Carl David Anderson

amerikansk fysiker
(Omdirigeret fra Carl D. Anderson)

Carl David Anderson (født 3. september 1905, død 11. januar 1991) var en amerikansk eksperimentel fysiker. Han blev født i New York City, forældrene var svenske immigranter. Han studerede fysik ved Caltech hvor han tog en doktorgrad i 1930.

 Carl David Anderson
Personlig information
Født 3. september 1905 Rediger på Wikidata
New York City, New York, USA Rediger på Wikidata
Død 11. januar 1991 (85 år) Rediger på Wikidata
San Marino, Californien, USA Rediger på Wikidata
Gravsted Forest Lawn Memorial Park Rediger på Wikidata
Nationalitet USA Amerikansk
Bopæl New York City Rediger på Wikidata
Ægtefælle Elvira Lorena Bergman Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted California Institute of Technology,
John H. Francis Polytechnic High School Rediger på Wikidata
Medlem af National Academy of Sciences (fra 1938),
American Association for the Advancement of Science,
American Academy of Arts and Sciences,
American Philosophical Society,
American Physical Society Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, fysiker Rediger på Wikidata
Fagområde Partikelfysik, fysik Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver California Institute of Technology Rediger på Wikidata
Elever Donald A. Glaser Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Elliott Cresson-medaljen (1937),
Nobelprisen i fysik (1936),
Medlem af American Physical Society,
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
Nobelpris   Fysik 1936
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Under ledelse af Robert A. Millikan begyndte han at studere kosmisk stråling. Mens han gjorde forsøg med tågekammer, opdagede han uventede spor af subatomare partikler. Fra fotografier af partikelbanerne forudsagde han at dette var skabt af partikler med samme masse som elektroner, men med modsat elektrisk ladning. Opdagelsen understøttede Paul Diracs teoretiske beregninger om at der fandtes et positron. Anderson opnåede også et direkte bevis for at positronet eksisterede ved at sende gammastråler skabt af thoriumkarbid (ThC'') ind i andre materialer, noget som førte til at der blev dannet positron-elektron par. Opdagelsen af positronet førte til at Anderson fik Nobelprisen i fysik i 1936 sammen med Victor Hess.

Samme år, i 1936, var Anderson med til at opdage den subatomare partikel myon (i begyndelsen også kaldt 'mu-meson') som er 207 gange tungere end elektronen.

Kilder redigér

  • C.D. Anderson, "The Positive Electron", Phys. Rev. 43, 491 (1933) (engelsk)

Eksterne henvisninger redigér