Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Cottbus (bezirk).

Cottbus (sorbisk: Chóśebuz) er den næststørste by i den tyske delstat Brandenburg. Byen ligger ved floden Spree, omkring 20 kilometer fra den polske grænse. Byen har omkring 102.000 indbyggere (pr. 2009).

Cottbus
Chóśebuz
Cottbus Altmarkt
Cottbus Altmarkt
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Cottbus Chóśebuz
Cottbus ligger i Tyskland
Cottbus
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Brandenburg
Kreis Kreisfri by
Overborgmester Frank Szymanski (SPD)
Statistiske data
Areal 164,28 km²
Højde 70 m
Indbyggere 100.219 (31/12/2018)
 - Tæthed 610 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade CB
Postnr. 03042-03055
Tlf.-forvalg 0355
Koordinater 51°45′38″N 14°20′03″Ø / 51.76056°N 14.33417°Ø / 51.76056; 14.33417Koordinater: 51°45′38″N 14°20′03″Ø / 51.76056°N 14.33417°Ø / 51.76056; 14.33417
Hjemmeside www.cottbus.de
Beliggenhed af byen Cottbus
Chóśebuz i Landkreis Brandenburg
Kort

ErhvervRediger

Cottbus er kendt for en omfattende tekstil- og metalindustri.

I DDR-perioden var området berygtet for sine store brunkulslejer. Brunkul spillede en central rolle i den østtyske industri, både som energikilde og i forbindelse med fremstilling af tekstiler, hvor fibrene var anvendelige. Således er der rundt om Cottbus store kratere af gamle brunkulslejer, som blev udgravet af store gravemaskiner og efterlod en ørken af sand i kilometerstore grave. Flere af disse grave er nedlagt og gendannet som naturreservater, idet de bliver fyldt op med vand og udlagt som søer.

KulturRediger

Energie CottbusRediger

Energie Cottbus (fulde navn er Fußballclub Energie Cottbus e. V.) er en professionel fodboldklub, som er hjemmehørende i byen. Klubbens hjemmebane hedder Stadion der Freundschaft, hvis navn stammer fra DDR-tiden. Klubben har i to omgange spillet i Bundesligaen (2000-2003 og 2006-2009) og fik forinden sit store gennembrud med deltagelse i den tyske pokalfinale 1997, hvor de som det kun andet amatørhold i historien deltog, men dog tabte til Stuttgart med 0-2.

StaatstheaterRediger

Cottbus har et meget flot teater "Staatstheater", bygget i Jugendstil og tegnet af arkitekten Sehring. Teatret ligger midt i byen på Schillerplads og er et arkitektonisk mesterværk i klassisk Jugendstil. Teatret er hjemsted for den brandenburgske opera og teaterscene.

Teatret blev i Danmark kendt for at opsætte et skuespil om Olsen-banden, som de danske Olsenbande-skuespillere overværede premieren på.

TurismeRediger

Branitzer ParkRediger

Branitzer Park (Fürst-Pückler-Park Branitz) er den betydeligste park i Cottbus. Den er anlagt omkring slottet Branitz og er udover sit smukke romantiske haveanlæg berømt for sine jordpyramider, som fyrst Pückler lod bygge som gravkammer for sig selv og sine nærmeste.

Spremberger tårnetRediger

Spremberger tårnet (Spremberger Turm) er Cottbus' vartegn og stammer fra det 13. århundrede, hvor det blev bygget som en del af den mur, der stod som et fæstningsværk rundt om Cottbus.

SpreewaldRediger

Nordvest for Cottbus ligger der et stort område som hedder Spreewald. Spreewald er berømt for sin enestående folklore med rødder i den sorbiske kultur. Biler har kun begrænset adgang. I stedet anvender man pramme (Kanen), som kommer frem ved, at en pramdrager stager prammen frem. På sin vis minder Spreewald om Venedig, blot er det ikke en bykultur, men et landligt område, hvor floden Spree deler sig i et mylder af små forgreninger. Selv postbude anvender prammene som transportmiddel, og der er opsat byskilte ved kanalerne, som man ser det på landevejene, når man kommer til, eller forlader en by.

Spreewald er i øvrigt kendt for sine syltede agurker, som var en elsket delikatesse i DDR, samt den meget fine Leinöl (linolie), som anvendes i den lokale madtradition.

Eksterne henvisningerRediger

 Spire
Denne artikel om Tysklands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.