Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne. Hvis præmisserne er sande, må konklusionen også være sand. Hvis man for eksempel erkender at præmisserne "alle torsk er fisk" og "alle fisk har finner" er sande, må man nødvendigvis aflede deraf, at alle torsk har finner. Det adskiller sig her fra induktion, da der ved induktion er tale om en vis sandsynlighed for at ens konklusion er rigtig, men aldrig kan være 100% sikker (rent teoretisk).

Hvis man fejlagtigt har godtaget en falsk præmis bliver konklusionen - sandsynligvis - falsk eller misvisende.

Deduktion som metode, dvs. at tage noget generelt og anvende det på et særtilfælde, bliver ofte fremstillet som modsætning til induktiv metode (at slutte fra et særtilfælde til noget generelt).

I praksis kunne man tage en teori eller et framework, som siger noget generelt om en ting, og teste det på noget virkeligt, altså et særtilfælde.

Se også redigér

 Spire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.