Celebrity Solstice er et krydstogtskib bygget på Meyer Werft i Papenburg og ejet og drevet af Celebrity Cruises. Da hun søsattes i 2008 var hun det største skib, der nogensinde var bygget i Tyskland.[1] Disney Dream overtog dog rekorden i 2010.

Celebrity Solstice
Celebrity Solstice i Melbourne, dec. 2012
Generelle informationer
Ejer Celebrity Cruises USA
Rederi Celebrity Cruises
Kontraktpris 750 mio. US$
(ca. 4,1 mia. kr.)
Værft Meyer Werft, Papenburg Tyskland
Køllægning 17. marts 2007
Færdiggjort Oktober 2008
Døbt 14. november 2008
Jomfrurejse 23. november 2008
Hjemhavn Valletta Malta
Identifikation IMO-nr. 9362530
Ruter New Zealand
Australien
Alaska
Hawaii
Canada
Det nordlige og sydlige stillehav
Status I drift
Tekniske specifikationer
Type Krydstogtskib
Tonnage 122.000 BT
Længde 317,20 m
Bredde 36,88 m
Dybgang 8,23 m
Dæk 19
(heraf 15 for passagerer)
Maskineri 6 x Wärtsilä dieselmotorer
Fremdrift 2 x 20,5 MW Azipod
Hastighed 24 knob (44 km/t)
Passagerer i kahytter 2850
Besætning 1500

Celebrity Solstice var det første i en række af fem søsterskibe, der sattes i drift i 2008-2012.

Historie redigér

Celebrity Solstice forlod værftet den 28. september 2008 og ankom til Fort Lauderdale i Florida den 3. november 2008. Den 14. november blev hun navngivet af Sharon L. Smith i Port Everglades.

Krydstogter redigér

I vinteren 2008 sejlede Solstice i Caribien fra Fort Lauderdale og i sommeren 2009 fra Civitavecchia (Rom). Fra vinteren 2009 til vinteren 2010 sejlede hun igen fra Fort Lauderdale for at returnere til Europa i sommeren 2011/2012 med Barcelona som udgangspunkt og Caribien i vinteren 2011/2012.

Siden 2012 har hun sejlet fra Australien og New Zealand om vinteren og fra Seattle til Alaska om sommeren. To gange om året repositionerer skibet, mellem det nordlige, og sydlige stillehav, på en 29 dages tur fra Sydney via Hawaii, til Vancouver og retur.

Indretning redigér

Solstice er indrettet med 15 barer og 9 restauranter og et teater med flere end 1400 siddepladser. På promenadedækket på øverste dæk agter er indrettet en plæne på 2000 m2, bestående af rigtigt græs.

Galleri redigér

Se også redigér

Referencer redigér

Eksterne henvisninger redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til: