Cirkustelt

Cirkustelt, Cirkus Summarum på Tangkrogen sidst i juli 2016.

Et cirkustelt er en type telt, der benyttes til cirkus. Teltet er derfor ofte indrettet til netop denne type optræden. Historiens første cirkustelt rejstes af Jacob Bates i Paris i 1767[1][2], med hans Cirque Équestre, omend Philip Astley fra London ofte tillægges æren, for det moderne cirkus, da han som den første indførte kunstridning suppleret med artistnumre i en cirkelrund manege.

I USA var Joshuah Purdy Brown i 1825, den første til at bruge store lærreds-telte til cirkus. i 1840 bragte Thomas Cooke cirkusteltet til England. Fra 1897-1902 tog The Barnum & Bailey Greatest Show On Earth på Europa-turné, og deres gigantiske telt og cirkus-tog, blev definerende for formatet for europæisk cirkus i det 20.-århundrede.

'Cirkus', der betyder rund, har fået sit navn fra romernes Circus Maximus, og dets runde maneger, og fælles for de mange forskellige typer cirkustelte, er at de oftest har runde maneger.

Cirkustelte i DanmarkRediger

 
Typisk dansk 4-masters cirkustelt fra Cirkus Arena, udlejet til Cirkus Summarum i 2016.

De cirkustelte man normalt ser i Danmark er såkaldte 2-masters og 4-masters, alle med én manege, og med publikum placeret i en cirkel rundt om manegen, undtagen ved artistindgangen, kaldt for ridegangen. Der har i perioder været få 6-masters telte. Selve teltdugen kaldes for en sjap, eller sjappen, der er dansk slang for den franske benævnelse, chapiteau,[3] der også betyder top, fra latin "capitellum", det udsmykkede hoved på en klassisk sølje.[4] Chapiteau siges også at stamme fra det franske ord for hat, chapeau.

 
Barduner fastgjort til pæle.

Sjappen, der kan være cirkelrund eller oval, bæres af to til seks master rundt om manegen, og yderst holdes den oppe af en række stænger, kaldt rundstænger, hvorfra sjappen strammes ud af barduner, der er fæstet til metalpæle, banket skråt ned i jorden. Mellem rundstænger og master placeres ofte nogle længere stænger, kaldt stormstænger, for at stabilisere teltet. Åbningen mellem jord og sjap ved rundstængerne, lukkes ved at hæfte et såkaldt rundsejl på sjappen.

I ældre tider anvendtes også telte med kun én mast, placeret midt i manegen, samt et såkaldt galgetalt, hvor sjappen blev holdt oppe af en galgelignende anordning. Cirkus Arenas første telt, var et galgetelt. 6-masters telte var sjældne i Danmark, men blev anvendt af Cirkus Arena fra 1992 til 2002,[5] samt af de nu ophørte Cirkus Moreno og Cirkus Vivi Schmidt. Cirkus Louis havde også et 6-masters i sæson 1956. Størrelsen på de cirkustelte, der ses i Danmark, er typisk fra cirka 18 meter i diameter til omkring 40 meter. Enkelte telte har være ovale, for eksempel Cirkus Arenas første to-mastede telt, der målte 16 x 22 meter.

TeltrejsningRediger

Oprindeligt var sjappen fremstillet af lærred, så den var tung og blev derfor transporteret i mindre stykker, der blev rullet ud og snøret sammen omkring i de forvejen rejste master. Derefter blev rundstængerne rejst, og teltet hejst op i masterne. Til sidst blev stormstængerne trukket op i snore, der var monteret på sjappen. Moderne cirkustelte er lavet af lettere kunsstof og transporteres ofte i et enkelt stykke på en vogn, der placeres mellem masterne, hvorefter sjappen hejses op, men den skal stadig snøres sammen fra den enkelte mast og udad. Derefter rejses rundstænger og eventuelle stormstænger.

GalleriRediger

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ By the banks of the Neva, Chapters from the lives and careers of the British in eighteen-century Russia, Anthony Cross, 1997, ISBN 0-521-55293-1, s 39.
  2. ^ The Cambridge Guide to Theatre, Martin Banham, 1995, ISBN 0-521-43437-8, s215
  3. ^ (fransk) "chapiteau de cirque". Linguee. Hentet 13. november 2018. 
  4. ^ (fransk) "chapiteau (French)". WordSense.eu Directory. Hentet 13. november 2018. 
  5. ^ John Lindskog: Berdino, et cirkusdynasti, ISBN 87-990671-0-2, side 122-123.

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.