Christopher Bluhme

Christopher Bluhme (født 29. august 1708 i Borne i Angel, død 23. april 1782) var en dansk hofpræst, søn af hofpræst Johannes Bartholomæus Bluhme.

Christopher Bluhme
Født 29. august 1708 Rediger på Wikidata
Død 23. april 1782 (73 år) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han studerede først i Jena, kom derefter til København, hvor han 1732 tog magistergraden. 1734 blev han sognepræst i Eskeris i Angel, hvorfra han 1738 forflyttedes til arkidiakonatet i Tønder. Det teologiske fakultet i København indstillede ham samme år blandt flere til det ledige professorat i hebræisk, men Johan Christian Kall blev foretrukket. 1740 blev han sognepræst ved Sankt Mariæ Kirke i Helsingør, og herfra kaldtes han 1751 til København som tysk hofprædikant; 1778 blev han tillige konfessionarius. Peter Frederik Suhm gav sin ven et smukt vidnesbyrd for lærdom og ægte kristelig vandel.

KilderRediger