Disambig bordered fade.svg For filmen med dette navn, se Brunkul (film)

Brunkul, også kendt som lignit, er en sedimentær bjergart bestående af kul, brint, ilt og kvælstof.

Kulmine ved Garzweiler nær Köln, Tyskland.
En brunkulsbriket.

Brunkul opstår gennem fossilisering af organisk materiale, primært plantedele. En del af den brunkul, der findes i dag, dannedes under neogen. Udvindingen af brunkul sker bl.a. fra tidligere indsøer. Vandindholdet i brunkul er op til 50%. Brunkul anvendes hovedsageligt som brændsel til produktion af elektricitet og fremstilling af paraffin. Set fra et miljømæssigt synspunkt er brunkul den mest problematiske kultype, idet den udleder et højt niveau af kuldioxid pr energienhed ved forbrænding, ligesom der frigives svovldioxid og nitrogenoxider og tungmetaller som kviksølv og cadmium.

En stor del af verdens brunkulproduktion sker i Tyskland, men også USA, Rusland og Australien har store forekomster af det.

Brunkul i DanmarkRediger

I Danmark forekommer brunkul flere steder i Midt- og Vestjylland, især omkring Silkeborg og i egnene syd for Herning samt mellem Herning og Ringkøbing. De tilhører alle miocænetagen. Ved Hasle på Bornholm blev fra 1843 udvundet brunkul til at forsyne Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik.[1][2][3] De opgravede brunkul stammer næsten udelukkende fra brunkulstrekanten Videbæk-Herning-Brande.(5)

Indtil 1. verdenskrig havde de danske brunkul ikke nogen økonomisk betydning, fordi deres beskaffenhed syntes mindre god, men vel navnlig fordi de gennemgående findes under uheldige forhold, idet de i reglen overlejres af ret mægtige grus- og sandlag og derfor er vanskelig tilgængelige.[4]

Under 2. verdenskrig blev brunkul betragtet som en vigtig dansk brændselsressource i en situation med forsyningsvanskeligheder, især om vinteren, hvor man ikke kunne grave tørv. På Bornholm gravedes 38.000 tons i årene 1942-1948.[3] Efter Danmark igen fik adgang til importeret kul, blev der ikke længere udvundet brunkul i Danmark.[4]

ProduktionstalRediger

VerdenRediger

Brunkulsproduktion (2004)
Kilde: United States Geological Survey
Rank Land Produktion
(i tusinde tons)
Rank Land Produktion
(i tusinde ton)
1 Tyskland 181.926 11 Indien 30.341
2 USA 75.750 12 Rumænien 28.648
3 Grækenland 71.237 13 Bulgarien 26.455
4 Rusland 70.300 14 Thailand 20.060
5 Australien 66.343 15 Ungarn 12.730
6 Polen 61.198 16 Canada 11.600
7 Kina 50.000 17 Bosnien og Hercegovina 9.000
8 Tjekkiet 48.290 18 Makedonien 8.500
9 Tyrkiet 43.754 19 Spanien 8.147
10 Serbien 35.620 20 Nordkorea 6.500

DanmarkRediger

Produktion af brunkul i Danmark målt i 1000 tons:[5]

1917: …….80 1941: ..1.002 1950: …..770 1959: ..3.500
1918: …..120 1942: ..1.775 1951: ..1.582 1960: ..3.000
1919: …..100 1943: ..2.616 1952: ..1.601 1964: ..2.341
1934: ………7 1944: ..1.199 1953: …..798 1966: ..2.100
1935: ……...7 1945: ..2.264 1954: …..679 1967: ..1.400
1936: ….…15 1946: ..2.312 1955: …..801 1968: …..900
1937: …….35 1947: ..2.800 1956: ..1.650 1969: …..500
1939: …….35 1948: ..2.400 1957: ..2.750 1970: …..200
1940: …..226 1949: ..1.600 1958: ..3.500 1971: … …..0

Se ogsåRediger

  Se Wiktionarys definition på ordet:

KilderRediger

  1. ^ "Rubinsøen | 367 ture". 367ture.dk.
  2. ^ "DR2 leverer haslekul lige ind i stuen". Bornholms Tidende. 24. august 2021.
  3. ^ a b BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRI side 77-84. December 2011
  4. ^ a b Brunkul for fremtiden (Da Danmark blev flettet sammen) DR, 2021
  5. ^ Jan Svendsen: Det brune guld. Udgivet af Dialogforum 2007.

Eksterne henvisningerRediger


5. Jan Svendsen: Det brune guld.