Carl Madsen (politiker)
Der er flere personer med dette navn, se Carl Madsen (flertydig).
Carl Kristian Madsen (29. august 1873 i Klim – 12. januar 1936) var en dansk gårdejer og politiker.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/Carl_Madsen_1873-1936_by_L.H._Gram.jpg/220px-Carl_Madsen_1873-1936_by_L.H._Gram.jpg)
Han var søn af gårdejer Peder Madsen (død 1917) og Mariane født Kristensen (død 1886). Madsen overtog sin fødegård 1903 og sad 1914-18 i Landstinget for Venstre og fra 1916 i Thisted Amtsråd. Han var formand for Aalborg Amts Andelssvineslagteri fra 1918, næstformand i bestyrelsen for Samvirkende danske Andelsslagterier, medlem af skoledirektionen og af direktionen for Thisted Amts Landbygningers Brandforsikring, medlem af og formand for Mæglingsrådet for kommunal lægehjælp 1915-27, medlem af repræsentantskabet for Thisted-Fjerritslev Jernbane og for Kreditforeningen af Kommuner i Danmark samt af bestyrelsen for Amtsrådsforeningen.
Han blev gift 27. november 1903 med Kirstine Jacobsen (22. juni 1877 i Klim – ?), datter af gårdejer Peder Jacobsen (død 1922) og Nikoline født Andersen (død 1922).
Kilder
redigérKraks Blaa Bog 1929.