Christian Ferdinand Wilse
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Christian Ferdinand Wilse (8. juni 1790 i København – 22. august 1860 i Jægersborg) var en dansk højesteretsassessor og nationalbankdirektør.
Christian Ferdinand Wilse | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 8. juni 1790 |
Død | 22. august 1860 (70 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Dommer |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var en søn af overretsprokurator Jacob Ferdinand Wilse (19. marts 1758 - 13. oktober 1830) og Cecilie Christence født Cappel (27. december 1766 - 19. februar 1834). Han blev 1807 student fra Metropolitanskolen, 1810 juridisk kandidat, 1812 underkancellist i Danske Kancelli, 1818 protokolsekretær i Højesteret, 1819 assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten, 1831 tillige kongens foged i København, men udnævntes allerede samme år til assessor i Højesteret, hvilken stilling han dog atter foreløbig opgav, da han 1845 blev nationalbankdirektør. 1858 indtrådte han på ny i Højesteret og beklædte dette embede til sin død (22. august 1860 i Jægersborg). I en lang årrække ledede han desuden som forstander det daværende praktisk-juridiske selskabs øvelser for studerende ved Københavns Universitet. 1829 var han blevet justitsråd, 10. juni 1841 Ridder af Dannebrog og 1859 konferensråd.
Ha var 1840 blevet repræsentant i Nationalbanken, 1843 formand for repræsentantskabet; 1841-52 og 1853 repræsentant i Det kgl. octroyerede alm. Brandassurance-Compagni for Varer og Effecter og 1856 direktør.
Han blev 27. september 1828 gift med Anna Augusta Sophie Elisabeth Phister (23. juli 1803 - 31. december 1840), datter af førstelærer, senere klokker ved Helliggeistes Kirke Ludvig Harboe Phister og Christine Marie Zahrtmann og en søster til skuespiller Ludvig Phister.
Kilder
redigér- Wilse, Christian Ferdinand i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 18, 1904), forfattet af G. Kringelbach
- Danske Jurister 1736-1936.