masse halvfærdige artikler med det løfte at de vender tilbage og gør artiklen færdig senere. Herefter brænder de ud og vi står tilbage med en masse spøjse artikler. Så ja, hvis du venter til du har en artikel i encyklopædisk stil, vil det være at foretrække. --Maitch 5. okt 2006 kl. 18:37 (CEST)

Hej Maitch. Tak for dit svar. Mht. problem med at nogle brugere "...opretter en masse halvfærdige artikler".

Ja, men så længe artiklerne overholder Wikipedia Stilmanual er det possitivt med artikler, der ikke er færdige. Uafsluttede artikler er levende og interessante. Færdige og objektive artikler bliver nemt uinteressante og kedelige.

Hvis det er ok, agter jeg at skrive flere uafsluttede artikler (der skal overholder Wikipedia Stilmanual), og gerne af "obskur karakter", hvis det er de emne, jeg finder interessante.

--BoyeHenningLauritzen 11. okt 2006 kl. 15:20 (CEST)

Det er helt i orden. Du er mere end velkommen til at bidrage, men som nævnt ovenfor, så er nogle af dine første bidrag uden for (eller i hvert fald helt ude alleryderst i periferien af) Wikipedias anvendelsesområde. Wikipedia skal ikke bruges til innovation (i hvert fald ikke om indholdet) i den forstand, som du har opfordret til. Og Wikipedia skal ikke bruges til opfindelser. Men hvis du kan leve med, at dine bidrag bør generaliseres og ikke mindst understøttes af sekundære kilder, så er du mere end velkommen til fortsat at bidrage til den danske Wikipedia. :) --Morten Barklund ^{[ disk / bidrag ]} 11. okt 2006 kl. 15:26 (CEST)

Innovative ideer

Wikipedia er ikke et sted for innovative ideer. Derfor har jeg slettet din opfordring på Diskussion:Innovation. --Maitch 23. okt 2006 kl. 13:27 (CEST)

Hej Maitch Ok. Det er også en bedre strategi, at jeg formuler artikel som et afsluttet, men dog stadig så åben at anden skribent finder motivation til at tilføjelse mere eksisterende viden til emnet.

NB: Jeg kunne også som andre skribenter skriver nøgleord som et tomt link til en evt. fremtidige artikler. --BoyeHenningLauritzen 25. okt 2006 kl. 12:00 (CEST).

Gentagelse af fejltagelser

Hej BoyeHenningLauritzen. Jeg ser, at du igen har været på færde i Diskussion:Turisme, Diskussion:Innovation og Diskussion:Paradentose med indlæg, som intet som helst har med Wikipedia at gøre. Til trods for alle ovenstående advarsler ser det ud til, at du fremturer og genindsætter ting, som tidligere er blevet slettet. For din egen skyld bør du nok helt afholde dig fra at bidrage, til du har forstået, hvad Wikipedia går ud på. I modsat fald er jeg alvorligt bange for, at der vil blive taget skridt til at forhindre dig i at skrive yderligere. --Sir48 (Thyge) 12. nov 2006 kl. 05:40 (CET)

Svar

Hej Sir48 (Thyge)

Tak for din advarsel.

Jeg mener at have forstået præmisserne for indlæg i Wikipedia.dk. korrekt f.eks. at der kun skrives:

• Indlæg med alment anerkendt viden (som uvildig instans har anerkender)
• Og i en for wikipedia.dk anerkendt sammenhæng, format, layout, ….
• D.v.s. forskningsresultater, miniafhandlinger mm. med ”ny viden” ønskes ikke.
• Debat til indlæg skal være om indlæggets format, … og ikke dets indhold.

Når jeg overholder disse regler i mine indlæg, forstår jeg ikke din kritik!

• Jeg har ikke genindsat tidligere slettede indlæg !
• Jeg lægger ikke skjul på, at mit incitament for at selv skrive indlæg til wikipedia.dk er at gennem ping-pong med specialister, at gøre speciel viden til almen kendt viden til gavn for det danske samfund, og min egen innovative proces. Men stadig på en måde så formalia for wikipedia.dk artikler er overholdt.
• At jeg i debat indlæg har opfordret til debat om artikler, der evt. kan skabe innovation, betyder ikke at jeg opfordrer til at skrive indlæg ”som intet som helst har med Wikipedia at gøre”, det er blot en del af processen at flere udvikler på samme artikel.
• Ok, min tilføjelse til debat indlæg om ”paradentose” er en undtagelse (miniforskning). Men jeg synes det er en god historie, at jeg med Yoghurt Naturel, og ifølge min tandlæge har elimineret min risiko for at udvikle paradentose!

NB: Er det rigtigt forstået, når jeg læser at www.wikipedia.dk lovgivende, udøvende og dømmende magt håndhæves af den samme gruppe personer ?

--BoyeHenningLauritzen 12. nov 2006 kl. 13:54 (CET)

Jeg har lige formatteret dit indlæg (hvilket også er en af de ting, man bør lære sig, da manglende formattering ser helt umuligt ud - formatteringen i tekstfeltet bevares ikke i HTML'en), og vil prøve at komme med nogle svar.

Først til det sidste: ja, magtdelingen er at alt ligger hos den samme gruppe mennesker: brugerne. Wikipedia er ikke et demokrati, ej heller et anarki, men noget et sted i mellem. De fleste regler er konsensusbaserede, og hvis vi tog dine generelle bidrag op til debat blandt alle brugere, så ville flertallet mene, at de intet havde at gøre på Wikipedia (vil jeg tillade mig at tolke den generelle mening som) - hvilket er årsagen til at enkeltpersoner på skift henvender sig til dig for at informere dig herom.

Og dine gode historier om Yoghurt Naturel er noget nær så u-encyklopædiske, som de kan være. Behold dine gode historer på din egen hjemmeside eller i et læserbrev - det er ikke materiale til en encyklopædi.

Og mht. gendannelse, så har du d. 23. oktober skrevet et indlæg på Diskussion:Innovation, som Maitch slettede samme dag. Siden oprettede du d. 12. november et nyt indlæg her, hvor du opfordrede til "innovation" og forklarede om din egen motivation (hvilket ikke har noget med artiklen om Innovation at gøre). Og da du her opfordrer til at se debat om "paradentose", så må du siges at fremture med dit forsøg på at bruge Wikipedia til noget, det ikke er (og som vi andre ikke ønsker det skal være).

Dine indlæg omkring paradentose som helhed bør du stoppe med at komme med her på Wikipedia. Vi er ikke interesserede i dine forsøg, og du skal ikke bruge Wikipedia til at finde andre innovatører, som du kan samarbejde med. Det kan du gøre på din egen hjemmeside.

Mht. dit indlæg i Diskussion:Turisme (som er blevet fjernet igen), så tag et kig på Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er (som jeg har opfordret dig til før) - her er blandt andet et punkt om, at Wikipedia ikke er en turistguide - sådanne links vil være at betragte som reklame.

Og sidst men ikke mindst, så er Wikipedia primært for deltagere, der deltager for Wikipedias og vores alle sammens skyld. Hvis dit formål er personlig innovation, men du blot deltager så formalia lige akkurat er overholdt, så siger du jo, at du inden for de givne rammer vil strække din anvendelse heraf så langt som muligt for at opnå dine egne personlige mål. Og så er du gået glip at hele ånden i Wikipedia, som ikke handler om personlige mål, personlig gevinst eller personlig innovation, men om at skabe en encyklopædi for folket. Formålet er altså ikke, at du skal finde en anden der er interesseret i at vaske køleskabe med yoghurt, men at vi udbreder (etableret) viden.

Morten Barklund ^{[ disk / bidrag ]} 13. nov 2006 kl. 09:24 (CET)

Tak Morten Barklund for din kommentar og for at have formateret mit debatindlæg.

1) Opfordring til innovation: Ja det har jeg haft gentaget, fordi jeg ikke mener det er i modstrid med wikipedia’s ånd!

- At læse en artikel om et ord eller et begreb i wikipedia kan være en innovativ handling: På den måde at nogle brugere af wikipedia netop søger kendt viden for at kunne anvende den i en ny sammenhæng (den læseren befinder sig i).

- Eksempel på Innovation: - Når læger ordinere yoghurt naturel mod bakterie betændelse i skeden hos kvinder, er det udtryk for en innovativ tankegang også at anvende yoghurt mod bakterie i et: køleskabet, munden, …

- Jeg er pragmatiker, og viden jeg ikke kan anvende i min innovative proces er for mig uinteressant. - Hvis jeg starter formuleringen af fremtidige artikel, vil mit incitament være at informationen kan anvendes af evt. læser.

2) Mit debatindlæg om ”Turisme” gik på at udbygge og sammenstykke artikel så læser måske blev inspireret til selv at blive turist på en ny måde og ikke en ny turistguide.

3) Mit incitament for at nævne at man kan fjerne ildelugtende bakterier i køleskab ved at vaske det i yoghurt, er at informationen kan anvendes innovativt af læsere. - Hvis ikke du kalder viden om yoghurt og køleskabe etableret, er det blot fordi den er kommercielt uinteressant.

- Og sidst men ikke mindst: Ønskes gruppen af bidragsydere til Wikipedia skal udføres som et kald i en religiøs sekt, med sine tabuer ?

Mvh. --BoyeHenningLauritzen 15. nov 2006 kl. 07:59 (CET)

Tilføjelse da 2. effekt kun har mindre betydning i forhold til ekstra effekt, har jeg korrektion (effekt 3.) til verificering.

2. Effekt: Hvis solen altid bevægede sig langs ækvator (eller langs anden breddegrad), ville viste soltid være lig middelsoltiden (denne effekt alene.

Solen bevæger sig med konstant vinkelhastighed set fra jorden (denne effekt alene).

Når solen bevæger sig skråt over ækvator ved jævndøgn, er vinklen mellem solens bane (ekliptika) og ækvator stor, og solen skal bevæge mere end 1 grad for at passere 1 længdegrad.

Effekt får soluret til at gå ca. 2 sekunder langsommere end en middeltid på ¼ år omkring jævndøgn.

På årets korteste og længste dag, følger solen en kortere bane end langs vendekredsen ved 23,45 grader , og solen skal kun bevæge sig under 1 grad for at passere 1 længdegrad.

Denne effekt bidrage til at soluret går ca. 2 sekunder hurtigere end ellers på det ¼ år der ligger omkring længst og korteste dag.

3. Effekt: Hver døgn skal jorden rotere 360 Grader + 1 grad for også at holde trit med "et års dagen" omtalt under 1. Effekt.

Tiden for at rotere de 360 grader tager samme tid hver dag, da jorden rotere med konstant hastighed.

Den ekstra bredde grad tager i middelsoltid (som sol i ækvator) 3 minutter og 56 sekunder at passere.

Ved de to jævndøgn skærer solplanet ækvator med 23,45 grader, og tiden for at passere den ekstra breddegrad til jævndøgn skal øges med 1/cos(23,45 grader) og bliver 4 minutter og 17 sekunder.

Tilsvarende bliver tiden på årets længste og korteste dag reduceres med faktoren cos(23,45 grader) og bliver 3 minutter og 37 sekunder.

X. Alle effekter tilsammen:

På den enkelte dag afviger sand- og middelsoltid kun op til 20 sekunder, men afvigelsen akkumuleres fra dag til dag.

Summen af effekterne giver at tidspunktet for hvornår solen er i syd afviger ca. 15 minutter til hver side i forhold til en middelsoltid. (Se Equation-of-Time kurven)