Carl Henckel

dansk litigraf (1801-1853)

Carl Frederik Theodor Henckel (født 15. april 1801 i Aalborg, død 29. juli 1853 i Holte) var en dansk litograf.

Carl Henckel
Født 15. april 1801 Rediger på Wikidata
Aalborg, Danmark Rediger på Wikidata
Død 29. juli 1853 (52 år) Rediger på Wikidata
Holte, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Litograf Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henckels var far, premierløjtnant Ferdinand Ludvig Henckel, der ligesom moren, Amalie Christiane Henriette født Zug, var tysk af fødsel, holdt skole. 1814 kom han til København for at blive kadet, 1818 blev han sekondløjtnant ved 1. jyske Infanteriregiment, 1829 premierløjtnant, men allerede 1842 afgik han med rang som stabskaptajn. Han havde nemlig kastet sig over litografien. 1815 havde musikhandler C.C. Lose anlagt det første litografiske etablissement i Danmark, og det gik 1820 over til Staten, der drev det under navnet Det Kongelige Stentrykkeri, under ledelse af militæretaten. Officerer blev benyttede som litografer. På denne måde kom Henckel i forbindelse med litografien, og 1824 fik han kongelig understøttelse til på en rejse i udlandet videre at uddanne sig i denne kunst. Hjemkommen fra den anlagde han 1827 et stentrykkeri i København, og der var nu en stadig kappestrid mellem hans og det militære etablissement, i hvilken Henckel langtfra trak det korteste strå. 1831Kunstakademiet ”med Fornøjelse” en del af Henckel indsendte arbejder, og 1838-40 udstillede han litografiske arbejder på Charlottenborg. I troppesamlingen 1843 ved Lüneburg blev et af ham opfundet transportabelt litografisk etablissement til hurtig fremstilling i stort antal af noget skrevet eller tegnet prøvet og erkendt for godt. 1848 deltog han som frivillig i den slesvigske Krig. 29. juli 1853 afgik han ved døden. 1827 havde han ægtet Maria Dorothea Schmidt (1805 – 1853), datter af Møller Jens Schmidt og Sophie Henriette født Jacobi.

Han er begravet på Søllerød Kirkegård.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af C. Nyrop i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 7. bind, side 336, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.