Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
En hypotetisk censureret version af Venus' fødsel, af William Bouguereau.

Censur er undertrykkelse af tale eller fjernelse af musik, kunst eller kommunikationsmateriale, som betragtes som kritisabelt, skadeligt eller følsomt af en censurerende myndighed.[1][2][3]

Udtrykket censur bruges ofte i langt bredere betydning, se afsnittet grænser for ytringsfriheden under ytringsfrihed.

En censurerende virkning kan evt. opnås alene ved psykologiske midler (f.eks. ved skabelse af et gruppe-, moralsk eller andet pres, der virker til at holde den potentielt kommunikerende tavs eller dog til at lamme hans medie). Tilsvarende ved sværtning af kommunikatoren på en måde, så at det vil være nytteløst for ham at ytre sig, eftersom han alligevel ikke kan ventes at blive hørt eller forstået. Sådanne censurmidler anvendes undertiden af private organisationer til forhindring af, at for dem uønskede oplysninger spredes. Kilde: Ole Hasselbalch, ”Ytringsfrihed, medieansvar og presseetik”, Ugeskrift for Retsvæsen 2012 B s. 351 ff.

Indholdsfortegnelse

Rationale for censurRediger

  Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Rationalet for censur er forskelligt for forskellige typer af information der censureres:

  • Politisk censur, der har til formål at beskytte særlige politiske interesser – ofte maghavernes ret til at fortolke aktuelle begivenheder.
  • Kommerciel censur, der har til formål at beskytte kommercielle interesser – ofte store og etablerede virksomheders forretningsmodel, når denne trues af forskellige samfundsudviklinger.
  • Militær censur, der har til formål et holde militære efterretninger eller taktik borte fra fjenden
  • Religiøs censur, der har til formål at fjerne materiale der er i modstrid med, eller kritiserer en bestemt religion.
  • Sædeligheds-censur, der har til formål at beskytte befolkningen mod moralsk nedbrydelige oplysninger, især af seksuel karakter.

Et kendt eksempel for politisk censur er The Golden Shield Project, der overvåger og censurerer internettraffikken i Kina. I begrænset omfang finder politisk censur også sted i ikke-totalitære stater, f.eks. forbuddene mod nationalsocialistiske symboler og forherligelse af Det tredje rige i Tyskland.

Kommerciel censur er også sjælden i vesten. Enkelte vestlige lande, herunder Danmark og Australien benytter dog kommerciel censur[4] til at beskytte plade- og filmindustrien mod krænkelse af deres ophavsret. F.eks er webtjenesterne allofmp3.com og thepiratebay.com blokeret hos enkelte danske internetudbydere.

Sædeligheds-censur er udbredt i det meste af verden i større eller mindre grad. Der er stor forskel på hvad statsmagten i de enkelte lande opfatter som nedbrydende for befolkningens moral. I mange arabiske lande anvendes censur f.eks til at blokere for adgangen til al erotisk billedmateriale, mens man i Danmark kun censurerer pornografisk materiale af hensyn til børn (fx må pornografiske tv-programmer kun vises om natten, hvor børn antages at sove, og der er totalforbud mod fotografisk børneporno).

Censurforbuddet i grundlovenRediger

Formelt er censur forbudt i Danmark. I praksis anvendes det dog som tidligere omtalt under visse omstændigheder.[4][5]

Grundlovens §77:

"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."

Begrænsninger i forbuddetRediger

Det er op til domstolene at afgøre, om eventuelle begrænsninger i retten til at udbrede tekst, lyd eller billeder, er at opfatte som ulovlig censur.

Af eksempler på begrænsninger kan nævnes,

Det er p.t. uafklaret, om dette er ulovlig censur eller om begrænsningerne er lovlige[kilde mangler].

Censur på internettet i Danmark er implementeret [kilde mangler] ved at tvinge danske internetudbydere til at filtrere det officielle DNS system således at computere i Danmark ikke kan finde frem til de upassende sider. Den anvendte metode lader sig dog nemt omgå ved at opsætte sin maskine til at benytte en ucensureret DNS server, som f.eks OpenDNS

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger

  Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.