Holte

nordligste bydel i storkøbenhavn

Holte er den nordligste bydel i Storkøbenhavn [2], beliggende i Rudersdal Kommune i Nordsjælland.

Holte
Storkøbenhavn
Holte ligger i København
Holte
Holte
Holtes beliggenhed

55°48′44″N 12°28′14″Ø / 55.81222°N 12.47056°Ø / 55.81222; 12.47056

Overblik
Bydel: Holte
Postnr.: 2840 Holte
Kommune: Rudersdal Kommune
Indbyggertal kommune: 57.237[1] (2024)
Indbyggertal bydel: 20.021[1] (2024)
Sogn(e): Ny Holte Sogn
Kongevejen i Holte.
Kongevejen i Holte.
Kongevejen i Holte.
Oversigtskort
Holte ligger i Region Hovedstaden
Holte
Holte
Holtes beliggenhed

For alternative betydninger, se Holte (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Holte)

Området Holte-Søllerød-Nærum har 20.021 indbyggere (2024)[1], heraf 6.373 (2011) i selve Holte.[3] Bydelen huser bl.a. rådhus og Holte Station, hvor S-togslinjerne E og A stopper. På den anden side af Holte Station ligger Holte Havn ved Vejlesø. Holte består overvejende af velhavende villakvarterer og ligger knap 20 kilometer nord for København Centrum.

Bydelen ligger i hullet mellem Rudersdal og toppen af Geels Bakke. På toppen af bakken ved Rudersdal ligger Holte Kirke, der blev indviet i 1945.

Rådhuset er tegnet af Arne Jacobsen i 1942.

Holte var i 2011 vært for VM i cykling med start og slut på toppen af Geels Bakke.

Historie

redigér
 
Geels Bakke (maleri af Andreas Juuel).

Frem til midten af 1800-tallet var det område, Holte udviklede sig på, overvejende dækket af skov.[4] Gennem dette område anlagdes Kongevejen til Hillerød og Frederiksborg Slot omkring 1766. Vejen delte sig ved Rudersdal i to grene: en mod Hillerød og en mod Hirschholm. Langs vejen fandtes endnu frem til midten af 19. århundrede kun få, spredte huse.

Holte opstod som stationsby efter, at Nordbanen var blevet anlagt i 1864. Stationen blev lagt på det smalle stykke jord mellem Vejlesø og Geelskov. Byudvikling var kun mulig mod nord eller syd for stoppestedet på jorder, som hørte under Dronninggård (Næsseslottet), og her udviklede Ny Holte sig. Her skete en begyndende udstykning mellem 1879 og 1898 og tog form af to adskilte bebyggelser, den ene syd for Furesø og nord for Vejlesø ved Frederikslund, den anden syd for Vejlesø.[5] Omkring og efter århundredeskiftet bredte bebyggelsen sig på begge sider af Kongevejen også på Øverøds jorder.

Befolkningsudviklingen

redigér

Befolkningsudviklingen i Ny Holte eller Holte stationsby: i 1906 boede der 1.860 indbyggere, i 1911 2.675 indbyggere, i 1916 3.219 indbyggere,[6] i 1921 3.933 indbyggere, i 1925 5.003 indbyggere, i 1930 5.478 indbyggere, i 1935 6.480 indbyggere,[7] i 1940 6.879 indbyggere,[8] i 1945 7.311 indbyggere.[9] Fra 1950 regnedes hele Søllerød Kommune som en forstad til København.

I 1911 havde Holte stationsby 2.466 indbyggere, heraf ernærede 325 sig ved landbrug, 708 ved håndværk og industri, 407 ved handel, 202 ved egne midler.[10]

Bykvarter 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1940 1945
Dronninggård - 580 1.230 - - 2.367 3.011 3.298 3.656
Rudegård - 164 219 - - 280 320 333 457
Øverød 598 726 768 - - 1.688 1.959 1.974 1.929
Søllerød 413 459 688 - - 938 985 1.083 1.058
Skovridergård - 147 100 - - 205 205 191 211
Kaningård - 390 213 - - - - - -
Holte i alt 1.860 2.675 3.213 3.933 5.003 5.478 6.480 6.879 7.311

Kilde: diverse folketællinger. Bemærk, at grænserne løbende er blevet revideret også med tilbagevirkende kraft. For årene 1921 og 1925 findes ingen specificeret opdeling.

Byudviklingsplanlægning

redigér

Den fremadskridende byudvikling fik også betydning for byplanlægningen. Da den såkaldte "Fingerplan" - Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn - blev offentliggjort i 1947 med sit forslag om at samle den fremtidige byudvikling i hovedstadsområdet langs banelinjer, blev det også forudsat, at Holte kunne vokse og på længere sigt udgøre et sammenhængende forstadsområde sammen med Søllerød og Nærum stationsby.[11] Fingerplanen førte til vedtagelse af byreguleringsloven i 1949, som forudsatte nedsættelse af et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen til planlægning af den fremtidige byudvikling i Hovedstadsområdet i form af en såkaldt byudviklingsplan.[12]

Den 6. oktober 1949 nedsattes et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen, som den 2. maj 1951 offentliggjorde "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde". Da Holte havde station på Nordbanen, med S-togsbetjening, regnedes byen som et af de steder, der trafikmæssigt var hensigtsmæssigt for byudvikling,[13] og under indtryk af, at området var byggemodnet i form af kloakering,[14] og at byudviklingen forudsattes ikke at være i konflikt med frednings- og friluftsinteresser,[15] blev hele det udpegede byudviklingsområde i tilknytning til Holte lagt i inderzone, det vil sige kunne bebygges når og hvis, kommunalbestyrelsen ønskede det.[16]

Den oprindelige byudviklingsplan blev senere opdateret med "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 7 for Københavns-egnens byudviklingsområde" fra 1966, som for Søllerøds vedkommende dog kun stadfæstede den tidligere plan og skete byudvikling.[17]

Der ligger fire kommunale folkeskoler i Holte; Dronninggårdskolen, Ny Holte Skole, Vangeboskolen (Søllerød) og Skovlyskolen (Øverød).

Infrastruktur

redigér
 
Holte Station.

Holte gennemskæres af Kongevejen, der fører fra Kongens Lyngby til Hillerød.

Bydelen har banebetjening i form af Nordbanen på strækningen mellem Solrød-Strand og Hillerød, med A-linje og fra Køge til Holte med E-linje . Der betjenes med S-tog.

Erhvervsliv

redigér

Centralt i bydelen ligger indkøbscentret Holte Midtpunkt ud til Kongevejen. Her findes en række specialbutikker og et supermarked.[18]

På Stationsvej findes yderligere detailhandel. På stationsvej har Holte også sit kendte loppemarked Søllerød Loppemarked.[19][20]

Reprise Teatret blev grundlagt i 1919 og er blandt landets ældste biografer.[21]

Friarealer mm

redigér
 
Holte ved Vejlesø. Geelskov til venstre

Holte (fraset Søllerød og Nærum, som kun er punktvis forbundet med bydelen) omgives mod nord af Rude Skov, mod nordvest af Rudersdal og Vaserne, mod vest af Storekalv (Furesøen), mod sydvest af Næsset og Furesø Park, mod syd af Vejlesø og Geelskov, mod sydøst af Søllerød Sø, mod øst af Søllerød Kirkeskov og mod nordøst af åbent land og Høje Sandbjerg.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Holte er en del af Københavns byområde, dvs. Hovedstadsområdet.
  3. ^ Danmarks Statistikbank
  4. ^ Videnskabernes Selskabs Kort 1766 over Københavns Amt
  5. ^ Matrikelkort for Dronninggård 1879-18998 og 1898-1905
  6. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. rk, 51. bd, 1. hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark"; København 1916; s. 63
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. rk, 101. bd, 1. hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1935 i Kongeriget Danmark"; København 1936; s. 163
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. rk, 113. bd, 3. hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1940 i Kongeriget Danmark"; København 1941; s. 114
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. rk, 128. bd, 1. hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1945 i Kongeriget Danmark"; København 1946; s. 64
  10. ^ J.P. Trap: Danmark, 4. udgave
  11. ^ Gaardmand, s. 35-38
  12. ^ Gaardmand, s. 38
  13. ^ Betænkning 2, s. 17
  14. ^ Betænkning 2, s. 21
  15. ^ Betænkning 2, s. 25
  16. ^ Betænkning 2, bilagskort
  17. ^ Betænkning 7
  18. ^ Holte Midtpunkt Besøgt 5. marts 2019]
  19. ^ Søllerød Loppemarked Besøgt 5. marts 2019
  20. ^ Søllerød Loppemarked. antikguide.dk. Hentet 18/2-2020
  21. ^ Reprise Teatret, Holte Arkiveret 18. februar 2015 hos Wayback Machine. Biografmuseet. Hentet 18/2-2015

Litteratur

redigér
  • Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde; København 1951
  • Betænkning nr. 438: "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 7 for Københavns-egnens byudviklingsområde"; København 1966
  • Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992, Arkitektens Forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.