Wikipedia

Christian Branner

dansk cand.mag. og medbestyrer af Ordrup Gymnasium

Georg Christian Johannes Branner (født 26. juni 1866, død 1. maj 1908) var dansk cand.mag. og medbestyrer af Ordrup Gymnasium sammen med sin svigerfar, skolens grundlægger H.C. Frederiksen, kaldet ”Friser”.[1] Han blev med årene oftest omtalt som Kristian Branner.

Christian Branner
Fotografiet er formentlig taget omkring år 1900.
Personlig information
Født Georg Christian Johannes Branner Rediger på Wikidata
26. juni 1866 Rediger på Wikidata
Slagelse, Danmark Rediger på Wikidata
Død 1. maj 1908 (41 år) Rediger på Wikidata
Ordrup, Danmark Rediger på Wikidata
Dødsårsag Blindtarmsbetændelse Rediger på Wikidata
Barn H.C. Branner Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Sorø Akademi (til 1884) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Skolelærer Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Ordrup Gymnasium (1887-1908) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Branner blev født i Skt. Peders sogn i Slagelse 24. juni 1866 som søn af sognepræst Georg Christian Mechlenburg Branner (1811-1889) og dennes 2. hustru, Louise Vilhelmine Hertel (1836-1907).[2][3]

Han blev i 1884 student fra Sorø Akademi[4] og var fra 1887 lærer ved Ordrup Latin- og Realskole (i dag: Ordrup Gymnasium), blev cand.mag. i 1890 og var fra august 1897 og frem til sin tidlige død i 1908 medbestyrer af ("meddrektor" for) skolen, hvor han underviste i fransk, historie, latin og engelsk.[5]

Han indgik 23. juli 1895 ægteskab i Ordrup Kirke med Fanny Frederiksen (1871-1962), datter af skolebestyrer H.C. Frederiksen og Fanny Francisca Emilie, født Hansen (1843-1909),[6] og fik med hende børnene Karen Louise (1897-1898),[7] Mogens (1899[8]-1955), Ida Marie (1900[9]-1991) og Hans Christian (1903[10]-1966). Familien var bosiddende i Ordrup på Fredensvej 24 og fra 1900 på Hyldegaards Tværvej 9, opført 1899 [11] (på den tid: Hyldegaards Tværvej 5).

Han døde som kun 41-årig 1. maj 1908 få dage efter en operation på Kommunehospitalet i forbindelse med blindtarmsbetændelse. Op til den sørgehøjtidelighed, der blev afholdt 4. maj på skolen i forbindelse med hans bisættelse, strømmede det ind med kranse og deltagende breve, herunder fra kong Frederik VIII, som udtrykte sin forståelse for, hvilket tab skolen havde lidt. I sørgehøjtideligheden deltog over tusind mennesker, herunder familie, venner og bekendte, skolens lærere, ledende skolefolk og andre kolleger samt nuværende og forhenværende elever og deres forældre. Hans urne blev nedsat på Gentofte Kirkegård 7. maj 1908.[12] [13] [14] [15]

Eftermæle redigér

Han var svoger til digteren og forfatteren Sophus Schandorph og havde via denne kontakt med kredsen omkring Georg Brandes.[16]

Kort før sin død havde han senest bidraget med en længere faglig artikel om "Den Kunst at undervise i Historie", offentliggjort i Pædagogisk Selskabs "Vor Ungdom - Tidsskrift for Opdragelse og Undervisning",[17] der af udgiverne blev betegnet som "Branners pædagogiske Testamente".

I avisomtale efter hans død betegnedes han som en fremragende skolemand med et radikalt tilsnit, i høj grad veltalende og en interesseret deltager i forhandlinger om skolespørgsmål,[18] som en i vide kredse kendt og skattet skolemand[19] og som en meget dygtig teoretisk og praktisk pædagog.[20] En kreds af forældre besluttede kort tid efter hans død at foranstalte en indsamling til varigt minde om ham i form af et billede af ham til ophængning i skolen og et til skolen knyttet legat, der skulle bære hans navn.[21][22] Legatet fik navnet Branners Mindelegat og uddeles stadig på Ordrup Gymnasium.[23]

Ved sin afsked i 1917 som rektor for Ordrup Gymnasium udtalte Branners nevø, Ernst Kaper, magistratsborgmester i Københavns Kommune, bl.a. følgende: ”Den 6. juli er der gaaet ni Aar, siden Professor Frederiksen dybt bevæget lagde Skolens Styrelse i min Haand, efter at den ved hans Svigersøn og Medbestyrer, Christian Branners, Død var blevet for tung for ham i hans høje Alder. Som jeg lovede ham, har jeg søgt at værne om de ejendommelige Traditioner, jeg tog i Arv efter ham og Branner, og som var mig kære fra den Tid, da jeg som ganske ung var Lærer ved Skolen.”[24]

I skolens 100 års jubilæumsbog fra 1973 er det fremhævet, at eksamensretten (skolens første to studenter dimitterede i 1889) nødvendiggjorde et mere akademisk præget lærerkorps og i forlængelse heraf: "Blandt mændene af den nye akademiske lærertype ragede Kristian Branner op, ikke alene i kraft af sin pædagogiske originalitet og idérigdom, men også og især som den, der mere end nogen anden gjorde overgangen til eksamensskole mulig".[25]

Af artiklen i Den Store Danske om H.C. Frederiksen (”Friser”) fremgår det, at han som noget nyt skabte en ”personlig skole” med nær kontakt imellem børn, hjem og skole ud fra valgsproget, at ”det vigtigste i skolens liv er alt det, der ikke står på skemaet”, hvilket indebar, at skolen gennem lang tid blev anset for at være et forargelsens tegn, og artiklen fortsætter: ”… havde han ikke haft Kr. Branner ved sin side, havde han næppe formået at føre en højere eksamensskole igennem.” [26]

Brannersvej i Ordrup, der var anlagt i 1894, blev i 1928 opkaldt efter Christian Branner. [27]

Ikonografi redigér

Portrætmaleri, udført af maleren Einar Olsen og skænket til skolen af Ordruppersamfundet i forbindelse med skolens 50-års jubilæum i 1923.[28]

Kilder redigér

  1. ^ H.C. Frederiksen på DSD.dk
  2. ^ Kirkebog Skt. Peders sogn, folio 18 nr. 11
  3. ^ "Christian Branner på Olifanten". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 27. november 2019.
  4. ^ "Soraner-biografier 1822-1900", senest udgivet af Soransk Samfund i 1977
  5. ^ ”Ordrup Gymnasium gennem 100 år” Dansk Central-Boghandel – E.S. Dinesen (1973), side 226
  6. ^ Kirkebog Ordrup sogn folio 225 nr. 25
  7. ^ Kirkebog Ordrup sogn folio 189 nr. 28
  8. ^ Kirkebog Ordrup sogn folio 100 nr. 10
  9. ^ Kirkebog Ordrup sogn folio 284 nr. 54
  10. ^ Kirkebog Ordrup sogn folio 32 nr. 43
  11. ^ Den Offentlige Informationsserver, OIS
  12. ^ Kirkebog Gentofte sogn folio 14 nr. 0
  13. ^ Referat i skolens årsskrift 1907-1908, side 5-7
  14. ^ Københavns begravelsesprotokol løbe nr. 907
  15. ^ Politikens Distriktsblad for Gentofte, Lyngby og Søllerød Kommuner ("Villabyerne") 5. og 8. maj 1908
  16. ^ Vera Goll, "Gift med Rigets Anklager - mine Livserindringer", ved Carl Henrik Clemmensen, Frederik E. Pedersens Forlag, København 1943, side 31
  17. ^ Tidsskriftets maj-hæfte 1908 under redaktion af Dr. Niels Bang, udgivet af Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag.
  18. ^ Slagelse Avis 1. maj 1908
  19. ^ Holbæk Amts Venstreblad 3. maj 1908
  20. ^ Østsjællands Folkeblad 2. maj 1908
  21. ^ Dagens Nyheder 12. maj 1908
  22. ^ Dannebrog 12. maj 1908
  23. ^ OG på Facebook.com
  24. ^ Ernst Kaper: ”Efterladte Memoireblade. Liv og Virke.” ved Sigurd Thorsen, side 93-94, Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, København 1944
  25. ^ Jubilæumsbogen 1973, side 31
  26. ^ H.C. Frederiksen på i DSD
  27. ^ Veje i Gentofte Kommune
  28. ^ Jubilæumsbogen 1973, side 31 og 210-211

Eksterne henvisninger redigér

  • Ordrup Gymnasium gennem 100 år 1873-1973 Dansk Central-Boghandel – E.S. Dinesen, 1973
  • Ordrup Latin- og Realskoles årsskift 1907-1908, side 5-24 om Kristian Branner og sørgehøjtideligheden ved hans død
  • Kapitel (side 78-83) om Kristian Branner af skolens fhv. rektor, skoleborgmester i København, dr.phil. Ernst Kaper i skolens 50 års jubilæumsskrift Ordrup Gymnasium 3. november 1873-1923 (Det Hoffenbergske Etabl. - København 1923)
  • Det vigtigste i skolens liv - Ordrup Gymnasium 1873-2023 - side 98-104 i 150 års jubilæumsbogen af Nina Holst og Kjeld Mazanti Sørensen, Forlaget Columbus 2023
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Christian_Branner&oldid=11631378"