Carina Bär (født 23. januar 1990) er en tysk tidligere roer, som primært roede dobbeltfirer. Hun er dobbelt OL-medaljevinder i denne båd.

Carina Bär

Personlig information
Født 23. januar 1990 (34 år) Rediger på Wikidata
Heilbronn, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Højde 185 cm Rediger på Wikidata
Vægt 75 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer Rediger på Wikidata
Deltog i roning ved sommer-OL 2012 - kvindernes dobbeltfirer,
roning ved sommer-OL 2016 - damernes dobbeltfirer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Allerede som junior viste Bär stor styrke, og hun blev således juniorverdensmester i singlesculler i 2008. Året efter vandt hun VM-bronze for U/23. I 2010 deltog hun første gang ved et stort internationalt mesterskab i dobbeltfireren, og hun var med til at vinde VM-bronze i båden dette år. I 2011 vandt hun VM-sølv for U/23 i singlesculleren.[1]

Bär var med for Tyskland ved Sommer-OL 2012 i London i dobbeltfireren sammen med Annekatrin Thiele, Julia Richter og Britta Oppelt. Tyskerne vandt deres indledende heat, men i finalen måtte de se sig besejret af Ukraine, der vandt med et forspring på over to sekunder, mens tyskerne på andenpladsen lykkedes med at holde USA efter sig på tredjepladsen.[2]

Den tyske dobbeltfirer med Bär ombord fortsatte med i 2013 at blive både europa- og verdensmestre. I 2014 blev de verdensmestre, og i blev de igen 2015 europamestre og vandt VM-sølv.[1]

Ved OL 2016 i Rio de Janeiro stillede tyskerne op med Thiele og Bär, der var gengangere fra OL 2012, sammen med Julia Lier og Lisa Schmidla. De vandt deres indledende heat, og i finalen vandt de med næsten et sekund ned til Holland på andenpladsen, mens den polske båd var yderligere et halvt sekund bagud.[3]

Bär indstillede sin internationale karriere efter 2018-sæsonen.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b c Carina Bär, worldrowing.com, arkiveret fra originalen 8. januar 2021, hentet 5. november 2021
  2. ^ Quadruple Sculls, Women, olympedia.org, hentet 5. november 2021
  3. ^ Quadruple Sculls, Women, olympedia.org, hentet 5. november 2021

Eksterne henvisninger redigér