Eskeris
Eskeris, Eskris (dansk) eller Esgrus (tysk) er en landsby og kommune beliggende i det østlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Gelting Bugt kommunefællesskab (Amt Geltinger Bucht). Eskeris er sogneby i Eskeris Sogn. Sognet lå i Ny Herred (Flensborg Amt), da området tilhørte Danmark.
| Eskeris | |
| Våben | Beliggenhed |
 |
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland
|
|---|---|
| Delstat | Slesvig-Holsten |
| Kreis | Slesvig-Flensborg |
| Amt | Gelting Bugt |
| Borgmester | Hermann Vollertsen (Borgerlisten WGE) |
| Statistiske data | |
| Areal | 18,06 km² |
| Højde | 39 m |
| Indbyggere | 795 (31/12/2018) |
| - Tæthed | 44 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | SL |
| Postnr. | 24402 |
| Tlf.-forvalg | 04637 |
| Koordinater | 54°43′N 9°46′Ø / 54.717°N 9.767°ØKoordinater: 54°43′N 9°46′Ø / 54.717°N 9.767°Ø |
| Hjemmeside | www.amt- steinbergkirche.de |
| Beliggenhed af kommune Eskeris i Landkreis Slesvig-Flensborg | |
 | |
GeografiRediger
Den nuværende kommune blev dannet i 1973 og består af Adsbøl (Atzbüll), Bojum (Bojum), Berrishave (Birzhaft), Brunsholm, Ellgaard, Eskeris Skovby (Esgrusschauby), en del af Grønholt (Grünholz), Havholt (Haveholz), Grisgaard (Griesgaard), Løgtoft (Lüchtoft), Nygaard (fortysket til Frauenhof, Fruenhof)[1], Rødbjerg (Rottberg), Rørmose (Röhrmoos), Skræpperyde[2] (på dansk også Skræpperi[3], på tysk Schrepperie), Svaneborg[4] (Schwanburg), Tolslev (Tollschlag), Ulvegrav (Ulegaff) og Vippetorp (Wippendorf).
Jorderne omkring Eskris er lermuldet og frugtbar. Der er små skovpartier, især ved Eskeris Skovby. Den ved grænsen til Stangled Kommune beliggende Trankær Skov er udpeget som Natura 2000-område.
Landsbyen Skræpperyde strækker sig til både Eskeris og Stoltebøl kommuner.
HistorieRediger
Eskeris er første gang nævnt 1352 (Reg. cap.)[5]. Stednavnets forled henføres til gada. æski i betydning bevoksning af ask. Efterleddet henføres til røse og betegner måske en gravhøj[6]. Adsbøl er første gang nævnt 1260 (Dipl. dan.), afledt af mandsnavn Atti[7]. Navnet Løgtoft er første gang dokumenteret 1460. Løgtoft henføres til plantenavnet løg[8][9]. Skræpperyde er første gang nævnt 1687. Navnet henføres til plantenavnet skræppe[10][11].
Kirken er viet Vor Frue og ligger højt tæt mod Sterup. Den er opført af kampesten og efter de rundbuede vinduer at dømme ikke senere bygget end i 1200-tallet. Det firekantede tårn er lige som koret opført af mursten. Under tårnet er et begravelseskapel fra 1797 for ejerne af Rundtoft, i en tilbygning fandtes et ligende for ejere fra Brunsholm. Altermaleriet viser nadverens indstiftelse. Orglet er fra 1824. Døbefonten er fra 1819. Kirkesproget var i indtil 1864 blandet dansk-tysk, skolesproget var dansk.[12].
VåbenRediger
Kommunevåben viser (som henvisning til bynavnet) et ask-træ samt en sølvfarvet månesegl med stjerne som symbol på Nyherredet.
BillederRediger
Eskeris Kirke
Brunsholmgaard
Nygaard gods (på tysk Frauenhof→ Fruegaard)
Eksterne henvisningerRediger
NoterRediger
- ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, side 205
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 353
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 381
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 382
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 240
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 375
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 373
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 378
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 438
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 584
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 353
- ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 282