Cato Guldberg

norsk matematiker, kemiker og fysiker
(Omdirigeret fra Cato Maximilian Guldberg)

Cato Maximilian Guldberg (født 11. august 1836 i Kristiania, død 14. januar 1902 sammesteds) var en norsk matematiker og fysiker, søn af Carl August Guldberg, bror til Axel, Cathinka og Gustav Guldberg.

Cato Guldberg
1891
Personlig information
Født11. august 1836 Rediger på Wikidata
Christiania, Norge Rediger på Wikidata
Død14. januar 1902 (65 år) Rediger på Wikidata
Christiania, Norge Rediger på Wikidata
NationalitetNorge Norsk
FarCarl August Guldberg Rediger på Wikidata
SøskendeCathinka Guldberg,
Ansgar Guldberg,
Gustav Guldberg,
Axel Sophus Guldberg,
Fredrik Oscar Guldberg Rediger på Wikidata
FamiliePeter Waage (svoger) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversitetet i Oslo Rediger på Wikidata
Medlem afDet Kongelige Norske Videnskabers Selskab,
Det Norske Videnskaps-Akademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, fysiker, matematiker, kemiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversitetet i Oslo Rediger på Wikidata
Kendte værkerMassevirkningsloven (1864) Rediger på Wikidata
Påvirket afPeter Waage Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør af St. Olavs Orden,
Ridder af Dannebrog,
riddare av 1. klass av Nordstjärneorden,
Æresdoktor ved Uppsala Universitet,
Ridder af Vasaordenen Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Cato Guldberg sammen med Peter Waage.

Guldberg blev student 1854, realkandidat 1859 efter at han kort forud havde vundet universitetets guldmedalje for besvarelsen af prisopgaven Om Cirklers Berøring (udgivet som universitetsprogram 1861). Med offentlig stipendium studerede han 1861—1862 i Tyskland og Frankrig fornemmelig matematikkens anvendelse på mekanik og maskinlære, hvilke fag han fra 1862 docerede ved den militære højskole i Kristiania. I 1869 blev han professor i anvendt matematik ved universitetet.

I forening med professor Peter Waage offentliggjorde han i Kristiania Videnskabs Selskabs Forhandlinger 1864 nogle "Studier over Affiniteten", som forfatter i udvidet bearbejdelse udgav under titlen Études sur les affinités chimiques (universitetsprogram 1867), hvor det for første gang lykkedes at lægge de kemiske kræfters mekanik ind under mat.ematisk behandling ("Den Guldberg-Waageske kemiske massevirkningslov"), til hvis belysning forfatter senere har givet nye bidrag i skriften Om den kemiske Affinitet (1879, på tysk i Kolbes Journal samme år).

Af hans øvrige arbejder, som for det meste berører de fysikalske molecularforhold, kan mærkes "Bidrag til Legemernes Molecularteori" (i Kristiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1867), "Vædskers Udvidelse under konstant Tryk" (sammesteds 1869), "Bidrag til Teorien for de ubestemte kemiske Forbindelser" (sammesteds 1870), med flere, samt "Ueber die Gesetze der Molecularvolumina und der Siedepunkte" (i Zeitschrift für physikalische Chemie, 1890). I forening med professor Henrik Mohn udgav han Études sur les mouvements de l'atmosphère (I, II, universitetsprogram, Kristiania 1876, 1880). Derhos har han forfattet en række matemayiske lærebøger for skole- og universitetsstudiet.

1874—83 sad han i styrelsen for ¨landets jernbaner, og fra 1876 var han medlem af den norske hovedjernbanes direktion, hvorhos han havde sæde i og ledelse af forskellige kommissioner i tekniske anliggender. Også ellers har han virket for fremme af almennyttige tekniske formål; han var således en af de første, som tog ordet for oprettelsen af en norsk teknisk højskole. I en årrække redigerede han Polyteknisk Tidsskrift. Han har oftere været valgt til præses i Kristiania Videnskabs Selskab, blev 1877 kreeret til æresdoktor af Uppsala Universitet og blev 1894 medlem af Det Kongelige Videnskabernes Selskab i København.

Wikimedia Commons har medier relateret til: