Christian Egander Skov

dansk historiker og forfatter

Christian Egander Skov (født 18. marts 1985 i Aarhus[1]) er en dansk historiker, forfatter og konservativ debattør.

Christian Egander Skov
Født 18. marts 1985 (38 år)
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Debattør, historiker, forfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Levnedsløb redigér

Christian Egander Skov er uddannet cand.mag. i historie og religionsvidenskab fra Aarhus Universitet i 2010 og ph.d. sammesteds fra i 2013. Hans ph.d.-afhandling omhandlede mellemkrigstidens konservatisme i Danmark.[2] Han har været postdoc ved Institutt for Sprog og Litteratur ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU),[1] hvor han var tilknyttet forskningsprojektet Conservatism at the Crossroads.[2]

Skov er redaktør på det konservative kulturtidsskrift Årsskriftet Critique, der bl.a. står bag podcastserien Nej til nyt med Skov som vært.[1][3]

Forfatterskab redigér

Skov udgav i 2016 bogen Konservatisme i mellemkrigstidenAarhus Universitetsforlag. Bogen, der er en redigeret version af Skovs ph.d.-afhandling, beskriver de tre ideologiske tråde, han opfatter som de væsentlige i mellemkrigsperioden i og omkring Det Konservative Folkeparti: Den i sidste ende sejrende socialkonservatisme forbundet med blandt andet John Christmas Møller, der støttede det parlamentariske demokrati, den reaktionære højrekonservatisme, der ønskede at føre udviklingen tilbage til før 1. verdenskrig, og nykonservatismen, repræsenteret af blandt andet Jack G. Westergaard, som inspireret af tidens fascistiske strømninger så konservatismens redning i skabelsen af noget nyt.[4]

I 2022 fulgte debatbogen Borgerlig kriseGyldendal. Her udvikler forfatteren sin hovedtanke om, at en velfungerende borgerlig ideologi bør indeholde en forening af liberale og konservative tanker og et "folkeligt" element. Hvis et af disse tre elementer mangler, eller fylder for lidt, bliver konsekvenserne uheldige.[5][6][7] Bogen er en kritik af centrum-højres,[8] ifølge forfatteren, manglene evne til at indkopere det folkelige element ind i deres politik.

I januar 2023 modtog Christian Egander Skov Weekendavisens litteraturpris for netop debatbogen Borgerlig krise. Han modtog hæderen for "sin fornemme analyse af det borgerlige Danmarks elendigheder". "Borgerlig krise er diagnostik til tiden", lød begrundelsen.[9]

Kilder redigér

  1. ^ a b c Christian Egander Skov. Altinget.dk, besøgt 10. september 2022.
  2. ^ a b Project members. Conservatism at the Crossroads, ntnu.edu, besøgt 10. september 2022.
  3. ^ Nej til Nyt, Apple Podcast (Hentet 26. maj 2022).
  4. ^ Møller, Jes Fabricius (5. januar 2017). "Hvis konservatisme engang blev opfattet som løsningen, hvad var da problemet?". Kristeligt Dagblad. Hentet 10. september 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ 6 stjerner: Det her er den bedste bog af sin slags i lang tid. Anmeldelse på berlingske.dk 7. september 2022.
  6. ^ Stærk pibetobak. Anmeldelse i Weekendavisen 8. september 2022.
  7. ^ Schjørring, Esben (19. september 2022). "6 A'er: Egander Skov har skrevet en uomgængelig bog om den borgerlige krise – og ikke kun for borgerlige". Altinget. Hentet 20. september 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ Defineret som Venstre og Konservative
  9. ^ Weekendavisen, 26. januar 2023.[1]