Cathrine Legardh

dansk jazzsangerinde og komponist

Cathrine Legardh (født 1973) er en dansk jazzsangerinde og komponist. [1]

Legardh i Aarhus


Foto: Hreinn Gudlaugsson

Biografi redigér

Cathrine Legardh (f. 1973) er født og opvokset nord for København ud af dansk - norsk - svenske forældre. Hun er uddannet musiklærer, men besluttede i 2006 opsige sin stilling som musiklærer for at dedikere sig helt og aldeles til sangkarrieren.

Hun har modtaget undervisning i hhv. Storbritannien af bl.a. Fionna Duncan (Glasgow) og New York af Sheila Jordan og Jay Clayton. [1]


Hun optræder i både Danmark og udlandet – bl.a. i Skandinavien, UK, USA, Island, Thailand og Kina, sidstnævnte hvor hun bl.a. repræsenterede Danmark på World Expo i Shanghai.

Legardh er repræsenteret af Storyville Records som distribuerer hendes udgivelser over hele verden. (se diskografi)

Legardhs tredje album 'Land & Sky' (original musik skrevet I samarbejde med den islandske altsaxofonist, Sigurdur Flosason) blev nomineret til ‘Årets danske vokaljazzudgivelse’ ved Dansk Music Awards såvel som ‘Jazz Album of the Year’ til Islandic Music Awards i 2011.  

Legardh synger jazz standards (mainstream, cool og bebop). Hun fortolker ligeledes ældre og nyere nordiske sange – særligt på svensk i hendes Tribute til Monica Zetterlund - og bidrager tillige med en række originalkompositioner.

Hun skriver og optræder ligeledes for børn i orkestret NullerNix og har i den sammenhæng udgivet to albums og en bog. Et univers spækket med karakterer i form af nullermænd. Det handler støv og andet småkravl og om at se verden i gulvhøjde. [2]

Bands redigér

  • Tribute til Monica Z.: Jacob Christoffersen (piano) & Jesper Thorn (bas) En koncertoplevelse på svensk. Repertoiret er et udpluk af Monicas mange og alsidige musikperler – nogle mere kendte end andre... Koncerten rummer både folke- og revyviser samt jazzstandards oversat til svensk af bl.a. Beppe Wolgers og Hasse og Tage, Povel Ramel samt Olle Adolphson – foruden sange fra samarbejdet med Bill Evans.
  • Cathrine Legardh Trio / Quartet / Quintet: Jacob Christoffersen (piano), Jesper Thorn (bas), Jakob Dinesen (sax), Andreas Fryland (trommer)
  • I mit hjertes cafe - Tonesatte digte af Ditlevsen: Johan Egdetveit (harmonika), Mads Kjølby (guitar)
  • Nullernix med hiv & swing: NullerNix


Diskografi redigér

Kilder redigér

  1. ^ a b www.legardh.dk
  2. ^ www.nullernix.dk

Eksterne henvisninger redigér