Daniel Ricciardo
Daniel Joseph Ricciardo (født 1. juli 1989) er en australsk racerkører, som kørte for Formel 1-holdet AlphaTauri. Han havde sin Formel 1-debut i 2011 for HRT i det Britiske Grand Prix, på Silverstone-banen. Hans første sejr i Formel 1 kom ved Canadas Grand Prix 2014.
Daniel Ricciardo | ||||
---|---|---|---|---|
Personlig information | ||||
Fulde navn | Daniel Joseph Ricciardo | |||
Fødselsdato | 1. juli 1989 (35 år) | |||
Fødested | Perth, Australien | |||
Statsborger | Australien | |||
Formel 1 karriere | ||||
Bilnummer | 3 | |||
Aktive år | 2011– | |||
| ||||
Formel 1 statistik | ||||
Mesterskab | 0 | |||
Sejre | 8 | |||
Podiet | 32 | |||
Point | 1329 | |||
Pole position | 3 | |||
Hurtigste omgang | 16 | |||
Debutsæson | 2011 | |||
Første Løb | Storbritanniens Grand Prix 2011 | |||
Første Sejre | Canadas Grand Prix 2014 | |||
Seneste Sejre | Italiens Grand Prix 2021 | |||
Sidste sæson | 11. plads i 2022 | |||
Bedste resultat | 3. plads i 2014 & 2016 | |||
Eksterne henvisninger | ||||
Daniel Ricciardos hjemmeside | ||||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | ||||
Tidlige karriere
redigérGokarts, Formel Ford og Formel BMW
redigérRicciardo startede med at køre gokart i en alder af 9. I 2005 deltog han i Australian Formula Ford-serien, hvor det, på trods af en ukonkurrencedygtig bil, lykkedes ham at imponere nok til, at sikre sig et stipendium til den følgende sæsons Formula BMW Asia mesterskab.[1]
I sin Formel BMW-debut kørte han sig til to sejre og yderligere ti podieplaceringer for Eurasia Motorsport, hvilket var nok til at give ham en samlet 3. plads i mesterskabet. Ved siden af hans sæson i Formula BMW Asia, kørte han også nogle løb i den britiske formel BMW-serie, hvor han over to løb tog to point. Han tog endnu en "udflugt" i slutningen af sæsonen, hvor han deltog Formula BMW World Finals, hvor han kørte sig til en 5. plads.[2]
I 2007 skiftede Ricciardo klasse til Formel Renault, hvor han deltog i den italienske afdeling af serien for RP Motorsport. Han endte sæsonen på en 6. plads, med 196 point og en enkelt podieplacering i Valencia.[2]
Ricciardo blev i 2007 del af Red Bull Junior Team.[1]
Formel 3
redigérRicciardo gjorde sin Formel 3 debut i 2008, da han kørte de sidste runder af Formula 3 Euro Series. I 2009 sæsonen skiftede han til det Britiske Formel 3 mesterskab, og sluttede her på andenpladsen.[2]
Formel Renault 3.5
redigérRicciardo rykkede i 2010 til Formel Renault 3.5 serien. Han sluttede 2010 sæsonen som andenplads.[2] Han fortsatte i serien i 2011, frem til at han blev rykket op i Formel 1 i løbet af sæsonen.[3]
Formel 1
redigérTest- og reservekører
redigérRicciardo blev givet sin første test i december 2009, hvor han testede for Red Bull ved en testsession for unge kører ved Circuito de Jerez. Ricciardo sluttede her med den bedste tid blandt alle kørerene.[4] I 2010 sæsonen blev Ricciardo og Brendan Hartley udnævnt til at være reservekørere for de to Red Bull-ejet hold, Red Bull Racing og Toro Rosso.[5]
HRT
redigér2011
redigérDen 30. juni 2011 blev det annonceret, at Ricciardo ville blive udlånt til det spanske F1-team HRT, hvor han erstattede Narain Karthikeyan.[3] Han gjorde sin F1-debut ved Storbritanniens Grand Prix, hvor han sluttede på 19. pladsen.[6] Han kørte 11 ræs for HRT i 2011 sæsonen og scorede ingen point, da 18. pladsen var hans højeste placering.[7]
Toro Rosso
redigér2012
redigérDen 14. december 2011 annoncerede Toro Rosso, at Ricciardo ville køre for dem i 2012 sæsonen.[8] Hans første ræs for Toro Rosso var på hans hjemmebane ved Australiens Grand Prix 2012. Ricciardo sluttede her på niendepladsen, og scorede hermed sine første point i Formel 1.[9] Han sluttede sæsonen på en anonym 18. plads med 10 point.[10]
2013
redigérRicciardo blev givet en kontraktforlængelse med Toro Rosso for 2013 sæsonen.[11] Han kørte en forbedret sæson, som resulterede med at han sluttede på 14. pladsen med 20 point.[12]
Red Bull
redigér2014
redigérDet blev i november 2013 annonceret, at Ricciardo ville rykke op på Red Bull-holdet, hvor han erstattede sin landsmand Mark Webber, som gik på pension fra sporten.[13] Ricciardo debuterede for Red Bull ved Australiens Grand Prix 2014, og han sluttede her på andenpladsen, og opnåede hermed sit første podium. Festen blev dog spoleret, da ham blev diskvalificeret, da det blev dømt at bilens motor ikke var indenfor reglerne i forhold til benzinforbrug.[14] Han tog sit første podium ved Spaniens Grand Prix, hvor han sluttede på tredjepladsen.[15] Han tog sin første sejr ved Canadas Grand Prix.[16] Han tog yderlig to sejrer i sæsonen, da han også vandt i Ungarn og Belgien.[17] Han sluttede sæsonen på tredjepladsen med 238 point. Han var den eneste kører ikke fra Mercedes til at vinde et ræs i sæsonen, og var langt foran sin holdkammerat, den forsvarende verdensmester Sebastian Vettel, som sluttede med 167 point.[18]
2015
redigér2015 sæsonen blev dog et skridt tilbage for Ricciardo og Red Bull. Han opnåede to podiumplaceringer i sæsonen, men måttes nøjes med ottendepladsen, da han scorede 92 point. Han sluttede bag sin holdkammerat Daniil Kvjat, som scorede tre point mere end han havde.[19]
2016
redigérRicciardo og Red Bull var mere konkurrencedygtige i 2016 sæsonen. Han scorede sin første pole position i F1 ved Monacos Grand Prix. Han førte størstedelen af ræset, men Red Bull holdet lavede en katastrofal fejl ved hans pit stop, som resulterede i, at det varede over 15 sekunder. Han endte med at slutte ræset på andenpladsen bag Lewis Hamilton, og missede hermed en sikker sejr.[20] Ricciardo sluttede andenpladsen ved Tysklands Grand Prix, og på podiet debuterede han en jubelscene, hvor han drak champagne fra sin sko, som i Australien er kendt som en 'shoey'. Denne jubelscene er siden blevet etableret som Ricciardos signatur efter en podiumplacering.[21] Han tog sæsonens eneste sejr ved Malaysias Grand Prix, da han vandt på, at Hamilton måtte udgå efter et motorproblem.[22] Ricciardo endte sæsonen på tredjepladsen med 256 point.[23]
2017
redigérRicciardo vandt et enkelt ræs i 2017 sæsonen, som var Aserbajdsjans Grand Prix.[24] Han tog ni podiumplaceringer i sæsonen, men måtte nøjes med femtepladsen i sæsonen, da han scorede 200 point.[25]
2018
redigérRicciardo tog 2018 sæsonens første sejr ved Kinas Grand Prix.[26] Ved Aserbajdsjans Grand Prix havde Ricciardo et større sammenstød med sin holdkammerat Max Verstappen, som resulterede i at begge kørere udgik af ræset.[27] Han tog pole position ved Monacos Grand Prix, og det lykkedes denne gang at tage hævn efter katastrofen i 2016, da han vandt ræset, på trods af, at han døjede med et motorproblem undervejs.[28] Ricciardo var i sæsonen plaget af mekaniske problemer, som resulterede i, at han udgik fra otte forskellige ræs i sæsonen.[29] Han sluttede sæsonen på sjettepladsen med 170 point.[30]
Renault
redigér2019
redigérI august 2018 blev det annonceret, at Ricciardo ville skifte til Renault.[31] 2019 sæsonen var skuffende for Ricciardo, som sluttede på niendepladsen med 54 points. Det var dog markant bedre end sin holdkammerat Nico Hülkenberg, som sluttede 14. plads.[32]
2020
redigér2020 sæsonen var bedre for Ricciardo. Ved Eifels Grand Prix lykkedes det endelig for Ricciardo at opnå sit første podium siden skiftet til Renault, da han sluttede på tredjepladsen. Han sikrede hermed Renaults første podium siden Malaysias Grand Prix 2011.[33] Han sluttede sæsonen på femtepladsen med 119 point.[34]
McLaren
redigér2021
redigérRicciardo skiftede ved 2021 sæsonen til McLaren.[35] Ved Italiens Grand Prix tog Ricciardo sin første sejr siden han forlod Red Bull, da han profiterede af, at Lewis Hamilton og Max Verstappen begge måtte udgå efter et sammenstød. Han sikrede hermed McLarens første sejr siden Brasiliens Grand Prix 2012.[36] Trods sejren, så var hans debutsæson for McLaren generelt skuffende, da han sluttede på ottendepladsen med 115 point.[37]
2022
redigér2022 sæsonen var skuffende for McLaren generelt, men især for Ricciardo. Han sluttede sæsonen på 11. pladsen med 37 point, som var 85 point mindre end sin holdkammerat Lando Norris, som sluttede som syvendeplads.[38]
Red Bull reservekører
redigérRicciardo forlod McLaren ved udgangen af 2022 sæsonen, da de blive enige om at afslutte hans kontrakt før tid. Det lykkedes ikke Ricciardo at få en plads til 2023 sæsonen, og i november 2022 blev det annonceret, at han ville vende tilbage til Red Bull som reservekører.[39]
AlphaTauri leje
redigérDen 11. juli 2023 blev det annonceret, at AlphaTauri fyrede deres kører Nyck de Vries efter en række skuffende resultater, og at Ricciardo ville overtage hans plads for resten af 2023 sæsonen.[40]
VisaCashapp RB F1 Team
redigérDen 26. september 2024 bekræftede VisaCashapp RB Team på deres X-profil, at Daniel Ricciardo er færdig på teamet, og at de i stedet satser på den unge Liam Lawson.[41]
Resultater
redigérDenne artikel eller dette afsnit er forældet.Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) ( |
Komplette Formel 1-resultater
redigér(Forklaring) (Resultater i fed skrift indikerer pole position, resultater i kursiv indikerer hurtigste omgang)
Noter til tabellen:
- 1: - Udgik af løbet, men blev klassificeret eftersom han havde fuldført over 90% af løbsdistancen.
Referencer
redigér- ^ a b "F3: Daniel Ricciardo, new Red Bull rising star" auto123.com. Hentet 12. juli 2023.
- ^ a b c d "Daniel Ricciardo Results" Motorsport Stats. Hentet 12. juli 2023.
- ^ a b Beer, Matt. (30. juni 2011) "Hispania confirms Daniel Ricciardo will race for it from Silverstone" Autosport.com. Hentet 12. juli 2023.
- ^ O'Leary, Jamie. (3. december 2009) "Ricciardo ends Jerez test on top" Autosport.com. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "Red Bull names reserve drivers" SkySports. 26. januar 2010. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2011 Formula 1 Santander British Grand Prix - Race Result" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2011 Driver Standings: Daniel Ricciardo" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Elizalde, Pablo. (14. december 2011) "Ricciardo, Vergne to race for Toro Rosso in 2012 Formula 1 season" Autosport.com. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2012 Formula 1 Qantas Australian Grand Prix - Race Result" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2012 Driver Standings" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "Ricciardo and Vergne get another year" AUSmotive.com. 1. november 2012. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2013 Driver Standings" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Weaver, Paul. (2. september 2013) "Red Bull pick Daniel Ricciardo to partner Sebastian Vettel in 2014 F1" The Guardian. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Maasdrop, James. (16. marts 2014) "Daniel Ricciardo disqualified from Australian Grand Prix after finishing second behind Nico Rosberg" ABC News. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "Formula 1 Gran Premio de España Pirelli 2014 - Race Result" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Benson, Andrew. (8. juni 2014) "Canadian GP: Ricciardo wins ahead of Rosberg, Hamilton retires" BBC Sport. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2014 Driver Standings: Daniel Ricciardo" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2014 Driver Standings" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2015 Driver Standings" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Maasdorp, James. (29. maj 2016) "Daniel Ricciardo misses out at Monaco F1 Grand Prix as pit lane mix-up gifts Lewis Hamilton victory" ABC News. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "Daniel Ricciardo celebrates German Grand Prix second place with a 'shoey'" ABC News. 1. august 2016. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Woolcock, Adam. (2. oktober 2016) "F1: Australia's Daniel Ricciardo wins Malaysian Grand Prix - as it happened" The Guardian. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2016 Driver Standings" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "Daniel Ricciardo wins 'crazy' Azerbaijan Grand Prix, Lewis Hamilton labels Sebastian Vettel a 'disgrace'" ABC News. 25. juni 2017. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2017 Driver Standings" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Noble, Jonathan. (18. april 2018) "Ricciardo's victory and more reaction from F1's 2018 Chinese GP" Autsport.com. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Galloway, James. (29. april 2018) "Max Verstappen, Daniel Ricciardo reprimanded for all-Red Bull Azerbaijan GP crash" SkySports. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Mayer, Matthews. (27. maj 2018) "2018 Monaco F1 Grand Prix results: Daniel Ricciardo wins from pole, Lewis Hamilton finishes third" CBS Sports. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2018 Driver Standings: Daniel Ricciardo" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2018 Driver Standings" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "Daniel Ricciardo: Red Bull driver leaving for Renault at end of 2018 season" Formula 1. 3. august 2018. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2019 Driver Standings" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Polychronis, Jacob. (12. oktober 2020) "Daniel Ricciardo FINALLY ends F1 podium pain as Lewis Hamilton levels Michael Schumacher" Fox Sports Australia. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2020 Driver Standings" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Morlidge, Matt. (14. maj 2020) "Daniel Ricciardo joins McLaren for 2021 with Carlos Sainz off to Ferrari" SkySports. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Galloway, James. (12. september 2021) "Italian GP: Daniel Ricciardo wins in McLaren one-two as Lewis Hamilton, Max Verstappen crash out" SkySports. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2021 Driver Standings" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "2022 Driver Standings" Formula 1. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "Red Bull confirm Ricciardo to return as third driver in 2023" Formula 1. 23. november 2022. Hentet 12. juli 2023.
- ^ "Ricciardo to replace De Vries at AlphaTauri from the Hungarian Grand Prix" Formula 1. 11. juli 2023. Hentet 12. juli 2023.
- ^ Daniel Riccardo færdig i Formel 1
Eksterne henvisninger
redigér- Ricciardos egen hjemmeside
- Daniel Ricciardos opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Daniel Ricciardos profil på racing-reference.info (engelsk)
- Daniel Ricciardos profil hos Driver Database (engelsk)
- Daniel Ricciardos profil hos as.com (spansk)
- Kørerinfo på formulaone1.com