Den blå sangbog var Sønderjyllands sangbog frem til 1946, hvor den blev afløst af højskolesangbogen. Den blå sangbog udkom i 20 oplag. Den første udgave udkom i 1867, lige efter de slesvigske krige. Efter 1946 udgav Sprogforeningen et sønderjysk tillæg til højskolesangbogen med sange fra den blå sangbog, som var udeladt i højskolesangbogen.

Sangbogens stigende popularitet førte til, at nogle af sangene blev forbudt i den tyske tid. Det kunne dreje sig om danske nationalsange, f.eks. "Det haver så nyligen regnet", men også hjemstavnssangen: "Goj avten i dræenge" og den norske Jeg vil værge mit land eller Brorsons Her vil ties her vil bies. Sangbogen havde derfor blanke sider, hvorpå folk selv kunne skrive de forbudte sange.

Eksterne henvisninger redigér